*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grundlovstale: Islam og kampen om ideer

Jeg har hørt debattører og politikere, på lukkede møder, på forskellige møder, og fra begge politiske fløje sige at de udøver selvcensur når det kommer til islam, for så står de i det mindste ikke øverst på islamisternes dødslister.
Min grundlovstale fra igår, på Rødding Højskole.
 
 
 
Goddag og tak for invitationen!
 
 
Med grundloven blev Danmark til et folkestyre i 1849, men først i 1915 gjaldt også kvinderne som folk, da også de, nu fik lov til at stemme. Grundloven er dog stadig helt central for Danmarks fine værdier.
 
For vores rettigheder, friheder og vores muligheder som mennesker. Som lige og frie borgere.
 
Men i for mange danskeres hverdag, er jeg bange for at de alene associerer vores demokrati, med det at stemme til valg.
 
Men, demokratiet så meget mere afhængigt af os, end bare ved valgene, demokratiet er langt fra selvkørende, demokratiet er kun til i kraft af demokrater.
 
Demokratiet er også demokratiske værdier, og demokraters evne til at samtale. En samtale der kræver tolerance. Og tolerancen skal findes hos publikum, og altså hos de der lytter. Publikum skal tolerere kritik og uenigheder.
 
Altså er tolerance ikke, som nogle ellers i dag forsøger at iscenesætte den, et udtryk for selvcensur grundet politisk korrekthed. Det er tolerancen vendt på hoved.
 
Det er ikke den der ytrer sig der skal vise tolerance, hvordan skulle man overhovedet kunne det, det er og bliver den lyttende part, der skal tolerere den talende part i et demokrati.
 
At være uenig, eller i opposition til andre er enhver demokrats ret, og jeg vil endda mene pligt.
 
Meningen er, at vi er uenige og kritiserer hinandens ideer og handlinger, for så sammen at blive klogere.
 
Den offentlige debat, og samtalen i det hele taget, klæder os bedre på til at følge med, hvilket er godt i sig selv, men den bidrager også til at vi træffer bedre og klogere beslutninger, hele vejen rundt. På alle tænkelige niveauer.
 
Tænk, hvis man aldrig var uenig med nogen, det ville være alt for kedeligt.
 
Men hvor går grænsen så for vores ytringsfrihed? Jo, grænsen går ved injurier, opfordringer til kriminalitet, og særligt ved opfordringer til, eller legitimering af vold og terror.
 
Og nu er det også officielt, at det ikke længere er kriminelt at være blasfemisk, blasfemiparagraffen blev afskaffet for tre dage siden (nu fire). Det var da også på tide, må man sige, og hele grunden til at man har tøvet med det i løbet af de sidste år, har handlet om hvordan muslimer ville have det med en afskaffelse.
 
PET mente og mener at det vil føre til terror. En for mig hel forkert analyse og forståelse af de ufdfordringer som vi står med. 
 
Det er meget sørgeligt fordi hele problemet med blasfemi og islam, skyldes mainstream islams dødsstraf for blasfemi, hvilket i øvrigt slet ikke kun begrænser sig til hverken tegninger eller koranafbrændinger, sådan som visse kræfter har forsøgt at argumentere med. Helt elementær islamkritik bliver vurderet som blasfemisk.
 
For mig er det særligt sørgeligt fordi min far flygtede fra islamister der ville slå ham ihjel, i Iran, på grund af anklager om blasfemi og for at være frafalden muslim. Men nu har Naser Khader i 20 år i Danmark, levet med beskyttelse, fordi han menes at være blasfemikere og frafladen. Andre islamister, samme  teologiske forklaringer.
 
Så har vi også stadig en racismeparagraf, en mærkelig gummiparagraf, der både er blevet forsøgt brugt som en slags blasfemiparagraf, hvor man ville dømme en pressefotograf for at kritisere islam, men den er også blevet brugt til at dømme opfordringer til drab på jøder.
 
Det første og altså islamkritik skal slet ikke straffes, og det sidste burde være blevet straffet som opfordring til terror.
 
Men alt i alt, så truer staten i Danmark, stort set, ikke vores ytringsfrihed, men alligevel er det frie ord og vores demokrati udfordret. Det frie ord er under pres. Det er måske ikke et pres alle mærker, og mange er måske slet ikke klar over problemet og omfanget, men ikke desto mindre, så er vores ytringsfrihed for alvor kommet under angreb. 
 
Ayaan Hirshi Ali sagde det meget godt i et interview for nyligt, hvilket giver rigtig god mening for mig. Hun sagde noget i stil med:
 
”Man kan sammenligne demokratiet med et succesrigt familiefirma. Første generation tjener pengene, den næste kender til historierne og arbejdet mod succes, imens den tredje generation højest sandsynligt kun ved noget om hvordan man bruger pengene.”
 
