<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lovbrud bliver ikke lovligt, af at kalde det en “fejl” og så bare fortsætte derudaf

Regeringen sætter alle minkavlere i den svære situation, at de enten kan følge loven eller statsministeren. Det er simpelt hen ikke være sådan, at statsministeren og loven er på hvert sit hold.

Spørgetimen i Folketinget i går var en syret oplevelse. Den ene partileder efter den anden gør tydeligt statsministeren opmærksom på, at hun og hendes regering har brudt loven. Hun kalder lovbruddet for en “fejl”. Vanopslagh spørger direkte, om hun så vil stoppe lovbruddet, nu hvor hun er bekendt med det. Det afviser hun.


Det skrev jeg om på sociale medier. Her var der sjovt nok flere, som gjorde mig opmærksom på, at regeringen jo havde bedt om hastelovgivning på området. Som om det løser noget som helst?!


Rækkefølgen er vigtig her.

  1. Regeringen bryder loven. Om de ved det, vil jeg ikke kloge mig i. Bevidst lovbrud er et problem. En regering som ikke kender loven er også et problem.
  2. Regeringen finder ud af, de bryder loven og beder Folketinget hastebehandle, at de gerne må.
  3. Regeringen fortsætter med at bryde loven, velvidende, at det er ulovligt, hvad de gør.


Regeringen er ikke kun arrogant nok til at bryde dansk lov og tage meget let på det. De er yderligere så arrogante, at de regner med, at en hastelov løser problemet for dem med tilbagevirkende kraft. Det betyder reelt, at statsministeren ikke har fantasi til at forestille sig, at Folketinget kunne stemme hasteloven ned? Hvad hvis Folketinget ikke giver regeringen lovhjemmel? Fortsætter lovbruddet så?


Regeringen sætter alle minkavlere i den svære situation, at de enten kan følge loven eller statsministeren. Det er simpelt hen ikke være sådan, at statsministeren og loven er på hvert sit hold.


Vi skylder hinanden svar. Vi skylder især minkavlerne og alle følgevirksomhederne svar. Klare svar, som de kan forholde sig til.


Og nej, jeg sætter ikke folkesundheden over styr. At vi passer på hinanden er vigtigt. Men, hvis først grundloven og demokratiet fejes af bordet, så har vi altså et problem. Corona er alvorligt. Muterende virus er alvorligt og jeg er på ingen måde villig til at gamble med menneskers liv. Men jeg er heller ikke villig til at give regeringen enevældig magt hævet over alle andre, så de kan gøre, hvad de har lyst til uden konsekvenser. Der findes en løsning, hvor både folkestyet og folkesundheden er intakt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Solcelleparker skyder op: En landsby græder - en anden jubler

Solceller har ind på vindmøller som hovedkilden til grøn energi. Men solcellerne fylder og forandrer landskabet og skaber lokale konflikter. I landsbyen Ålsrode på Djursland kalder de det en katastrofe. Vest for Holstebro i Vestjylland vil den lokale borgerforeningen brande sig på solcelleparken, der åbner om få måneder.