Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære terrorforsker, er du ikke islamkritiker? Hvorfor egentligt ikke?

»Vi skal ikke lade DF og andre svine islam til«, »det bliver vand på DF’s mølle« eller »vi kommer til at gå deres ærinde«; det har jeg hørt på hele mit voksne liv i Danmark.

Mange såkaldte ”progressive” medier, debattører, forskere og politikere leverer eller forsvarer i virkeligheden et alternativt og parallelt univers, når det kommer til islam og terrorisme. Ja, islam og, i virkeligheden, hvad som helst negativt.

En ny bog skrevet om terror af terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, ærgrer sig over hårde straffe og den danske befolknings frygt for terrorisme.

Selve udfordringen med terrorisme fortæller hun ikke om i interviewet med Politiken.

Vi skal ikke bekymre os om terroren, det er meget vigtigt og vist også hovedbudskabet. Forskerens hensigt er at berolige danskerne. Det påstås, at det er helt irrationelt af befolkningen at frygte terrorismen, da risikoen er meget lille for selv at blive ramt. Som om terroren ikke helt har ændret vores liv og vores samfund, forhåbentligt ikke for altid, men nok i mange år i fremtiden.

Risikoen for islamisk terrorisme er meget lille, det er en statistisk virkelighed, men den er der, og den har kun været voksende, kære terrorforsker. Risikoen for islamisk terrorisme er den største sikkerhedstrussel i Danmark, og denne går ofte efter at slå så mange civile ihjel som muligt, hvilket ikke er målet for al terrorisme.

Derudover er det forskellige og tilfældige mål hver gang, så alle og alt er jo potentielle mål, og ja, det skræmmer os, mærkeligt nok. Det er uhyggeligt, at der findes terrorister iblandt os, som både har viljen og også evnen til at begå i hvert fald mindre planlagte og mindre omfattende terrorangreb. Det er frygteligt, at fjenden synes, at vi er legitime mål, fordi vi er beskidte og vantro, alene fordi vi ikke er muslimer. Det er endda sandsynligt, at fjenden er født i Danmark, med en risiko for at denne også er etnisk dansk konvertit. Antallet af de jihadiserede i de vestlige lande er også så stor, at efterretningstjenesterne har meget svært ved at følge med.

Det er da skræmmende, kære terrorforsker, er du ikke enig? I Frankrig er undtagelsestilstanden blevet permanent på grund af denne trussel. Man løser oftest et problem ved først at erkende problemet, bekymre sig om det, undersøge det og finde løsninger. At bekymre sig behøver altså ikke at være et problem, det er en naturlig del af al problemløsning.

Derudover er både højreorienteret og venstreorienteret terrorisme stigende. Vores samfund er i det hele taget alvorligt truet af politisk og religiøst motiveret vold og terrorisme, polariseringen vokser, og hvorfor er det et problem, at vi læser om og taler om netop det, der bekymrer os? Jeg synes, at vi skal være bekymrede, når vores forskere, politikere, myndigheder og medier ikke bekymrer sig om eller ikke forholder sig åbent og ærligt til problemerne, hvilket de ikke gør, ikke godt nok.

Terroren er blevet hverdag

At terrorismen kun er blevet mere udbredt (steget) siden 11. september 2001, ved man, hvis man følger bare lidt med i nyhederne, eller når man ser, at alle vestlige storbyer tager deres forbehold. Flere og flere steder, offentlige begivenheder, synagoger, personer og debatter skal terrorsikres. Den danske befolkning skal altså ikke frygte terrorismen, imens at den ser magthaverne sikre både sig selv og gader og stræder med tydelige antiterror-barrierer og -barrikader? Julemarkeder, koncerter og andre forsamlinger er og vil i mange år i fremtiden være mål for islamisk terrorisme i den vestlige verden.

Terrorismen bliver ikke mindre af, at ideologien og religionen bag terrorismen bliver talt ned eller helt ignoreret. Også konkrete terrorangreb forsøges endda talt ned af både medier og myndigheder.

Terrorforskeren Dalgaard-Nielsen peger i interviewet med Politiken på stærke lokalmiljøer og på social kapital som svaret på terrorudfordringerne, men det har hverken med religionen eller ideologien i denne at gøre. Vi ved, at problemet ikke er socialt, det er ikke kun de sultne, fattige og uuddannede, som bliver jihadiseret.

Tror du selv, at terrorismen forsvinder af sig selv?

Der findes gudhjælpemig også danskere, der tror, at terrorismen forsvinder af at blive ignoreret, fordi terroristerne jo lever af at skræmme os. Ja, o.k., men hvad er den geniale plan for, at vi i et moderne, frit og demokratisk samfund hverken fortæller eller hører om terrorismen?

