<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er to måder at være borgerlig på - nu skal Venstre bestemme sig!

Går Venstre mod KD, midten og de klassiske borgerlige værdier, som er at frie og lige mennesker har magt i eget liv. Eller går de mod højre mod et nationalt syn på staten som vogter af tanker, tro, skægvækst og kvinders tøj?

Mon ikke Ellemann-Jensen og resten af Venstre trænger til ferie efter en juleferie som den netop overståede. Hvad de gør med næstformænd eller tidligere formænd, må være op til dem selv. Hvert parti, sine kvaler.

Men det er interessant, hvis de seneste ugers udvikling betyder, at Venstre nu endelig finder ud af, hvad de vil som borgerligt parti. Der er to veje at gå. Hen mod os i KD. Eller ud mod Vermund og det yderste højre.

Det første spørgsmål, Venstre skal stille sig selv er: Er menneskerettighederne, børnekonventionen, frihandel og andre internationale aftaler borgerligt?

På den ene side står jeg fast på et utvetydigt “JA”. At lave aftaler. At handle frit over åbne grænser. At sikre alle mennesker lige rettigheder som individer frem for at se dem som gruppe. Det er en kerneværdi for rigtigt borgerlige.

På den anden side står Vermund, Messerschmidt (og måske Støjberg?) og mener, at konventionerne står i vejen for at beskytte borgerne. Der kræves åbenbart rødbedefarvet pas og danske aner for at man som menneske defineres som borger. Indtil da er man reduceret til en gruppe som enten “vestlig” eller “ikke-vestlig”. “Muslim” eller “kristen”. Ikke meget plads til individer her.

Det næste spørgsmål i Venstres jagt på en bogerlig identitet må ligge i, hvorvidt det er staten eller borgeren, som er herre i eget liv. På den ene side står jeg og KD og kæmper for borgerens ret til at tænke, tro, tale og klæde sig fuldstændig, som man har lyst til (så længe, man klæder sig.)

På den anden side står yderste højre klar med imamlove, burkaforbud, maskeringsforbud, forbud mod davidsstjerner under skjorten som lærer og tørklæder som sygeplejerske. Man bliver som menneske reduceret til “arbejder” og skal parkere sin identitet i omklædningsrummet.

Spørgsmålet er, om det er borgeren selv eller statens kontroller, som vælger tøj om morgenen foran spejlet?

Det er forståeligt, at de lige skal slikke sårene først. Få øjnene ud af den skiløjede position og trække vejret dybt. Men så forventer jeg et tydeligt svar på, hvordan Venstre nu vil være borgerlige. Går de mod KD, midten og de klassiske borgerlige værdier, som at frie og lige mennesker har magt i eget liv. Eller går de mod højre mod et nationalt syn på staten som vogter af tanker, tro, skægvækst og kvinders tøj!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Isabella Arendt (f. 1993) er formand for KD - Kristendemokraterne. Hun siger ofte noget om børn og brænder for alt, der har med vores hverdag og familieliv at gøre. Derudover er hun inkarneret klimaoptimist med tillid til det gode i mennesker. Hun har arbejdet med lykkeforskning, skrevet rapporter om arbejdslyst og er uddannet bachelor i statskundskab. Privat er hun gift med Caspar og bor i København.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere
Af Søren Gade
13.01.21, 10:48
Det glæder mig, at det i går kom frem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at Højesterets afgørelse om at udvise bandelederen Shuaib Khan var helt på sin plads. Læs mere