Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Obama & Fogh haramiserer demokratiet

Kommer vi overhovedet nogen vegne når vores ledere i den vestlige verden ikke engang vil kalde tingene hvad de er.

Hvem er Obama som USA’s præsident, og Anders Fogh som Natos generalsekretær, til at fortælle hverken muslimer eller resten af verden at Islamisk Stat ikke er islamisk?

Hvad er ”islamisk” kære Obama og kære Fogh? Er det jeres bord at definere, og hvad er i så fald islamisk?

Islam er en religion i krise, det behøver man ikke at være forsker for at opdage, det er klart for enhver der følger med hvor som helst på denne klode. Langt de fleste af islams ledere, præster og talsmænd er desværre formørkede og skæggede mænd. Sådan er det bare.

Men måske skal Fogh og Obama definere islam på et globalt niveau, det bliver så mega interessant at følge med. Det skal nok gå godt - NOT!

For Islamisk Stat (IS) er i hvert fald uislamisk, men er Islamisk Republik (IR) i Iran mere islamisk? Hvad med Saudi Arabien, Qatar? Hvornår er man ifølge den frie verdens ledere en god islamist, eller islamisk på den helt rigtige måde?

Kære Anders Fogh og Obama:

Er det her heller ikke islamisme? (Advarsel: Voldsom video) Og hvilken ideologi, religion eller politisk retning er så ansvarlig for fx den her forbrydelse? For den begås umiddelbart ikke af IS.

Lad os nu være ærlige og kalde islamisme for hvad den er, nemlig en totalitær ideologi, hvis mål det er at indføre sharialov og en islamisk stat, gerne med undertrykkelse og våben. Langt de fleste islamister indrømmer åbent at selv slaveri, er en del af deres religion og ideologi.

De såkaldte ”moderate” teologer og talsmænd som mener at demokrati og islamisme er forenelig, må ud af busken og forklare sig, hvad og hvordan? Vi mangler stadigvæk en teologisk afstandstagen til alt det lort der foregår i islams navn.

Hvilken definition af islamisme er god nok til de vestlige lederes smag. Hvem prøver de at narre med denne nye retoriske finte? 

Er det fordi begreber og værdier som ”demokrati og menneskerettigheder” er blevet haram, umoderne eller ”last year?

Men hvorfor egentligt tale sådan ned til folk? Er det ikke ret fordomsfuldt og på grænsen til nærmest diskrimination og racisme at Obama og Fogh har opgivet at stå fast på værdier som demokrati og menneskerettigheder, for i stedet at taler om islamiske værdier? For tror man ikke at muslimer er kloge / udviklede nok til demokratiet?

Det er så frygteligt nedladende, og det kommer ikke til at gå godt. Sandheden er at vesten ikke ved hvad de laver i den konflikt der startede i Syrien, og som nu har rykket sig til Irak.

Allerede da Assad begyndte at bombardere sit eget folk, skulle man være gået ind i Syrien, i det mindste via luften med en No-Fly zone.

Det som vesten må indse er at de her konflikter, krige og værst af alt terroren vil fortsætte, den vil fortsætte i en uendelighed nede i de muslimske lande, og den vil konstant true den vestlige verden og Israel, indtil at politisk islam og islamisme som ideologi er pillet fra hinanden og afviklet iblandt muslimer.

Og i den sammenhæng hjælper det ikke at sige at Islamisk Stat ikke er islamisk.

Heller ikke i Danmark vil muslimske talsmænd tage ansvar og tage afstand fra islamismen. Selv Zubair But Hussain der ellers hæderligt nok ville demonstrere imod IS, nægtede at svare på om han støtter sharialov og islamisme. Selvom han kun var inviteret på landsdækkende TV i den bedste sendetid, for alene at forholde sig til Islamisk Stat.

Men det er da klart at Zubair slipper, når selv Obama og Fogh taler udenom, hvorfor skulle Zubair dog overhovedet stilles overfor sådanne irrelevante spørgsmål?

Del artiklen