Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

I dag - for fire år siden - stemte et flertal nej til Europol. Det er ikke noget at fejre.

Dansk politi oplever allerede konsekvenserne - og det bliver kun værre

I dag er det fire år siden, at 53,1 procent af vælgerne stemte nej til at ændre det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Det var den 3. december 2015. Lige så koldt som i dag – og resultatet var mindst lige så trist. Flertallets nej betød nemlig, at Danmark ikke længere kunne være medlem af Den Europæiske Politienhed, Europol, som hjælper EU-landene med at bekæmpe international kriminalitet og terror.

Man kan ikke melde sig ud og stadig være medlem

Jeg bebrejder ikke dem, der stemte nej, men jeg bebrejder nej-partierne for at føre folk bag lyset ved at love, at Danmark ’bare’ kunne få en parallelaftale og på den måde fortsætte Europol-samarbejdet på lige fod med fuldgyldige medlemmer af Europol. Sådan spillede klaveret selvfølgelig ikke. Det giver jo sig selv, at man ikke kan melde sig ud, holde op med at betale kontingent, men samtidigt kræve fulde medlemsrettigheder og sidde med i bestyrelseslokalet.

Det var altså ét stort bluff-nummer fra nej-partiernes side. Og jeg har da for nyligt også fortalt Liberal Alliance (offentligt), at jeg aldrig har tilgivet dem for, at de anbefalede et nej den 3. december 2015.

Lars Løkke forhandlede en god aftale hjem - men den er ikke langtidsholdbar

Efter nej’et i 2015 fik vores daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen travlt med at få forhandlet det bedst mulige alternativ hjem til Danmark. Aftalen, som Løkke kom tilbage med, og som vi i Folketinget kalder Europol-aftalen, var det muliges kunst, om end den kun var brugbar på den korte bane.

Ifølge Rigspolitiet ville Europol-samarbejdet nemlig inden for en nær fremtid udvikle sig på en måde, som ville stille dansk politi betydeligt ringere, end politimyndighederne i de lande som er medlem af Europol.

Derfor aftalte alle Folketingets partier, at den siddende justitsminister skulle invitere partierne til en årlig redegørelse i folketingssalen. Redegørelsen oversendes forinden på skrift og er fuldstændig objektiv. Den er hverken forfattet af ja- eller nejsiden, men er en nøgtern beskrivelse af konsekvenserne ved ikke længere af være medlem af Europol. For nylig var det tredje gang, vi havde debatten om redegørelsen i salen, hvor vi gør status over dansk politis situation i forhold til Europol. Og jeg tror, at mange af nej-partierne holder vejret op til den årlige redegørelse, eftersom det er kun et spørgsmål om tid, før dansk politi for alvor er dårligere stillet, når det kommer til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.

Der er da også politikere, der sidenhen har skiftet mening. Tag nu bare Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som har været ude og sige, at han satte sit kryds ved ja, selvom Liberal Alliance anbefalede et nej. Jeg er sikker på, at skuffelsen over Liberal Alliances populistiske tilgang til afstemningen om retsforbeholdet har været medvirkende til, at Fremad nu har set dagens lys. For konsekvenserne ved nej’et er begyndt at vise sig.

Goddag - er det Google? Kunne jeg lige få dig til at lave en søgning?

Det fremgik allerede af sidste års redegørelse, at Danmarks udtræden af Europol havde haft operationelle konsekvenser for dansk politi. Da vi trådte ud af Europol, og blev det, man i denne sammenhæng kalder et tredjeland, mistede vi bl.a. vores direkte søgeadgang til Europols database, EIS, som er et europæisk kriminalregister. Med Europol-aftalen fik vi i stedet fire dansktalende Europol-ansatte, som skulle tage sig af politiets søgeanmodninger.

Det svarer lidt til at skulle søge efter noget på Google, men i stedet for at skrive direkte i søgefeltet, skal man ringe til en medarbejder i Google. At politiet oplever operationelle konsekvenser heraf, giver lidt sig selv.

