Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jens Philip Yazdani skammer sig over Dannebrog – men det diskvalificerer ham ikke fra at være dansk

For et par år siden deltog jeg i en ret voldsom udgave af ”Debatten” på DR2 med Clement Kjersgaard, hvor danskheden var til debat. Martin Henriksen fra DF blev spurgt, om han betragtede elevrådsformanden fra Langkær Gymnasium – Jens Philip Yasdani – som dansker. Det vidste han ikke – for han kendte ham ikke.

Som jeg fortæller i min bog – ”En ægte liberal” – så stod jeg og fægtede med arme og ben for at få Clements opmærksomhed, fordi jeg ville tage afstand fra det. Jeg var meget tæt på at gå fra min plads og skabe et lille stykke tv-historie ved at stille mig over ved siden af Jens Philip, som ovenikøbet har en etnisk dansk mor. Og så ville jeg sige til ham, at han bare skulle vide, at det der var jeg altså ikke med på. Det var ikke rimeligt, at Martin Henriksen på den måde skulle sætte spørgsmålstegn ved, om han var dansk.

Jens Philip var i fjernsynet for allerførste gang. Han var 18 år. Hans mor er pæredansk, og hans far kommer fra Iran. Da han senere på Radio24syv af Marie Krarup fra DF blev spurgt, om han sætter Koranen højere end grundloven, svarede han – tydeligt målløs over spørgsmålet: »Jeg er overhovedet ikke religiøs – jeg er ateist.« Jeg fik virkelig ondt af ham. Når end ikke en sympatisk og begavet fyr – der hedder Jens Philip – betragtes som dansk af Dansk Folkeparti, men skal mistænkeliggøres og opfattes som en potentiel trussel mod Danmark, så ser det sort ud – i mere end én forstand.

Jens Philip skammer sig – jeg er stolt

Nu er Jens Philip så i vælten igen. Han udtaler sig på en blog i Jyllands-Posten om flagdagen.

Det slipper han ikke så heldigt fra. For nu at sige det pænt. Indlægget blev lagt op i torsdags – på flagdagen – hvor vi hylder de danske veteraner, der sætter liv og lemmer på spil ude i verden for Danmarks sag – for fred og demokrati. Min egen fætter blev såret som udsendt for Beredskabsstyrelsen i Eksjugoslavien. Han kørte med nødhjælp og blev beskudt af fjendtlige kampvogne. Flere af hans kammerater døde, men Jeppe slap med livet i behold og er i dag initiativtager til den store musikfestival Engage, som støtter veteransagen.

Jens Philip synes ikke, at der er noget at flage for. Han skriver følgende i sin blog: »I dag flager Danmark for sine soldater, der har været udsendt på internationale missioner. Og i dag skammer jeg mig over Dannebrog.

For hvad er det egentlig, vi fejrer?

Vi fejrer, at Danmark og danskere har delagtiggjort sig selv i den imperialistiske krigsmaskine. At vi har deltaget i ulovlige krige i fjerne egne. Og at vi har bidraget til at ødelægge både lande og mennesker. (…)

Jeg skammer mig, fordi krig ikke er noget at fejre, ære eller hylde. (…)

I dag er Dannebrog mere rødt end hvidt. Mere blodigt end fredeligt. Og i dag skammer jeg mig over det.

Nogle vil indvende, at det er vores soldater, jyske knægte med for meget krudt i røven, der har ofret liv og lemmer for en sag, de troede på, friheden og demokratiets sag, som vi i dag hylder.

Det gi’r jeg ikke en fuck for.

Hvis du bliver soldat – for i Danmark er det et valg, du har – sælger du dig selv, dit intellekt, din moral og din krop, til den krigeriske imperialisme, som du bliver et instrument for. At være soldat er at frasige sig retten til sit intellekt. Og så er du sgu for dum. (…)

Man skaber nemlig ikke frihed med magt. Man skaber ikke demokrati med krig. Det eneste, man skaber, er nød og elendighed – og en god portion hykleri.«

Man kan godt skabe demokrati med krig

Det er noget af det dummeste og mest sårende, jeg har læst længe. Europæerne var i hvert fald af en anden holdning, efter vi i 1945 havde oplevet unge amerikanere og englændere skabe frihed med magt og demokrati med krig – ved at smadre Hitler og hans totalitære, nazistiske krigsmaskine og sørge for, at Danmark og resten af Europa atter blev frit.

Og selv hvis man deler Jens Philips synspunkter, så må vi kunne blive enige om, at han under ingen omstændigheder skal sværte de danske helte, der er blevet udsendt – men i stedet bør rette skytset mod de folketingspolitikere, der har udsendt dem.

Og jeg har tænkt tanken, at lige nu sad Martin Henriksen og gned sig i hænderne, mens han sagde – ”Hvad sagde jeg?” Andre har været mere direkte og har bedt Jens Philip skride hjem – til faderens hjemland, må vi formode.

Man kan kun skamme sig over sig selv og sine

Men uanset hvor uenig jeg er i hans naive, pacifistiske og studentikose skriverier, så kan jeg ikke komme til den konklusion, at Jens Philip ikke er dansker. Man må nemlig godt være uenig i, hvad der tjener det fælles bedste. Man må godt mene, at vi bare skal lade som ingenting, når diktatorer i andre lande slår deres egen befolkning ihjel. At vi skal vende det blinde øje til, når terrorister trænes til at angribe mål i vesten. At vi skal vende den anden kind til og erstatte forsvaret med en telefonsvarer, der siger: Vi overgiver os – sådan som Mogens Glistrup i sin tid foreslog.

Jamen, er man da en ordentlig dansker, hvis man skammer sig over Dannebrog? Selv er jeg stolt over Dannebrog, så det er jo fristende at svare nej.

Men svaret er ja – for kun en dansker kan skamme sig over Dannebrog. Jeg kan væmmes over det nazistiske flag med hagekorset – over det kommunistiske røde flag med hammer og segl – over det sorte islamistiske flag. Men jeg kan ikke skamme mig – for jeg har ikke noget af skamme mig over – det er ikke mine flag. Jeg kan kun skamme mig over selv og mine. Jeg kan kun være stolt over mig selv og mine.

Jeg kan være stolt af de danske veteraner. Jeg kan være stolt af at leve i et land, hvor landsmænd er uenige med mig og har friheden til at udtrykke deres uenighed.






Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Isabella Arendt
04.07.20, 15:03
I et års tid nu har vi alle ventet på, hvad de borgerlige partier mon stiller op med sig selv. Vi har brug for en fælles borgerlig vision. Ikke som krisehåndtering eller valgflæsk, men som en reel vision for, hvor Danmark skal bevæge sig hen om ikke bare fire år, men 40 år. Læs mere
Af Mikael Jalving
04.07.20, 14:00
Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en ny kolonisering begynde. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.07.20, 15:00
Den står på ferie i Danmark, og på vej rundt i landet er der stor rigdom at hente i kirkernes kalkmalerier, for de fortæller også en historie om det moderne menneske. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.07.20, 10:14
Det nytter ikke at give danskerne skylden for de mange fordomme mod grønlændere, som lever i bedste velgående og forhindrer grønlændere i Danmark i at kunne hvile i deres identitet. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.07.20, 14:14
Er det tilladt at maskere forbrydernes etnicitet for befolkningen? Læs mere
Af Martin Ågerup
02.07.20, 08:47
Der er forskel på at være pragmatisk (en nødvendighed i politik) og at være principløs. Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.07.20, 19:05
Vores forbrug og vækstfokuseret levevis har tydeligvis en negativ effekt på klimaet. Læs mere