Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Psykisk "vold" vil udvande problemer med egentlig vold

Dette lovforslag betyder i princippet, at manden, der har banket sin kone til uigenkendelighed kan påstå at være blevet ramt lige så hårdt af konens sårende ord.

Justitsministeren annoncerede i dag på Facebook, at et nyt lovforslag, stillet af regeringen, vil kriminalisere psykisk ”vold”. Søren Pape skrev: »Det er tid til at anerkende, at ar på sjælen kan være lige så voldsomme som blå mærker.«

Kvinden fra Vollsmose, der af sin far i tirsdags blev stukket imellem seks-otte gange i ryggen og maven, havde nok ikke været i kritisk tilstand, hvis volden havde været verbal. Relativismen er, som så mange andre gange, et problem.

Dette lovforslag betyder i princippet, at manden, der har banket sin kone til uigenkendelighed kan påstå at være blevet ramt lige så hårdt af konens sårende ord, jævnfør sammenligningen af blå mærker med ar på sjælen. Det at sidestille egentlig vold, som er fysisk, med en vold, som offeret blot kan påstå at være blevet ramt af, altså en ”vold”, der har ramt sjælen, giver mig gåsehud. Stop relativismen. Alt er ikke det samme og lige dårligt.

Exitcirklen, ledet af blandt andet imamen Sherin Khankan, arbejder med ”negativ” social kontrol og har i noget tid kæmpet for at sidestille netop psykisk ”vold” med fysisk vold. Exitcirklen skriver i forbindelse med dagens nyhed om lovforslaget, der skal straffe psykisk ”vold”: »I marts 2019 sidestilles psykisk vold endelig med fysisk vold i Danmark.«

Altså trusler på livet og hverdagsbank af børn og kvinder skal nu glædeligt sammenlignes, nej, sidestilles, med psykisk ”vold”? Er det fremskridt for kvinder og børn i Danmark? Nej, det er ikke.

Det er at udvande vold. Den faktiske vold.

Her er Exitcirklens definition på psykisk ”vold”: »Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.«

I de sidste par år har blandt andet Exitcirklen forsøgt at udvande de religiøse, kulturelle og æresrelaterede problemer i særligt muslimske familier. Exitcirklen har derfor italesat problemerne som nogle, der også omhandler andre grupperinger, ved blandt andet at inddrage den såkaldte psykiske vold.

Problemet med dette velmenende forsøg er blot, at problemerne ikke bliver løst af, at vi ikke taler om dem. Det hjælper for eksempel heller ikke, at det, der oftest er muslimsk kvindeundertrykkelse og æresrelateret kultur bliver kaldt for ”social” kontrol. Hvorfor skal vi bruge et politisk korrekt begreb, som blot forvirrer og forstyrrer?

Og begrebet social kontrol var ikke engang godt nok, politisk korrekt nok, og derfor har nogle muslimske debattører, også i og omkring Exitcirklen, insisteret på at kalde problemerne for ”negativ” social kontrol. Det er nu lykkedes, og flere myndigheder kalder derfor det, der er hovedsageligt er muslimsk kvindeundertrykkelse og æresrelaterede problemer, for ”negativ” social kontrol.

Den faktiske vold og også truslerne om volden i de muslimske familier, der gør den ”sociale” kontrol farlig, kan bare ikke sammenlignes med såkaldt psykisk vold.

Og det er ikke for at latterliggøre, at der findes mennesker, der psykisk chikanerer og forsøger at knække andre mennesker, men volden er et meget alvorligt samfundsproblem. Den egentlige vold er værre. Volden kan i værste fald dræbe, og nej, sammenlign ikke selvmord med for eksempel æresdrab, for så bliver jeg først harm.

Den sammenligning laver nogle af de frafaldne fra minoritetskristne grupper, individer, som tidligere har været udsat for religiøs kontrol og hjernevask, og som også har haft en interesse i at spejle sig i de alvorlige problemer med den ”sociale” kontrol.

Problemet med det er blot, at volden ikke på samme måde er og har været en udfordring for disse individer, og derfor har også de haft en interesse i at sidestille den faktiske vold med såkaldt psykisk vold.

Her taler vi om Jehovas vidner, Indre Mission og visse frikirker, der også helt klart har problemer med den personlige frihed, ligestilling og særligt den seksuelle frihed, men selv om den ”sociale” kontrol, der har ramt dem, ligner den muslimske rigtig meget, så er volden som sagt et sjældent problem.

Det er omsorgssvigt at udsætte børn for konstante trusler om dæmoner, dommedag og helvedesild, og vi skal som samfund sætte ind og straffe forældre, der udsætter deres børn for den slags. Vi skal ikke mindst beskytte og i nogle tilfælde fjerne nogle af de børn.

