Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dette bliver mit sidste blogindlæg

Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder.

Det Danmark, som jeg er blevet dansker i, kan jeg ikke længere genkende.

Mit job som blogger, debattør og forfatter menes at være uforenelig med det at være plejemor.

Det er ikke noget nyt, at jeg får trusler, fordi jeg er debattør. Det har jeg altid fået, også før vi fik vores (pleje)datter for otte år siden. Nu vurderes det, at jeg udsætter min familie for fare, idet jeg får trusler. Der er tale om victim blaming, hvor jeg får skylden for at være truet.

Jeg er derfor nødt til at stoppe med at ytre mig i offentligheden. Voldsmanden vinder. Det er surrealistisk, men det ændrer ikke på, at det er min virkelighed.

Tak til alle jer, der har læst med og blandet jer i debatten gennem årene.

Det er aldrig voldtægtsofrets egen skyld, at hun blev voldtaget.

Det er aldrig den voldsramte kones skyld, at hun fik tæsk af sin mand.

Og det er aldrig børnenes skyld, at de blev slået.

Og det er ikke min skyld, at jeg får trusler for at ytre mig.

Uanset hvad andre måtte mene om mine meninger, og uanset om mine meninger er kontroversielle, så troede jeg, at man i et demokrati som det danske fortsat havde retten til at ytre sig, også selv om man var mor.

Hvad ville det dog få af betydning for vores tilkæmpede kvinderettigheder, hvis alle mødre skulle afholde sig fra den offentlige debat i Danmark, fordi de fik trusler eller potentielt kunne få trusler?

Det kan jo ikke kun gælde for plejemødre.

Argumentet om uforeneligheden af mit job med min rolle som plejemor går på, at plejebørn er særligt sårbare børn, og det er i sig selv et overgeneraliserende udsagn, men lad os bare købe det for tankeeksperimentets skyld. Vil det så sige, at alle forældre til sårbare børn skal afholde sig fra at ytre sig i offentligheden, fordi de potentielt kunne blive truet? Eller skal de have holdninger, der er så bredt accepteret, at de med sikkerhed ikke får trusler? Og hvad nu, hvis de alligevel får trusler? Langt de fleste politikere har oplevet at få trusler, og mange af dem har også børn.

Hvad nu, hvis man slet ikke er i den offentlige debat, men får en stalker?

Hvad med politibetjente, soldater, livvagter, advokater og parkeringsvagter? Flere skolelærer oplever endda vold ud over truslerne om vold. Kan de heller ikke have plejebørn eller børn, der er særligt sårbare?

I over fire måneder har vi gennemlevet et sandt helvede, vi har besvaret de samme spørgsmål om og om igen, stået skoleret og har prøvet at gå i dialog på møder, vi har også haft advokat på, og alligevel er vi gang på gang blevet mødt af en myndighed, der, fordi jeg deltager i den offentlige debat, truer med at fjerne vores godkendelse til at have vores datter.

I et demokrati har man frihedsrettigheder, herunder retten til at ytre sig.

Og i et demokrati har man en retsstat, som ikke victim-blamer.

Mine børn er dog det vigtigste for mig, så jeg har ikke noget andet valg end at trække mig fra den offentlige debat, og det gør jeg med dette indlæg.

Det Danmark, som jeg er blevet dansker i, kan jeg ikke længere genkende.

»Skandaløst« og »magtmisbrug«: JP's læsere er dybt splittede om Jaleh Tavakolis stop

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen forældre til to børn. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.08.19, 10:12
Danmark tager ikke rollen som Arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere
Af Camilla Burgwald
19.08.19, 12:26
“Hvor mange bedste venner har du?”  Allerede for 15 år siden, var det mest almindelige svar på dette spørgsmål "INGEN" i en undersøgelse blandt amerikanere. Tyve år tidligere var det mest almindelige svar på samme spørgsmål "to" (2). Hvad i alverden skete der imellemtiden? Og sker det også her? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.08.19, 06:00
Det er frikvarter i det røde kabinet. Den udlændingepolitik, som statsministeren gik til valg på, er allerede ædt op af dårlige undskyldninger. Læs mere