<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Borgerlige partier har glemt den borgerlige grundsten: borgerens magt!

Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil.

Borgerlig politik, borgerlige værdier og borgerlige frihedsrettigheder handler alt sammen først og fremmest om at sætte borgeren i centrum i vores politiske arbejde. Det kan lyde banalt. Ikke desto mindre er det en værdi, som er glemt i den borgerlige lejr de seneste mange år.


Jeg skal ikke kloge mig på en lang politisk historie, så jeg vælger at gå bare nogle får år tilbage til 2007. Her fik vi en strukturreform, og et mareridt af centralisering begyndte. Senere kom også supersygehusene. Jeg kan huske valgkampen fra 2011 for det særlige tema, at mange borgere uden for de store byer var oprigtigt bekymrede for, om de kunne nå på sygehuset i tide. Og med god grund. Begge reformer blev indført af en såkaldt borgerlig regering. Begge reformer trak magten og velfærden længere væk fra den enkelte borger. Argumentet var vist, at det skulle spare penge. Om det faktisk har sparet os noget som helst, er stadig ikke helt klart.


Borgerlig politik skal ikke handle om at bygge stort og centralt. Borgerlig politik skal handle om at give den enkelte borger så meget magt i sit eget liv, som det er muligt. Med hensyntagen til andre mennesker, til samfundet og planeten som helhed – og med respekt for, at vi som mennesker har forskellige evner og forskelligt behov for hjælp. Jovist.


Men ikke desto mindre: Skal vi altid som borgerlige politikere spørge: Hvor småt kan det gøres? Frem for i 2007 og 2011: Hvor stort og centralt kan det gøres?


Hvor småt kan det gøres? Hvor små kommuner kan fungere? Vi skal give borgerne mere indflydelse på deres hverdag. Vi skal værne om det kommunale selvstyre. Vi skal i den forbindelse acceptere, at der er forskelle på kommunerne, velfærden og økonomien. Fordi borgere i forskellige kommuner bruger deres penge forskelligt. Det skal der være plads til.


Vi skal kæmpe for de små skoler og de små sygehuse. Ikke på bekostning af økonomien, slet ikke. Men med et blik for, at også små skoler har stor værdi for børn og forældre. Vi skal sikre, at man nemt kan lave friskoler, hvor folkeskolerne lukker. Og vi skal sikre, at forældrene og børnene på skolerne har så meget magt over skolens værdier som muligt.


Kort sagt, vi skal sikre, at borgerne har magten. Altid. Det er i hvert fald en vigtig grundsten i en fælles borgerlig vision, som vi borgerlige partiledere bør kunne samles om. Det betyder også, at Venstre skal droppe yderligere centralisering, bevare regionerne og helt generelt sikre, at det borgernære folkestyre udvikles frem for afvikles.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Isabella Arendt (f. 1993) er formand for KD - Kristendemokraterne. Hun siger ofte noget om børn og brænder for alt, der har med vores hverdag og familieliv at gøre. Derudover er hun inkarneret klimaoptimist med tillid til det gode i mennesker. Hun har arbejdet med lykkeforskning, skrevet rapporter om arbejdslyst og er uddannet bachelor i statskundskab. Privat er hun gift med Caspar og bor i København.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
01.12.20, 09:30
Råd til vordende sportsstjerner: Vogt jer for hold og sponsorer, der siger, de går ind for ”mangfoldighed”. Læs mere
Af Nauja Lynge
01.12.20, 07:22
Den skaber nysgerrighed om juletraditioner i Grønland, Færøerne og Danmark.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
01.12.20, 00:45
Fremgangsmåden dokumenterer, at regeringen kører på pumperne. Skibet synker Læs mere
Af Martin Ågerup
30.11.20, 21:41
Et oplevelsesgavekort på 1.000 kr. til 3 mio. danskere er statsstøttet smittespredning Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.20, 08:29
DFs nye forslag rummer et afgørende perspektiv for at redde et samlet Danmark Læs mere
Af Nauja Lynge
30.11.20, 07:22
Usandsynligt at Kim Kielsen fortsætter som landsstyreformand. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
29.11.20, 23:42
Hvad blev der af ansvarsfølelsen og fællesskabet, hvis det enkelte land sætter egne økonomiske interesser over Europas borgeres helbred? Læs mere
Af Mikael Jalving
29.11.20, 10:00
Den socialdemokratiske regering sniksnakker om Muhammed og overlader problemerne til næste generation. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
28.11.20, 01:48
At forlade trygge velfærdsdanmark for at tilslutte sig ISIS gør det svært at tro på, at selvsamme mennesker vil dele værdier med det velfærdssamfund, de vendte ryggen. Læs mere
Af Utku H. Güzel
27.11.20, 21:03
Hvor stiller det så os helt almindelig dødelige? Ja, vi ser vel bare pænt på, imens politikerne - altså de mennesker, som vi ikke stoler på, men som styrer landet og sætter reglerne for, hvad vi må og ikke må m.m., endnu engang udstiller deres hykleri. Læs mere