Psykisk ”vold” imod voksne mennesker skal dog ikke straffes med fængselsstraf. Vi er i gang med at udvande vores lovgivning på et meget vigtigt område. De voksne, der bliver udsat for psykisk chikane af en partner eller fra andre familiemedlemmer, skal kunne søge hjælp til at komme væk eller til at bedre deres kommunikation i familien.

Egentlig vold eller truslen om denne er et meget alvorligere samfundsproblem og en vold, der er overrepræsenteret, og som har sine rødder i en religiøs minoritetskultur, kræver særlig opmærksomhed. Først og fremmest skal vi turde tale åbent og ærligt om problemerne.

Volden er et kæmpe problem iblandt muslimer, i familien, over for særligt mødre, koner og døtre, men denne vold rammer også etniske danskere. Det sker blandt andet i form af hverdagsvold i skolen, i form af voldelige overfald, voldtægter og anden voldelig kriminalitet. Relativiseringen hjælper os ikke.

Det, som justitsministeren i stedet burde gøre, var at finde ud af, hvor stor overrepræsentationen af vold er i de muslimske familier, over for både mødre, koner, voksne døtre og ikke mindst børnene. De få undersøgelser, der er blevet lavet, vidner sammen med fagfolks fortællinger fra særligt ghettoområderne om kæmpe voldsproblemer i opdragelsen og i familierne generelt.

Den muslimske kulturs vold skal ikke længere være en offentlig hemmelighed. De fleste af os er alligevel kloge nok og har gennemskuet, at muslimer, som religiøs gruppe, har et klart større voldsproblem. Et voldsproblem, der er større end majoritetssamfundets og altså de etniske danskeres voldsproblemer.

Vi skal tale om problemerne for at finde løsningerne, selv om emnet er enormt tabuiseret og følsomt. Den faktiske vold, den fysiske, har bare andre og større konsekvenser for ofrene. Den har en anden karakter og skal ikke sidestilles med verbal og såkaldt psykisk vold.

Hvordan vil man overhovedet definere volden? Hvornår skal den straffes? Hvordan løfter man bevisbyrden? Lovgivning skal ikke straffe hårde ord, men egentlig vold og trusler derom.

Dette forslag er virkeligt problematisk af flere årsager. Det er et slags forbud imod hadtale, hvor alle og enhver kan påstå at være blevet såret, krænket og have fået ar på sjælen.

Hvorfor er det, at vi i børnehaven, til børnene, siger, at de skal bruge deres ord? Skal man ikke bruge sine ord, når man bliver uenige med eller sure på hinanden? At folk kan finde på at kalde hinanden for meget grimme ting, det skal staten ikke blande sig i. Staten og kommunerne kan hjælpe ofre for psykisk chikane og tilbyde par- og familieterapi, men lovforslaget om at straffe hårde ord sagt i affekt med fængselsstraf er langt ude.

Hvad bliver det næste? Tavshedsvold, går-sin-vej-vold, slår-op-vold, truer-med-skilsmisse-vold?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen forældre til to børn. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Morten Løkkegaard
22.01.19, 10:42
Hvad mener Socialdemokratiet egentlig på skatteområdet i EU? Forvirringen er opstået i kølvandet på EU-Kommissionens forslag om at sløjfe EU-landenes vetoret på skatteområdet til fordel for kvalificeret flertal. Det er Venstre lodret imod. Skatteområdet er fundamentet under vores velfærdsstat – derfor skal vi ikke give et tilfældigt flertal i EU afgørende indflydelse på det. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 10:36
Vi er nemlig ikke stærkere end det svageste led i rigsfællesskabet - Og via arktis er kineserne på vej ind i danske stuer.   Læs mere
Af Signe Munk
22.01.19, 09:04
Regeringen vil uddanne flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, imens de fortsat skærer i sundhedsuddannelsernes økonomi. Det holder altså ikke. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.19, 21:56
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er Kasakhstan rigere end Danmark Læs mere
Af Martin Ågerup
21.01.19, 12:38
Velfærdsstaten koster hver måned en almindelig LO-familie 30.000 kr. Læs mere
Af Rune Lund
21.01.19, 12:20
26 personer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning. Der findes næppe ord til at beskrive, hvor fuldstændig grotesk det er. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.01.19, 10:14
Det er uacceptabelt, at det er for dyrt at se familien hjemme i Grønland. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.19, 23:38
Arbejdskraft fra de nye EU-lande skønnes at øge Danmarks bnp med op mod 42 mia. kr. i 2018 Læs mere
Af Martin Ågerup
19.01.19, 17:37
Regeringen har identificeret det rette problem, men ikke den rette løsning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.19, 15:57
Offentlig debat er åbenbart et problem ifølge venstreorienteret tænketank og Altinget.dk. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her