Det er tydeligt for enhver, at der er høj bølgegang i Venstre for tiden. I virkeligheden burde vi drikke margaritaer og danse til den lyse morgen oven på den fremgang, vi fik ved valget til Europa-Parlamentet og til folketingsvalget.
Men vi kom desværre lidt uheldigt fra havn, da vores andenstyrmand fejltolkede vejrforholdene og afveg fra den planlagte rute, mens kaptajnen tog en velfortjent pause. Det er, hvad der sker. Og ja, man kan da godt blive lidt skidtmads om bord, hvis man ikke har en stærk mave, men vi er jo ikke i fare. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor folk pludselig springer over bord.
For tre uger siden var alt i orden
Kigger vi små tre uger tilbage, var der nemlig ingen panik at spore. Jyllands-Posten bragte en artikel den 5. august, (Venstres medlemmer af hovedbestyrelsen håber på endnu et Løkke-valg), hvori man kunne læse, at 9 af 10 adspurgte hovedbestyrelsesmedlemmer bakkede fuldt og helt op om Lars Løkke som Venstres formand.
Ja, det var sågar en selvfølge, eftersom Løkke netop havde sikret partiet to afsindigt flotte valg. Flere medlemmer mente, at det var en genistreg, at formanden foreslog en SV-regering under valget, da det trak en masse vælgere over midten. De roste ham for hans politiske skarpsindighed og så absolut ingen grund til at fjerne en dygtig mand fra posten blot for at prøve noget nyt.
Og det var da egentlig også min opfattelse, at langt de fleste af mine kolleger på Christiansborg delte den holdning. Men nu er det, som om folk er ramt af panikangst. I stedet for at bevare roen og holde godt fast i rælingen slipper de taget en efter en.
Det er ret hårdt at se på
De beskylder nu formanden for kuldsejlingen, om end han ikke havde noget med manøvren at gøre. Det er ærligt talt ret hårdt at se på. Jeg vil helst ikke være en af dem, der giver medierne skylden for al dårligdom, der overgår det politiske landskab, men de har altså en rolle at spille, når de råber ”ISBJERG, ISBJERG” døgnet rundt på alle danske medieflader. Vi ser gang på gang, hvordan folk tager advarslen for pålydende, til trods for at de ikke selv kan se et isbjerg. Og jeg tror ikke, vi havde stået i den her situation, hvis det ikke havde været for den massive medieopmærksomhed, Venstre har fået, efter at Kristian Jensen gav sit interview til Berlingske.
Jeg fik en mail forleden fra en, der havde stemt på os ved valget. Han kunne slet ikke begribe, hvis der reelt set var så massivt et ønske om at fjerne den mand, hvis strategi netop var den, som vælgerne havde belønnet. Jeg måtte svare ham, at jeg selv var lige så forundret. Han kvitterede med at melde sig ind i partiet – der er vist brug for det, som han konstaterede.
Lars kan få os på rette kurs igen
Vi står med en kaptajn, der er ekspert i at læse politiske søkort. Det er en rigtig god kvalitet at have som kaptajn. Lars kan sagtens få os på rette kurs igen. Men det kræver, at Venstre står sammen og holder fast. Det hele gynger, når folk giver slip. Det kan vi ikke være bekendt – hverken over for vores formand, os selv eller vores vælgere.