Grænsekontrollen bliver mindre effektiv

Derudover er man i Europol-landene begyndt at implementere en ny applikation, som hedder QUEST. Med QUEST kan politiet tilgå EIS-databasen direkte fra deres smartphone eller tablet. Og det havde jo været drønsmart, hvis dansk politi havde haft dette redskab ikke mindst ved grænsekontrollen. Så ville de kunne slå en person eller en nummerplade op direkte, fremfor at skulle bruge tid på at ringe til en af de førnævnte dansktalende Europol-medarbejdere.

Kristian Hegaard fra Radikale Venstre spurgte da også helt oplagt Dansk Folkepartis ordfører, hvorvidt ordføreren vurderede, at grænsekontrollen ville være mere eller mindre effektiv, hvis politiet kunne benytte sig af QUEST applikationen. DF er som bekendt varme tilhængere af grænsekontrol, men anbefalede alligevel at stemme nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet. Det var DF, der op til den 3. december 2015 råbte allerhøjst og garanterede, lovede og svor, at Danmark når som helst ville kunne få en parallelaftale om Europol. Ordføreren svarede derfor også meget undvigende på Hegaards spørgsmål. Vi fik faktisk aldrig et konkret svar fra DF.

Ros til Nye Borgerlige

Til gengæld vil jeg gerne give en lille kudos til Nye Borgerliges ordfører, som, efter lidt trykken på maven, erkendte, at dansk politi er ringere stillet end politiet er i de lande, som er fuldgyldigt medlem af Europol. Jeg synes måske også, at det er lidt småarrogant at påstå andet, når Rigspolitiet selv vurderer, at politiets manglende mulighed for at tilgå EIS direkte, vil få betydning for politiets opgavevaretagelse. Ifølge Rigspolitiet vil politiets søgninger i EIS derfor begrænses til de tilfælde, hvor det patruljerende politi har en konkret mistanke om, at enkeltpersoner begår grænseoverskridende kriminalitet.

Det er med andre ord dødbesværligt for politiet, som ser sig nødsaget til at prioritere deres tid anderledes. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg synes bare, at det er ærgerligt, at vi ikke kan give politiet de absolut bedste muligheder for at beskytte borgerne. Særligt i en tid, hvor den grænseoverskridende kriminalitet er så alvorlig, som den er i dag.

Det er i dag fire år siden, at danskerne stemte nej, forført af partier, der lovede det hele for det halve. Det mærker dansk politi konsekvenserne af nu. Og det er således kun et spørgsmål om tid, før vi andre, på den ene eller den anden måde, også får konsekvenserne at mærke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Søren Gade
12.12.19, 14:30
Den ofte hadefulde tone på nettet afholder mange fra at give deres mening til kende. Det er et problem for ytringsfriheden. Og vi er ikke de bedste rollemodeller for vores børn, hvis vi selv hidser os uhæmmet op. Læs mere
Af Isabella Arendt
12.12.19, 10:55
Martin Ågerup skriver i sin seneste blog, at topskatten i Danmark er hæmmende for væksten og derfor uretfærdig. Hvorvidt den hæmmer væksten, vil jeg ikke udtale mig om her. Til gengæld vil jeg gerne give dig et argument for dens uretfærdighed, som jeg tror, du vil kunne lide: Den nuværende topskat hæmmer friheden for familierne. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.12.19, 10:23
Tak til politiet. Nej tak til de politikere, partier, organisationer og medier, der har gjort terrorkomplekset muligt. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.12.19, 08:37
Det er den eneste mulighed for at gøre selvstændighedsønskerne til en succes. Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.19, 23:44
Send pandaerne retur, og send Statsministeren på kursus i, hvordan man bedst beskytter den danske stat mod trusler fra Kina.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.19, 17:05
En kombination af befolkningsudskiftning og svensk politisk korrekthed er årsagerne til, at traditionen er gået i sort. Læs mere
Af Martin Ågerup
10.12.19, 14:13
Vores skattesystem straffer helt almindelige mennesker for at være flittige Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.19, 12:15
Forsvarsminister Trine Bramsen kaster aben videre i svindelsagen i forsvaret, men på nuværende tidspunkt burde hun nøjagtig vide, hvornår alvoren gik op for departementschefen. I mellemtiden er der flere ting, politikerne kunne gøre for åbenheden. Læs mere
Af Henrik Højlund
09.12.19, 19:44
Game of Thrones og Bachs juleoratorium lokker med noget stort i vores små liv. Læs mere