Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DR Detektor misinformerer om sharialov

Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation.

Når DR Detektor og de mange eksperter som de har talt med, ikke kender til at sharialov praktiseres i Danmark, og når de alle er betalt af vores skattekroner, så er der kun to muligheder: 

1) De får enten alle penge for at lyve os lige op i fjæset, eller 2) de er simpelthen uegnede i de stillinger som de besidder.

Udsendelsen fik mig til at lave denne lille video om DR Detektors misinformation og forsvar for shariaråd i Danmark. 

Som et forsvar for shariarådene siger Detektors vært, at der kun findes rådgivende organer, som rådgiver i religiøse spørgsmål og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre.

Detektor forsøgte d. 12. oktober at udstille Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen, som ikke ønsker at finde sig i shariadomstole i Danmark, men udsendelsen udstiller i stedet programmets enten manglende evner eller ærlighed. 

Detektors vært siger flere ting, som er forkerte, fx siger hun, at shariadomstole er ulovlige i Danmark og spørger Socialdemokraterne om de har meldt dem til politiet.

Shariaråd og shariadomstole er ikke ulovlige i Danmark og når der praktiseres sharialov i Danmark, så bliver denne praksis slet ikke anerkendt af det officielle Danmark. Rent juridisk er det blot noget muslimerne leger, men en leg hvor kvinder er undermennesker og hvor de også undertrykkes. Der er kort sagt tale om et parallelt retssamfund.

I 2011 giftede en 24-årig koranlærer sig med en 15-årig elev på en muslimsk privatskole på Vibevej i København. Pigen var etnisk dansk og havde netop konverteret til islam. Ægteskabet var kun gældende efter sharialov og ikke dansk lovgivning.

Kommunen var involveret i sagen, politiet var inde over og det samme var både medierne og politikerne der udtalte sig om sagen. Alligevel kunne ingen straffes i denne sag, der var intet Danmark kunne stille op og hverken skolen eller den 24årige lærer blev mødt med konsekvenser som følge af sagen.

Intet af det der foregik var nemlig ulovligt ifølge dansk lovgivning.

Det er intet mindre end uacceptabelt, når vores Public Service TV frikender et lovsystem for kritik i et misinformerende forsvar for lovsystemet, der ikke bare underminerer muslimers rettigheder i Danmark, men som faktisk også underminerer vores demokrati.

Det er på tide, at DR Detektor selv kommer i Detektor, for her er virkeligheden tabt på gulvet og den her udsendelse er en ren manipulation af virkeligheden.

Udsendelsen er udtryk for den bløde multikulturalistiske totalitarisme, der konstant gør muslimer en bjørnetjeneste ved ikke at tillade kritikken af islam.

Der findes islamister i Danmark, som er mere ærlige om hvad sharia i Danmark i virkeligheden er for en størrelse.

Her kan du høre talsmanden for den første og dyreste (150 mio. kr.) moske i Danmark på Radio24syv fortælle om moskeens fatwaer og domme, som en del af moskeens praktisering af sharialov i Danmark.

Ca. 06:45 minutter inde i interviewet fortæller talsmanden, at imamerne vil afsige fatwaer og afgive domme i moskeen.

Rushy Rashid Højberg, der interviewer talsmanden, forsøger på ægte "detektor"-vis at sige at fatwaer og domme i virkeligheden er vejledning, men det afviser talsmanden og siger, at der er tale om domme.

Hvis Detektor blot havde googlet ordet "shariaråd", som flere imamer og islamiske talsmænd og -kvinder har talt for juridisk at implementere i vores retspraksis - sådan som de har gjort det i England - ville de som det allerførste finde en artikel med overskriften "Forskere: Sharia-råd eksisterer flere steder i Danmark".

To eksperter udtaler sig i artiklen på b.dk og den allerførste sætning i artiklen lyder:

"Flere steder i Danmark sidder imamer i såkaldte sharia-råd og dømmer og rådgiver muslimer efter den islamiske sharia-lov."

Så har vi selvfølgeligt TV2's moske-serie, som netop også afslørede sharia-råd og sharia-domme.

Professor Mehdi Mozaffari udtalte sig i den forbindelse, om naturligheden af sharialov praktiseret i danske moskeer, fordi sharialov er en del af (mainstream) islam. Så når detektor ikke kunne finde forskere der kunne bekræfte, at sharialov praktiseres i Danmark, så er det egentligt ret ejendommeligt.

I den SFI-rapport, som der netop læses op af i udsendelsen, står der desuden om sharialovens benægtelse af kvinders ret til en skilsmisse:

"...i en sådan fortolkningsramme, vil en kvinde dermed kunne blive skilt efter dansk lov, men vil stadig blive opfattet som værende i et nikah-forhold, fordi den nikah, hun indgik, ikke anses for afsluttet, når manden hverken mundtligt eller skriftlig har ytret, at han vil skilles. Hun er dermed i et "haltende ægteskab"".

Det vil sige, at kvinden ikke kan blive muslimsk skilt og at manden og evt. hans og hendes familie ikke vil acceptere en skilsmisse, uanset at kvinden ikke længere ønsker at være gift med denne mand.

Det er Detektor da ligeglad med, men det ændrer altså ikke på, at kvinden bliver nægtet skilsmisse med henvisning til guds lovgivning. Der er altså ikke bare tale om religiøse råd om religiøse spørgsmål, men guds jura forvaltet af imamer som dommere.

Danmark har endnu ikke forbudt praktiseringen af sharialov i Danmark, men den nye imamlov er et forsøg på netop at håndtere praktiseringen af sharialov i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen forældre til to børn. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere