Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære Amnesty – er man stærk nok til at blande sig i debatten, så er man også stærk nok til at tage telefonen, når Kirsten Birgit ringer

Om satire. Om ytringsfrihed. Om kønskamp. Om medskyld. Om kunst. Om voldtægt.

Tilgiv mig. Det her bliver meget længere, end jeg på forhånd havde tænkt mig, men sagen ”Kirsten Birgit vs. Amnesty” rejser så mange principielle spørgsmål, at det ikke kan gøres kort. Principielle spørgsmål om satire. Om ytringsfrihed. Om kønskamp. Om medskyld. Om kunst. Om voldtægt.

Først lidt baggrund

Hvis du heller ikke ved, hvem Amalie Have er, så er du undskyldt. Første gang jeg hørte hendes navn, troede jeg, at der var tale om den af A.P. Møller så venligt sponsorerede Amaliehaven tæt på Amalienborg, men Amalie Have er en såkaldt influencer, der først og fremmest færdes på det sociale medie Instagram.

Her påvirker den 23-årige kvinde samfundsdebatten ved at lægge et hav af billeder op af sig selv med meget lidt tøj på. Det er en særlig form for feministisk aktivisme, hvor man kæmper for retten til at blive behandlet som et selvstændigt subjekt frem for et seksuelt objekt.

(Du skal ikke søge efter Amalie Have – for så lander du højst sandsynligt i den føromtalte Amaliehaves iskiosk – men derimod på hendes alter ego: Scandinaviandreamgurl Det er ikke en stavefejl.)

Hun har fat i noget, for ikke færre end 89.000 mennesker følger med på hendes Instagram-profil. Til sammenligning har en kedelig og ligegyldig person som Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, 50.000 følgere, og jeg har i skrivende stund 1.386 af slagsen. (Misundelse er en grim ting – jeg ved det godt.)

Lukas Graham trak sin sang tilbage

Amalie Have har set sig sur på en rapper, der hedder XXXTentacion – og med det navn burde man være på vagt, men det var vores allesammens Lukas Graham ikke, da han besluttede sig for at lave et cover af rapperens sang ”SAD!”. XXXTentacion er nemlig en decideret ubehagelig person, der har siddet i fængsel for et hjemmerøveri, og som siden er blevet sigtet for partnervold – blandt andet har han angiveligt forsøgt at kvæle sin gravide kæreste. Sagen nåede aldrig så langt, for den 20-årige rapper blev skudt og dræbt sidste år.

Da Amalie Have opdagede, at Lukas Graham havde lavet en coverversion af sangen, så aktiverede hun sine 89.000 følgere, der straks kastede sig over Lukas Graham, som blev rigtig ked af det og undskyldte på sine grædende knæ, for han anede intet om rapperens voldelige historie, og derfor valgte han – af egen fri vilje naturligvis – straks at fjerne sangen fra jordens overflade.

Amalie Have roste ham og gjorde det helt klart, at hun bare ville gøre ham opmærksom på problemstillingen, og at det på ingen måde var ment som et angreb. Naturligvis ikke – faktisk er der intet så hyggeligt som at blive bombarderet med tusindvis af beskeder fra feministiske aktivister, der bare lige vil gøre dig opmærksom på, at du hylder en mand, der begår vold mod kvinder.

Og man må heller ikke længere høre Michael Jackson

Succesen var hjemme, og som Amalie Have konkluderede: »Som samfund kan vi gøre to ting: acceptere, at det er en del af den menneskelige natur at gøre skade på kvinder, eller vi kan hæve vores standarder og holde voldsudøvere ansvarlige – og det gør vi altså ikke ved at købe koncertbilletter, lave covers af deres numre eller streame deres musik.«

Med andre ord – hvis du lytter til XXXTentacion, så accepterer du vold mod kvinder. Af samme grund synes hun ikke, at man skal høre Michael Jackson, for han er i en tv-dokumentar blevet beskyldt for at have sex med mindreårige. Jeg har hørt Michael Jackson for sidste gang, skrev hun hos Berlingske.

Så må Lars H.U.G. være nazist

Erasmus Montanus har ikke levet forgæves, og vi kan nu konkludere, at Lars H.U.G. er nazist, at Bryan Ferry hylder narkotikamisbrug, og at direktøren for Grand Teatret promoverer pædofili – for at bruge Amalie Haves logik.

Lars H.U.G. har nemlig lavet en utrolig smuk coverversion af den elskelige danske børnesang: ”Solen er så rød, mor.” Og hvem har skrevet den? Det har såmænd Harald Bergstedt, der i 1942 meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, også kendt som det danske naziparti. Han arbejdede som journalist på Fædrelandet og blev idømt to års fængsel efter krigen for landsskadelig virksomhed. Hans sange – der også tæller ”Jeg ved en lærkerede” og ”Hør den lille stær” – blev i øvrigt boykottet helt frem til 1963 af Danmarks Radio, så Amalie Haves censursympatier er ikke nye.

Skal vi undvære smukke sange?

Kan vi ikke blive enige om, at det ville have været virkelig trist, hvis vores børn ikke måtte høre Harald Bergstedts smukke sange? Og at man – i sagens natur – ikke støtter nazismens grusomheder, fordi man synger hans sange?

