Barbariske mord i Frankrig viser, at kampen for frihed langt fra er slut.
Som mange andre er jeg rystet over mordene i Frankrig denne uge. Uskyldige mennesker mistede livet, alene fordi de lever i frihed. Det er grotesk.
Det viser, at vi skal kæmpe for friheden - hver dag. Også herhjemme. Vi skal kæmpe for friheden til at trykke alle de satiretegninger, som man har lyst til. Vi skal kæmpe for respekt for mennesker, som er forskellige. Vi skal kæmpe for friheden til at måtte bruge satire med alle motiver i undervisningen, så vi kan vise vores børn og unge, hvad frihed betyder i Danmark.
Vi skal kæmpe for trosfriheden og åndsfriheden i Danmark. At man har ret til at tænke, og tro frit. At man kan komme i en kirke og ikke frygte for sit liv, alene fordi man er kristen. Et kors om halsen må ikke blive en skydeskive og alle danskere skal frit kunne tage det på, hvis de har lyst.
Jeg kunne godt vælge at stoppe indlægget her. Vælge at kæmpe for kristne kun. Men det vil jeg ikke, selvom jeg allerede i skrivende stund kan fornemme, hvad min indbakke kommer til at rumme når bloggen kommer ud.
Trosfrihed gælder alle. Ikke kun de få. Ikke kun de kristne. Så man skal også i Danmark frit kunne gå med muslimske eller jødiske symboler uden at blive set ned på, hånet eller truet. Et kors om halsen er ikke en skydeskive. Et tørklæde er ikke en opfordring til hån. Davidsstjernen er ikke en opfordring til had.
Den frihedskamp, som også er igang i Frankrig og herhjemme handler ikke om kristne mod muslimer. Selvom nogle vil forsøge at fremvise det sådan. Frihedskampen er netop en kamp for frihed. Det er ytringsfriheden, trosfriheden og undervisningsfriheden i kamp mod forbud, tvang, trusler, mord og ondskab. Det er en kamp for danske værdier, som deles af mange forskellige danskere - uanset deres tro.
Vi taber kampen, hvis vi falder i terroristernes fælde og udråber det til religiøs kamp mellem mennesker. Det er det ikke!
I et frit land dømmes man for det man GØR. Ikke den man ER. Det er netop den frihed, vi kæmper for. Terroristerne dømmer mennesker for deres tro, nationalitet eller etnicitet. Man er truet, fordi man er kristen, fransk eller hvid. Den retorik må vi ikke tage til os. Så har ondskaben vundet.