Demokratier er ikke demokratier uden seriøse demokrater, og jeg tror at det er helt rigtigt at folk som hende og måske også en som mig, tager demokratiet og frihederne meget mere alvorligt, for vi er ikke født ind i et demokrati. For os er det mere klart, at det der gør de vestlige samfund så succesfulde, fredelige og harmoniske, er vores tolerance og vores friheder og rettigheder.
 
Vi har med egne øjne set alternativet til demokrati og til et frit liv. Vi er også derfor meget mere opmærksomme når friheder og rettigheder bliver truet, og vi ved hvad det er der adskiller civilisation og demokrati fra tvang og undertrykkelse.
 
Men alle burde dog efterhånden tydeligt kunne se at det frie ord, og også demokratiet, er udfordret af islamismen, ikke fordi vi risikerer at islamister kommer til magten i Europa, men terroren kommer til at ramme os, om og om igen. Og det er langt fra rart at tænke på, det er faktisk meget skræmmende, men når vores måde at leve på, og vores fred, er udfordret. 
 
Når vi sætter betonklodser op for at forhindre terror-lastbiler, og når jødiske skolebørn hver evig eneste dag bliver beskyttet af politi med maskinpistoler. Så burde det give sig selv at vores demokrati er udfordret.
 
Under og særligt efter 2. verdenskrig var man også i Danmark godt klar over, og meget bevidste om at alle ikke bare ville alle det godt. Heller ikke i vestlige demokratier. Onde folk fandtes og findes den dag i dag.
 
Men så kan og skal man også forklare hvorfor, at de onde bliver onde, og at ingen er født onde.
 
Det er helt korrekt. Vi kan og skal også forhindre at folk bliver opdraget til at hade, og det er vores alles opgave.
 
For om så Islamisk Stat bliver bekæmpet militært i Syrien og Irak, betyder det ikke ret meget, for om  vesten eller verden vil blive ved med at blive ramt af islamiske terrorangreb, slet ikke på sigt. Det betyder selvfølgeligt noget, men det egentlige problem er at Al Qaeda og Islamisk Stat – eller andre islamiske organisationer vinder frem ideologisk, og på et globalt niveau. Det handler langt fra om bare Irak og Syrien.
 
Islamister vinder frem i kampen om ideer i Aleppo i Syrien såvel som på Nørrebro i København. Og så længe vi ikke vinder i kampen om ideerne, og ikke flytter holdninger, så vil vi blive ved med at opleve islamisk terror. Vi demokrater skal komme ind i kampen om ideer, for det er der det sker.
 
Men hvad er kampen om ideer, og hvad skal vi byde ind med? Hvor skal vi begynde?
 
Hvordan skal vi gøre os attraktive overfor de her unge mennesker, der finder en identitet i islamismen, og som bruger teologi til at retfærdiggøre drab på selv børn?
 
Vi skal først og fremmest stole på at vores demokratiske værdier. Vi skal stole på at vores ideer er bedre end ideer der retfærdiggør hellig krig. Vi skal finde stoltheden frem, for vi har noget at være stolte af.
 
Vi kan tilbyde frihed og lige rettigheder for alle, og det er et godt udgangspunkt synes jeg. Vi kan tilbyde et godt liv på den her jord, og som Ayaan Hirshi Ali siger det, så kan vi ikke love nogen 72 jomfruer i et efterliv. Men et godt og meningsfyldt liv på den her jord. Og det er da altså ret godt.
 
Vi behøver ikke opfinde nogen dybe tallerkener.  Men for at lykkes med at vinde hjerner og hjerter bliver vi også nødt til at kende til islamismen, og til dens problemer med vores ideer. Med demokratiet.
 
Hvorfor er det at menneskerettigheder og demokrati ikke er attraktive nok i sig selv, for de der bliver hellige krigere?
 
Og hvad sker der i de muslimske miljøer, hvad betyder kulturen og hvordan kan vi hjælpe de kritiske og moderne muslimer i deres kamp for at reformere islam, eller for i det mindste at sætte gang i den kritiske samtale om islam?
 
For hvis ikke at vi i 2017, i et frit land som Danmark, kan vinde denne kamp om ideer, og flytte holdninger, så ved jeg ikke hvor og hvornår det skal kunne være muligt. 
 
Og ja, en stram udlændingepolitik og politi, kontrol og overvågning, er alle ting som jeg går ind for, og jeg tror at de kan hjælpe, men jeg tror ikke på at de ting kan løse det egentlige problem, som handler om at der allerede lever folk iblandt os, som vil os til livs. Kampen om ideer skal vindes.
 
Der er mennesker som demokratiet har tabt, i kampen om ideer, mest af alt fordi demokrater slet ikke deltager i kampen om ideer.
 
Mange af de der begår terror i vesten er født i vesten, og nogle få af dem som vi har tabt, i kampen om ideer, er endda etniske danskere. Kundbypigen er en etnisk dansk pige.
 
Når vi ser på unge muslimers radikaliseringsprocesser, hvilket er et lidt forkert begreb i virkeligheden, men lad os bare kalde det for radikalisering- så går det ofte ret hurtigt. Hvorfor? Jo, det er da fordi, at de blot får fremlagt mainstream teologisk islamiske tekster, som både legitimerer hellig krig i Syrien og i vesten. 
 