Ligesom Bryan Ferry heller ikke kan anklages for at promovere narkomisbrug, selv om han synger Amy Winehouse, der døde af en overdosis i en alder af kun 26 år, efter at hun stædigt havde sagt ”No, no, no” til at gå i ”Rehab” – som er titlen på hendes mest kendte sang.

På samme måde vil jeg heller ikke opfordre til boykot af Grand Teatret, selv om de har vist film af både Woody Allen og Roman Polanski, der begge har haft sex med mindreårige kvinder.

Voldsmænd skal bag tremmer

I øvrigt har jeg det synspunkt, at man i et retssamfund holder voldsudøvere ansvarlige for deres handlinger ved at smide dem i fængsel – ikke ved at undlade at streame deres musik, købe billetter til deres koncerter og lave coverversioner af deres sange. Fængsel virker da også langt mere afskrækkende på de fleste, da det trods alt er de færreste voldsudøvere, der sideløbende forfølger en musikalsk karriere.

Jeg køber i det hele taget slet ikke argumentet om, at forbrydere ikke må lave kunst. Tag digteren Yahya Hassan som eksempel. Hans digte er væsentlige og var afsæt for en vigtig debat om livet for unge med indvandrerbaggrund i de udsatte boligområder – at digtene er skrevet af en forbryder, gør dem hverken værre eller bedre.

Og nu kommer vi til kapitel 2

Den fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra det politiske satireprogram ”Den Korte Radioavis” på Radio24syv besluttede sig nemlig for at udstille det umulige i Amalie Haves forehavende om at boykotte musik af kunstnere med en plettet straffeattest. Hun gjorde det ved at researche den musik, som Amalie Have selv lyttede til på Spotify, og her havde man fundet adskillige musikere med voldsdomme på cv’et. Og ikke nok med det – Amalie Have opfordrede sine følgere til at lytte til sangeren J Hus – som i 2011 stak fire mennesker ned.

»Det er hårdt at være en Hellig Frans, men kunne du ikke i det mindste gøre dig en lille smule umage,« som Kirsten Birgit siger i denne besked til Amalie Haves telefonsvarer.

Når Kirsten Birgit ringer er det så chikane eller satire?

”Den Korte Radioavis” forfølger herefter temaet over nogle uger – Amalie Have bruger strudsetaktikken og tager ikke sin telefon. Og nu bliver det interessant.

For når Amalie Have opfordrer sine 89.000 følgere til at overbevise Lukas Graham om at droppe en sang – så er det nudging og på ingen måde ment som et angreb – men når ”Den Korte Radioavis” ringer til Amalie Have, så er det chikane. Mobning. Og pludselig skal Radio24syv stå til regnskab for, hvad alle mulige efterfølgende har skrevet til hende.

Helt absurd bliver det, når Amnesty blander sig i debatten på Amalie Haves side. Den organisation, der historisk har kæmpet for ytringsfrihed, hvad enten vi taler om friheden for tyske nynazister eller Pussy Riot i Rusland, truer nu en radiostation med bål, brand og advokater. Satire er blevet chikane. De forklarer selv sagen her, og det slipper de ikke godt fra.

Letpåklædt Amalie sælger medlemskort

Hvorfor blander Amnesty sig? Jo – fordi Amalie Have er frontfigur i Amnestys kampagne mod voldtægt. En kampagne, jeg støtter 100 pct., og som ikke har noget at gøre med hverken Michael Jackson eller Lukas Graham. Amalie Have anmeldte selv en voldtægt i 2014 – hun er en stemme i debatten – og derfor bruger Amnesty hende.

Og nok ikke kun derfor. Som bekendt er det mandschauvinisme af værste skuffe, når et bilfirma bruger letpåklædte kvinder til at sælge biler, men det er feministisk aktivisme, når Amnesty gør det samme for at sælge medlemskort.

Tredje og sidste kapitel

Hvis du stadig følger med, så kommer vi nu til tredje og sidste kapitel. For i debatten på sociale medier har flere stærke kvinder forsvaret Amalie Have med, at hun er ung pige, og at det derfor er synd for hende, at Kirsten Birgit har kastet sig over hende.

Fænomenet er ikke enestående. DF’eren Cheanne Nielsen, der siden er blevet folketingskandidat, talte på DF’s landsmøde i 2016 om indvandrere: »De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager, og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på Borgen.«

Det blev forsvaret af præsten og DF’eren Katrine Winkel Holm med, at hun blot var »en ung, usikker pige«, der talte af karsken bælg og kom til at formulere sig lidt uheldigt. En ung, usikker pige på dengang 30 år, på vej til en eksamen som cand.ling.merc. Altså en sprogstuderende med 12 års stemmeret bag sig, men det er åbenbart ikke nok til, at man kan blive taget alvorligt.

Blog om Cheanne Nielsen

Unge piger skal beskyttes men ikke mod kritik

Hvis jeg var en ung kvinde, så ville jeg ikke finde mig i nedladende at skulle forsvares med mit køn og min unge alder. Er man stærk nok til at blande sig i debatten, så er man også stærk nok til at tage telefonen, når Kirsten Birgit ringer.

Rettelse: Det fremgik tidligere i denne blog, at Amalie Have var blevet voldtaget. Retteligt anmeldte Amalie Have en voldtægt i 2014. Der blev rejst tiltale, og der skete frifindelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Den laveste socialgruppe bor primært til leje i almene boliger - ikke ligefrem er et miljø, som er befordrende for at komme frem i verden. Der er brug for et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere