Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Smil til dem, der er aktive i valgkampen. De er demokratiets salt

Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft"

Min ven siden VU-tiden Lars Chr. Lilleholt søger frivillige til at hjælpe sig i valgkampen. Det gør han på facebook med en fin invitation, og det har fået en vælger (som nok ikke stemmer på Lilleholt) til at skrive, at han burde skamme sig, fordi han beder om gratis arbejdskraft, når han tjener så mange penge, som han gør.

Den hilsen gjorde mig faktisk en lille smule trist til mode, for den vidner om en helt eklatant mangel på forståelse for nogle af de bærende principper i vores samfund folkestyre og frivilligt foreningsarbejde.

I stedet for bare at være trist, så skrev jeg følgende til hende:


Kære Lene!

Du lever i et demokrati. Et folkestyre. Det, du kalder gratis arbejdskraft, er en del af folkestyret. Der er tale om medlemmer af Venstre medlemmer af Venstres Ungdom og andre der støtter sagen. Fordi de bakker op om Venstre i almindelighed og Lilleholt i særdeleshed.

Vi kan jo ikke alle sidde i Folketinget. Der er kun 179 pladser. Til gengæld har man som vælger mulighed for at støtte sine kandidater på anden vis med et økonomisk bidrag eller med det, du kalder gratis arbejdskraft.

Sådan er man med til at sikre, at den politik, man støtter, får flertal ved valget. På den måde får man sin andel af sejren, hvis det går godt. Og hvis det går mindre godt, så kan man trøste sig med, at man forsøgte at gøre en forskel.

Du taler om politik, som om det var et job. Som om det handlede om at tjene penge og nu skal man have nogle til at hjælpe sig gratis med at få jobbet.

Politik er et tillidshverv. Du og alle andre vælger én person som politisk repræsentant. Det kunne have været dig i stedet for Lars, hvis du havde nydt andre menneskers tillid i samme omfang. Hvis du havde stillet dig op og kæmpet for dit drømmesamfund, så havde det måske været dig. Sådan fungerer demokratiet.

Det er dejligt, at mange bakker op i en valgkamp og giver et bidrag på den måde, man kan.

Mange frivillige organisationer benytter professionel arbejdskraft til at hverve medlemmer. I partierne er der heldigvis stadig mange fodsoldater, der kæmper for det, de tror på og for den kandidat de tror på.

Du skulle prøve det. Man får det så godt.

Og du skal vide, at både Lilleholt og jeg har klatret i mange lygtepæle med valgplakater også til valg, hvor vi ikke selv har stillet op.

P.S. Uden folk – intet folkestyre.

Og så skrev jeg ikke mere. Hun har ikke svaret.

Jeg er i øvrigt også selv på jagt efter frivillige. Og jeg er stolt over, at mange tror så meget på mig, at de stiller op klokken frygtelig tidligt om morgenen for at dele flyers ud på den nærmeste metrostation. Eller klatrer rundt i diverse lygtepæle, hvor de bakser med strips og valgplakater. Eller blander sig i debatten på sociale medier. Eller støtter økonomisk med stort eller småt.

Det fylder mig med glæde. På samme måde som når jeg gennem årene har mødt mine børns spejderledere, karatetrænere, håndboldtrænere – og hvad de nu ellers går og har gået til. Det er ikke mindre fint at beskæftige sig med demokrati og folkestyre end med sport og spejder. Så når du i valgkampen møder nogle af de frivillige fra de forskellige partier så giv dem et venligt smil også dem, du er uenige med. De kæmper for det, de tror på. De har engageret sig i folkestyret. De er demokratiets salt.

Thi uden folk – intet folkestyre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Marie Krarup: Danmark kan være væk om 100 år

Marie Krarup
Lader vi være med at vogte grænserne, og lader vi endnu flere migranter fra muslimske lande bosætte sig i landet, vil vi få et islamiseret land, der kommer til at adskille sig markant fra det land, vi kender i dag.

Debat: Det borgerlige Danmark tabte

Peder Bjerregaard
Når ”gevinstmaksimering” sættes over mennesker og klima, så siger vælgerne stop!
{"DriveBy-Authorized": 11793843,"DriveBy-NotAuthorized": 11793843,"Returning-Authorized": 11793843,"Returning-NotAuthorized": 11793843,"Fan-Authorized": 11793843,"Fan-NotAuthorized": 11793843,"Default": 11793843}
REDAKTIONEN ANBEFALER