Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DF er det største parti, tillykke til de resterende med berøringsangsten

Det der skræmmer mig, er at alle andre partier er så hamrende ligeglade, når det kommer til integration og islamisme, og når det kommer til den stigning der er i kriminalitet begået af EU-borgere og fx velfærdsturismen. Det er ikke et udtryk for progressiv politik og analyse, men alene et udtryk for berøringsangst i politik.

DF er et nationalkonservativt socialdemokrati, der appellerer til mange forskellige slags vælgere, der er trætte af berøringsangsten. Ligegyldighed og berøringsangst fører nu til at DF er det største parti i en ny historisk meningsmåling.

Det der skræmmer mig, er når venstrefløjen eller folk med minoritetsbaggrund, skælder ud på den ca. halve million i befolkningen, der stemte personligt på Morten Messerschmidt, i stedet for at indrømme eller indse at alle andre partier, i mere eller mindre grad er uudholdeligt berøringsangste, og bange for at kritisere alt det der ikke er dansk.

Tag ikke fejl, jeg elsker danskernes ydmyghed og selvkritik, jeg mener at vi kommer endda meget langt og udvikler os ved at være selvkritiske, men det må for helvede ikke tage overhånd. For relativt og i sammenligning med hele verden, er vi et af de bedste lande at leve i. Sådan er det bare.

Jeg selv er glad for at bo her, hvad med dig?  Jeg synes at Danmark er et af de bedste lande at leve i, og naturligvis ikke grundet breddegraderne, så vær dog stolt af det, din dansker, og husk frakken og paraplyen.

Det handler ikke om at være nationalistisk, jeg roser ikke dig personligt fordi du er hvid og kulturkristen, men i mange, mange generationer er der blevet kæmpet for de danske værdier, det danske samfund er opbygget på baggrund af. I Danmark er alt til debat, og vi er ret progressive, både hvad angår den personlige frihed, den seksuelle frigørelse, demokratiet, velfærdssamfundet og et hav af rettigheder og pligter, som vi som borgere i Danmark skal prise os lykkelige for.

Selvfølgeligt er der problemer, det er netop derfor jeg skriver det her, og selvfølgeligt skal vi kigge på, og lade os inspirere af andre lande, og selvfølgeligt skal vi være åbne over for farverige mennesker, både på den ene og anden måde.

Jeg er dog meget ked af det, kære dansker, men det er altså heller ikke det store problem for jer danskere, hoverreglen er ikke at du og andre danskere afviser sorte eller muslimer i jeres hverdag, eller at I hader os. I har fordomme, ja ja, herregud, det har vi også mod jer.

Og så til alle de indvandrere der mener at DF er racistiske, så kig dog for helvede på de lande I kommer fra, og foruden alle de andre ulykker i de lande, så tag et kig på racismen i dit oprindelsesland, og se på hvordan partierne, regimet eller myndighederne behandler og omtaler etniske og religiøse mindretal, flygtninge og fremmedarbejdere. Og klap så lige kaje.

Jeg glæder mig til den dag iranske nationalister og konservative er at sammenlige med dem i DF.  

Og så et eksempel fra det virkelige liv, hvis budskab til det danske samfund, og de danske politikere, er at der skal stilles krav til alle borgere, lige krav, pligter, rettigheder og muligheder, uanset farve, etnicitet, religion eller seksualitet. Men det er også en historie om at sandsynlighedsberegning og ”forsigtig opførsel” som Mehmet Necef kalder det, ikke er racisme.

Ligesom det ikke er racisme at sætte ord på, eller forsøge at finde på løsninger på problemer med ghettoerne, parallelsamfund, kriminalitet, socialt bedrageri, for slet ikke at tale om kvindeundertrykkelsen, den sociale kontrol, begrænsningerne, volden og pres og tvang.

Det er ok kære dansker, og kære danske politiker, du må godt, jeg lover at du ikke bliver racist af det.

Så til historien:  

En af mine søde iranske veninder som har sit eget firma, fortalte mig forleden at hun oftest undgik indvandrere som kunder, simpelthen fordi hun havde erfaring med at hun lige pludseligt skulle stå og prutte om prisen, noget som hun ellers aldrig gør i sin branche.

Hun fortalte om hvordan hun så efter at have forhandlet en pris, kunne lave en aftale, for så at blive brændt af. En hel arbejdsdag var pludselig tabt, og hun kunne så sidde og trille tommelfingre.   

Da hun ringer kunden op, for at spørge hvorfor vedkommende ikke er kommet, siger kunden nåååh…, lægger på og slukker så sin telefon. Kunden havde vist glemt, eller fortrudt aftalen, men har ikke haft respekt nok for min venindes tid, til at huske aftalen, eller ringe og aflyse aftalen.

Derfor smiler hun nu oftest pænt, og siger at hun ikke har tid, når kunder med anden etnisk baggrund dukker op, det er sørgeligt, men jeg bebrejder hende ikke. Faktisk kan jeg godt forstå hende.

Men hvordan ville jeg mon have haft det med min veninde, hvis hun var dansk? Så havde selv jeg nok mistænkt hende for måske at være lidt en racist, hvis ellers hun havde været ligeså hudløs ærlig som min iranske veninde.

Det er uansvarligt ikke at holde sine aftaler. Sådan gør man ikke i Danmark. Man tager sin egen og andres tid meget alvorligt, og derfor er man også mere produktiv som samfund. Tid er nemlig, relativt set og sammenlignet med en dansk kontekst, en mere flydende størrelse, og aftaler tages ikke altid lige seriøst, i alle mañana, mañana kulturer.

 

 

 

 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.