Terrorforskeren Dalgaard-Nielsen siger ikke helt, at medierne skal afholde sig fra at dække terrorismen, men i Politiken siger hun: »Jeg er ikke som sådan ude med riven efter medierne. Jeg forestiller mig, det må være et stort dilemma. For kan medierne lade være med at dække iscenesat, spektakulær vold mod civile, der påberåber sig en samfundsomvæltende ideologi? Nej, det kan de selvfølgelig ikke. Omvendt kan vi se fra studier, at jo højere en persons medieforbrug er i kølvandet på et omfattende terrorangreb, jo mere frygtsom bliver man, og des mere går det ud over ens generelle velbefindende. Og når man så kombinerer denne frygt med et pres på politikerne for at hive de hårde midler frem, så bliver det en stor udfordring for en fornuftig terrorbekæmpelse.«

Altså de ”problematiske” og ”hårde” straffe, ja, det vil jeg ikke engang kommentere på, andet end at vi om noget har brug for hårdere straffe.

Og selv hvis de store medier ikke længere skriver om terrorismen, og myndighederne heller ikke vil bekræfte den, vil der stadig være synlige klodser, hegn og maskinpistolbevæbnet politi rundt omkring i byerne. Alle ting, som ikke var der tidligere, og Breivik har ikke noget, eller meget lidt, med det at gøre. Derudover har vi heldigvis de sociale medier.

De ”progressive”, deres korrekthed og deres bjørnetjenester

De ”progressive” glemmer deres religionskritiske rødder. Når det kommer til islam, er det, som om at det er blevet de politisk korrektes opgave at dække over, bortforklare eller ligefrem at forsvare uhyrligheder, undertrykkelse og terrorisme. Whataboutery er blevet deres ”go to” debat-stil. De benægter endda, uden at blinke, islams rolle i islamisk terrorisme, og derved gør man både de vestlige samfund og også muslimerne en bjørnetjeneste.

»Vi skal ikke lade DF og andre svine islam til«, »det bliver vand på DF’s mølle« eller »vi kommer til at gå deres ærinde«; det har jeg hørt på hele mit voksne liv i Danmark. I Iran, hvor jeg er født og opvokset (indtil jeg var 9 år), kunne og kan man meget nemt dø af at kritisere religionen.

I Vesten og i Danmark har de politisk korrekte, med hjælp fra islamister, indført en række fuldstændigt meningsløse ord og begreber som ”islamofobi” og ”islambashing”. Virkeligt? Verdens mest reaktionære, voldelige, tilbagestående og kvindeundertrykkende religion må ikke kritiseres? Hvem tror de ”progressive”, at de hjælper? Særligt, når kritikken indefra er enormt udfordret.

Islamisterne er dem, I hjælper.

Er jeg imod muslimer? Antimuslimsk? NEJ!

For det første er næsten hele min udvidede familie muslimer. Alligevel møder jeg som islamkritiker konstant en noget ulogisk kritik af min islamkritik fra selv meget begavede mennesker. Den går ud på, at min kritik af islam er lig med en kritik af alle muslimer. Det vil sige, at hvis jeg kritiserer islam for at opfordre til terror, hvilket mainstream islam gør, så er logikken, at jeg mener, at alle muslimer er tilhængere af terror.

Det svarer jo til at sige, at alkohol er forbudt i islam og af den grund forvente, at ingen muslimer drikker alkohol. Tosset, ikke? Det ved vi, at mange muslimer gør, dog foregår det oftest hemmeligt.

Selv i lektørudtalelsen, der er en kort anmeldelse til biblioteker, om min bog ”Islams offentlige hemmeligheder”, står denne misforståelse gentaget: »Hendes hovedtese er, at de muslimer, som betragter sig som moderate, også er tilhængere af sharialov og imod et vestligt demokrati, og hun udpeger det, hun betegner som ”mainstream islam”, som hovedfjenden.«

Jeg anser ikke alle muslimer for at være antidemokrater, og derfor har jeg klaget over denne fejl i udtalelsen, som forhåbentligt bliver rettet snarest.

Volden er meget normal i muslimske miljøer i hele verden

Jeg skriver en del om islamisk terrorisme, og jeg forsøger altid at forklare, hvorfor både selve terrorismen, men også truslen om terrorisme, er ødelæggende for ethvert samfund. Jeg skriver om, hvordan angst og frygt for vold og terrorisme er en integreret del af muslimsk kultur. Helt fra barndommen af, i opdragelsen, i den politiske kultur til de islamiske trusler om drab for frafald, dissidens, homoseksualitet og utroskab. Selv de ikke islamiske regimer i de muslimske lande bruger politisk vold og terrorisme imod deres egne befolkninger.

Og når vold er normal, og religiøs vold og terrorisme er mainstream teologi, så er såkaldt radikalisering, og det, som jeg kalder jihadisering, ikke en uforståelig størrelse. Problemet er en blanding af, at de mere moderne muslimer både er bange for de jihadiserede og ikke har egentlige religiøse modargumenter mod eller alternativer til mainstream islam. Det er problemet, som ingen taler om, og som skal udstilles og debatteres, hvis vi skal komme terrorismen til livs.

Ellers vil terrorismen blive ved med at komme os til livs.





Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.