Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Blokeret i 30 dage op til udgivelsen af min bog

Ytringsfriheden er under pres, når Facebook censurerer og straffer i den offentlige debat. Der er tale om politisk diskrimination, når folk bliver blokeret eller helt udelukket af Facebook på baggrund af mediets eller dets ansattes politiske præferencer.

Det er ikke rimeligt. Politikerne i vores land har et ansvar for borgernes ytringsfrihed. En rettighed, som Facebook gang på gang beviseligt har trådt under fode. Det må få konsekvenser for Facebook

Danske politikere, journalister og debattører bruger mediet hver evig eneste dag, og en ubegrundet udelukkelse på 30 dage er simpelthen uacceptabel. Jeg har klaget over Facebooks afgørelse denne gang, ligesom jeg har gjort det tidligere. Facebook har dog aldrig svaret på klagerne eller omgjort blokeringerne af mig. Denne gang er jeg enten blevet hacket, eller også så har en Facebook-ansat simpelthen blokeret mig helt uden grund. Se screenshotsene af Facebooks begrundelse for blokeringen.

Mange andre oplever at blive blokeret, uden at straffen giver mening, heller ikke engang i forhold til Facebooks egne regler. Kun når medierne har skrevet om blokeringerne, så har Facebook reageret på kritikken, beklaget og omgjort blokeringerne.

Facebook må leve op til sit ansvar som medie i et frit land. Det må og skal være sådan, at vi i Danmark kan stille krav til de sociale medier. Alle borgere skal have lige adgang for at leve op til princippet om ligebehandling og ligestilling. De sociale medier skal ikke slippe afsted med, hvad der i stadig højere grad ligner politisk diskrimination af visse holdninger (f.eks. islam- og indvandringskritiske holdninger). Når de sociale medier tilbyder konti til alle borgere over en hvis alder, så skal de også behandle alle disse borgere ens, også uanset disses politiske holdninger.

Hacket eller diskrimineret?

I dag lagde jeg billeder op af min prøvebog på Facebook. Ca. seks timer senere holdt min Facebook op med at fungere, og det stod på i ca. et par timer. Da det igen lykkedes mig at logge på, så var jeg blokeret i 30 dage. Det er hele måneden op til udgivelsen af min bog, og det fremgår ikke engang af Facebooks meddelelser vedrørende blokeringen, hvorfor jeg er blevet blokeret. Facebook har brugt et næsten tomt billede som dokumentation for, at jeg har delt noget seksuelt materiale. Se linket foroven.

Udover blokeringen truer Facebook også med helt at deaktivere min konto i tilfælde af gentagende brud på deres regler. Sidst blev jeg blokeret i 7 dage for at kritisere en iransk imam, som talte for drab på homoseksuelle. Siden har Facebook også for et par uger siden påstået at have slettet noget på en af mine sider på Facebook, og heller ikke da fremgik det, hvad der skulle have været slettet fra siden. Og også i den forbindelse truede Facebook med at lukke siden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen forældre til to børn. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her