Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er anholdelsen af Tommy Robinson politisk?

I fredags, d. 25. maj, blev Tommy Robinson anholdt ude foran en domstol og dømt til 13 måneders fængsel for at have vist 'foragt for retten'. Siden har jeg haft en uro i kroppen. Jeg er rasende, forvirret og bekymret.

Robinson, der grundlagde English Defence League, har siden rykket sig politisk og er blevet en international og markant islamkritisk stemme. Robinsons islamkritik er blevet mere saglig. Personligt er jeg langt fra altid enig med Robinson i alle hans udtalelser og vurderinger, men der er ingen tvivl om at Robinson tør tale om sager af væsentlighed, som andre på grund af politisk korrekthed ikke har turdet.

Jeg er rasende, fordi domstolen har forbudt offentligheden at tale om Robinsons anholdelse og dom, hvilket har ført til at flere mainstream medier har slettet deres online-dækning af anholdelsen og af dommen. Forvirret, fordi selve anholdelsen af Robinson var mærkelig, den vender vi tilbage til. Bekymret, fordi Robinson, som landets mest markante islamkritiker, meget muligt kunne blive udsat for vold og drabsforsøg af muslimske indsatte, medmindre at fængslet tager helt særlige forholdsregler.

Jeg har fulgt Robinson og de britiske myndigheders behandling af ham og af andre på den islamkritiske højrefløj, og der er ingen tvivl om at Storbritannien møder islamkritikere med en tiltagende totalitarisme. De misbruger en demokratisk stats lovgivning til politisk at stå i vejen for og forhindre ytringsfriheden for de ’irriterende’ islamkritikere, særligt på højrefløjen. 

Robinson er provokerende og også grænsesøgende i sin politiske aktivisme, ingen tvivl om det, men alt det som han i årenes løb er blevet udsat for, hvis det er rigtigt, minder mest af alt om russiske tilstande. Her er et par links hvor Tommy Robinson selv fortæller om myndighedernes angivelige magtmisbrug.

https://www.youtube.com/watch?v=ao2VlpxGFe4

https://www.youtube.com/watch?v=_YQ94jFg_4A

Selv hvis Robinsons egen beretning foroven ikke bliver vurderet som troværdig, så har han for eksempel kunnet dokumentere at politiet uretmæssigt har smidt ham og hans børn væk fra en Pub i Cambridge, alene fordi hans tilstedeværelse kunne føre til problemer.  

For nyligt blev en canadisk og to amerikanske islam- og indvandringskritikere henholdsvist anholdt eller tilbageholdt og nægtet adgang til Storbritannien. Lauren Southern, der er en Canadisk journalist og islamkritiker, blev tilbageholdt ved grænsen og afhørt med henvisning til terrorisme-lovgivning. Derefter blev hun nægtet adgang til landet med henvisning til en islamkritisk aktion som hun tidligere havde deltaget i. Her havde hun uddelt såkaldte ’racistiske’ løbesedler som kaldte muslimernes gud for homoseksuel. Her er en video hvor UKIP-politikeren Nigel Farage kommenterer på sagen

Så er der sagen om den 35 årige britiske mand Kevin Crehan der blev idømt et års fængsel for at placere bacon-sandwichs udenfor en moske, for at råbe og for at have hængt et flag med ordene ’nej til moskeer’. Manden blev fundet død i hans celle, i december 2016, og siden har offentligheden ventet på officielle oplysninger om dødsårsagen. Derfor er der fortsatte spekulationer om netop dødsårsagen.  

Hvad skete der i fredags?

Tommy Robinson stod udenfor en retssag om en sex-grooming bande, og han var i gang med en livestream på Facebook med omkring 10.000 seere. Robinson rapporterede i en sag som man ikke måtte rapportere om, af hensyn til at juryen der ikke skal kunne påvirkes af andres holdninger i sagen. Det har jeg problemer med, men lad os bare sige, at sådan er det i Storbritannien. Spørgsmålet er så hvorfor at Robinson ikke blev anholdt med henvisning til at have vist ’foragt for retten’, men i stedet blev anholdt med henvisning til at have forstyrret den offentlige orden ’breaching of the peace’? Af videoen af hans anholdelse fremgår det også at han beskyldes for at have tilskyndet andre til 'noget', hvilket heller ikke er rigtigt. 

Tommy Robinson har angiveligt heller ikke offentliggjort oplysninger som ikke allerede var kendt af offentligheden.

Dertil kommer at medierne nu også er blevet forhindrede i at rapportere om Robinsons anholdelse, men med henvisning til hvad? Det ser nemlig ud som om at Robinson allerede har fået en dom på 13 måneder, og forbuddet imod omtalen af Robinsons anholdelse er derfor uden tvivl magtmisbrug. Selve anholdelsen af ham ligner også mere en politisk motiveret anholdelse end en der har med ’foragt for retten’ at gøre.

Desuden er lignende sager tidligere blevet dækket af mainstream pressen med henvisning til offentlighedens interesse i sagerne. Et eksempel.

De engelske kritikere af anholdelsen undrer sig også over politiets gale prioriteringer. For set i forhold til Robinsons ’forbrydelse’, så har politiet ikke tilnærmelsesvist prioriteret de seksuelle overgreb imod børn og unge, der i årevis er blevet systematisk udsatte for seksuelle overgreb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen (pleje)forældre til en lille pige. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.09.18, 10:34
De bruges som usmagelig valgflæsk på bekostning af de unge. Læs mere
Af Jens Kindberg
13.09.18, 22:22
Den europæiske generationskontrakt er vigtig for fremtidens Danmark. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.09.18, 21:32
Respekt for den nye politiske fokus på de forsømte erhvervsuddannelser, men spørgsmålet er, om den ikke kommer en postgang for sent. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her