Vi bliver fx nødt til at se på og forstå at selv opdragelsen af børn, har betydning for tolerance og demokratisk dannelse. Danske børn bliver som oftest tolererede af deres forældre, forstået som i at de ikke bliver mødt med slag. Vold er uacceptabel i dansk børneopdragelse.
 
Dertil kommer at danske børn som oftest bliver hørt og inddraget i deres egne liv, alt efter evne og modenhed kan danske børn altså som oftest få medindflydelse på eget liv. Det er med til at runde børn i Danmark som de demokrater, vi forventer at de også er.
 
I modsætning til dansk børneopdragelse, så bliver muslimske børn opdragede til ikke at svare igen, de skal helst bare lytte. Volden i opdragelsen er et kæmpe problem, og volden er et kæmpe svigt. 
 
Og det er lidt svært at fortælle sit barn at man ikke må slå andre børn, hvis man selv slår barnet.
 
En skole på Nørrebro lavede for nogle år siden en undersøgelse der viste at 72 % af eleverne oplevede vold derhjemme. 72 %. Vold i familien, fører til vold i skole, som fører til vold i samfundet.
 
I nogle samfund tolereres uenigheder ikke, uenigheder bliver betragtet som krigserklæringer, som fjendtligheder. Og selv demokrater uden demokratisk øvelse, erfaringer og værdier, har og får det svært med demokrati.
 
Det er den stort set sekulære iranske opposition et godt eksempel på, de er alle flygtet fra præstestyret i Iran, men kan efter næsten 40 år i eksil stadig ikke mødes, og sammen tage afstand fra de menneskerettighedskrænkelser som præstestyret i snart 40 år har stået for.
 
Problemet er at de ikke kan tolerere hinandens forskellige holdninger, heller ikke efter næsten 40 år i eksil.
 
Men er demokratiet og uenigheder altid nemme og behagelige, for os andre? Nej. Er børneopdragelse altid nemt og behageligt? Nej. Er demokratiet nødvendigvis effektiv? Nej. Kommer demokratier kun frem til rigtige løsninger? Nej. Er demokratiet besværligt? Ja.
 
Demokrati er bare alligevel den bedste styreform, på trods af at demokrati kan være bøvlet og også irriterende. Og det er altså ikke for at sige at kun muslimsk kultur er dårlig til demokrati, vi ser fx også den manglende debatkultur og ytringsfrihed i ikke muslimske-lande som Venezuela og Rusland.
 
I Danmark må vi bare arbejde med de udfordringer som vi har, og de er alvorlige.
 
For terroren og volden virker.
 
Jeg kender flere prominente forfattere, debattører og politikere der tænker sig meget godt om, og mange vælger slet ikke at ytre sig kritisk om islam. Nogle er ærlige omkring det.
 
Andre taler om det på lukkede møder. Jeg har hørt debattører og politikere, på lukkede møder, på forskellige møder, og fra begge politiske fløje sige at de udøver selvcensur når det kommer til islam, for så står de i det mindste ikke øverst på islamisternes dødslister.
 
Jeg vil så gerne forstå dem, men vi har bare ikke råd til at forstå angsten, for selvcensuren hjælper ingen, selvcensuren betyder at vi ikke deltager i kampen om ideer, der er så afgørende for at vi på sigt kan redde liv. 
 
Folk skal til at være mere modige. Vi skal ikke gå mere i retning af selvcensur. Det duer ikke. Det hjælper os ikke. Tværtimod. 
 
Og hvad der er endnu værre, er at den islamiske terror ovenikøbet har betydet at ekstremerne på vestens højre- og venstrefløj, i de senere år, også i stigende grad begår terror, eller anden politisk motiveret vold.
 
Vi ser en polarisering og også legitimering af vold, som er farlig. På den ene side har vi voldelige venstreorienterede demonstrationer, overfald og også terror, på den anden side oplever vi så muslimhadske overfald og politisk motiveret terror på højrefløjen.
 
Det er uacceptabelt, og politisk vold og terror har vi alle et ansvar for at være med til at stoppe, og den langsigtede konstruktive løsning, vil være at flytte holdninger i kampen om ideer, og dertil skal vi bruge vores demokratiske samtale.
 
Vi skal vinde kampen om ideer, med det frie ord – for det frie ord.
 
Vi skal derfor ikke alene sætte pris på vores ytringsfrihed, men vi skal altså også bruge den, jeg beder jer ikke om at være enig med mig, men om at stille spørgsmål, og om at bruge jeres ytringsfrihed, for hvem er vi egentligt uden den?
 
Hvem er vi som individer og hvem er vi som samfund, uden det frie ord?
 
Tak for ordet.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen (pleje)forældre til en lille pige. Hun er forfatter, samfundsdebattør og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Rune Lund
18.12.17, 14:45
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.12.17, 10:57
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her