Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En ny karakterskala er mistrivsel bare uden -3

Intentionen fra SF om en ny karakterskala er god, men deres løsning er mere af det samme. Et reelt forsvar for eleverne og deres trivsel ville være, hvis SF ville opgive deres skolereform og give skolerne magten tilbage.

SF har fremlagt et forslag til en ny karakterskala, som efter sigende skulle betyde, at eleverne ikke blev stressede af karakterræset i uddannelsessystemet.

Omend målet om at hjælpe eleverne til bedre trivsel er rigtig fint, har jeg bare meget svært ved at se, hvordan en ændring af karakterskalaen skal gøre en forskel.

For det første er det stadig staten, som tvinger en bestemt skala ned over hovedet på samtlige skoler i Danmark. Skolerne skal altså stadig bruge karakterer - nu har de bare nye tal. Jeg er for så vidt enig med, at -3 ikke er hensigtsmæssig på skalaen. Men det er en pseudodebat, som ikke reelt tager fat i problemerne i skolerne i dag: mangel på frihed.

Lærere gennem hele uddannelsessystemet mangler frihed til at sammensætte undervisningen, som de selv vil. Dermed kan de arbejde med at give eleverne lyst til at lære. Det er lærernes faglighed, som skal tilbage i fuld flor - ikke en ny skala under samme regime, som vi har i dag.

Vi kunne starte med at lade grundskolerne tage magten tilbage. Selvstyrende skoler, der selv vælger, om de vil bruge en karakterskala eller ej. Som selv vælger, hvordan de vil drive folkeskole i Danmark. Det kan fungere som tænketank for resten af uddannelsessystemet.

På den måde er det vores dygtige pædagoger og lærere, der skaber vores uddannelsessystem - ikke politikere på Christiansborg.

Som sagt er intentionen fra SF god, men deres løsning er mere af det samme. Et reelt forsvar for eleverne og deres trivsel ville være, hvis SF ville opgive deres skolereform og give skolerne magten tilbage. Det kræver, at staten fylder mindre i skolernes hverdag - og det er måske lidt for frit for SF.

Med SF's forslag er skolerne ikke mere frie. Tilliden til lærerne er ikke blevet større. Det er stadig politikere, som tror, de skal afgøre, hvordan man bedst underviser, evaluerer og sikrer trivsel hos eleverne.

Det vigtige er ikke karakterskalaen, men undervisningsmiljøet, frihed og initiativ fra skolerne. Det kræver, at SF og resten af statens politikere blande sig meget mindre i, hvad skolerne gør. I stedet for at ét parti engang imellem får en ny idé for skoler og elever, så kan hundreder af skoler tænke innovativt og skabe nye idéer i skolerne.

Det kunne jo være, der var nogle derude, som havde en bedre idé end SF?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Isabella Arendt (f. 1993) er formand for KD - Kristendemokraterne. Hun siger ofte noget om børn og brænder for alt, der har med vores hverdag og familieliv at gøre. Derudover er hun inkarneret klimaoptimist med tillid til det gode i mennesker. Hun har arbejdet med lykkeforskning, skrevet rapporter om arbejdslyst og er uddannet bachelor i statskundskab. Privat er hun gift med Caspar og bor i København.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.01.20, 20:45
Dollarmilliardærerne ejer ikke størstedelen af den globale formue, men 2,4 pct. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Martin Ågerup
19.01.20, 21:44
For en gangs skyld er jeg enig med Enhedslisten. Borgmestre skal ikke tjene ekstra på bestyrelsesarbejde. Folketinget bør gribe ind. Læs mere