Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gymnasiefolk trækker racisme-kortet og saboterer undersøgelse

Gymnasieskolernes Lærerforening spænder ben for undervisningsministeriets undersøgelse, ved at opfordre lærerne til ikke at svare på undersøgelsen, indtil at der er en afklaring.

Undersøgelsen handler om udfordringer for demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne, og der stilles i den fobindelse en række specifikke spørgsmål om fx social kontrol og islam. 

Men hvordan kan GL være imod ny viden, bare fordi at denne viden handler om specifikke problemer på ungdomsuddannelserne? 

GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, har til gymnasieskolen.dk udtalt denne kritik af undersøgelsen; "Undersøgelsen er ideologisk baseret og har en uheldig fokusering på en klart defineret elevgruppe." 

Undersøgelser er til for at vi alle kan blive klogere, så hvad får man ud af at sabotere en undersøgelse? Og hvad betyder det overhovedet at undersøgelsen er ideologisk baseret, hvad skulle det være for en ideologi som undersøgelsen er baseret på? Undersøgelsen har et fokus, ja, men hvorfor er det et problem?

Philip Yazdani der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, udtaler sig således i samme artikel: "Det ligner en form for musimhetzende praksis, hvor man vil kritisere de muslimske elever uden at undersøge, om der reelt er et problem." 

Men kære Philip, vi ved jo at der er et problem, det er derfor vi laver undersøgelsen, og hvorfor beskylder du en undersøgelse for racisme? Hvordan kan en undersøgelse kritisere muslimske elever? Og hvis der ikke er specifikke problemer, som der stilles spørgsmål om, så er undersøgelsen højest spild af tid, ikke racistisk, vel? 

Derudover udtaler en gymnasielærer fra Ørestad Gymnasium sig i samme artikel, men den samme forargelse over undersøgelsen, siger hun: "Selvfølgelig oplever vi social kontrol på skolen, elever kontrollerer hinanden socialt på alle leder og kanter. Men jeg bliver stødt, fordi der sættes lighedstegn ved social kontrol og muslimske elever. Vi oplever social kontrol blandt alle elever."

Social kontrol på alle leder og kanter, det lyder godt nok voldsomt, jeg ved ikke hvad denne lærer personligt har oplevet, men undersøgelser viser at der klart er er en sammenhæng imellem muslimer og social kontrol. Der er flere forskellige rapporter der viser denne sammenhæng, så der er absolut ingen grund til at være stødt.

Yazdani beklager sig desuden over ikke at være blevet inddraget, og han siger: "Vi har ellers mange bud på, hvordan man kan få demokratisk dannelse mere i højsædet, men vores bud handler ikke om islam og om en lille minoritet blandt eleverne, vores bud handler om den brede elevgruppe."

Jamen, når DGS kun vil forholde sig til den brede elevgruppe, og ikke til specifikke problemer for en minoritet, så er det egentligt ret ærgerligt, for hvorfor vil man ikke tage minoritetens problemer alvorligt? Og hvordan kan man kræve at blive inddraget i noget, som man ikke vil forholde sig til. 

Yazdani hvis far, ligesom min far, er flygtet fra præstestyret i Iran, kunne meget passende spørge sin far om, hvordan kvinder bliver behandlet i Iran. Disse problemer er nu kommet til Danmark, og de er alvorlige problemer på vores ungdomsuddannelser.

Det er ret alvorligt at unge mennesker bliver slået for fx at have en kæreste, det er en skam at forældre truer deres børn på livet, eller at de unge konstant bliver kontrollerede og overvågede af deres familier og omgangskreds.

Ja, der er tale om minoritetsproblemer, men tænk hvis DGS kunne bidrage positivt til at få rykket ved holdninger hos de minoritetsunge og deres forældre.

Tænk hvis man kunne være med til, på ungdomsuddannelserne at tale om og sætte fokus på disse unges problemer, selvom disse problemer ikke er den brede elevgruppes problemer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen forældre til to børn. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere
Af Rune Lund
13.02.19, 13:11
Kan man forhindre klimaforandringerne? Kan det finansieres? Og kan det gøres socialt retfærdigt? Ja. Ja. Ja. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.02.19, 10:53
Som vælger i Danmark vil jeg vide, hvor mange midler vi fortsat skal hoste op med for at holde fast i en opfundet konflikt. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.02.19, 10:25
Det er en vigtig milepæl, fordi manglende viden om hinanden forhindrer fællesskab og avler fordomme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her