Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kvinder i politik – hvorfor er mit køn så vigtigt for dig?

Der findes politikere og så findes der kvindelige politikere. Findes der så også landshold og kvindelandshold?

I en tid, hvor vores identitet er noget, vi i stigende grad selv bestemmer, er det skræmmende, at lige netop køn er noget, man bliver tvunget til at forholde sig til.

Køn findes, det er jeg med på. Og det er jo ikke forkert at sige, at jeg er kvinde. Min frustration går på, hvorfor det er så vanvittigt vigtigt? Foruden for min mand er det faktisk ikke noget, som burde betyde ret meget.

Jeg er træt af hele tiden at skulle forholde mig til at være kvinde i politik. Som om det er noget særligt. Flere gange i valgkampen blev jeg beskrevet som “kvindelig partileder”. Jeg har endnu til gode at se Søren Pape beskrevet som “mandlig partileder”.

Grunden til, at jeg farer til blækhuset med netop kønsdebatten, er, at jeg for nylig fik en bog i gave. Den var givet i bedste mening, er jeg sikker på, men titlen på bogen er: “Argumenter imod kvinder”. Som om der er lighedstegn mellem at have bryster og at have brug for særlig hjælp til at klare sig i dansk politik. Jeg er politiker, fordi jeg brænder for politik. Jeg er partileder, fordi jeg er god til mit job! Ikke fordi jeg er kvinde – ikke på trods af at jeg er kvinde.

Jeg skal ikke med i kvindeklubber og andre særlige støttegrupper for det svage køn. Jeg skal ikke holde skåltaler om glasloft. Jeg skal bare tage mig sammen, gøre mig umage og vise hele verden, hvad jeg tror på. Så er det virkelig ikke vigtigt, hvad der er mellem mine ben! Jeg lærer aldrig at forstå, at livet skulle være sværere for mig på grund af mit køn, og jeg vil gerne frabede mig al mulig velment sympati og råd på grund af mit køn! Jeg er kvinde ja, men også i min fulde ret til ikke at mene, at mit køn er en væsentlig del af min identitet eller arbejde.

Det var bare det. Jeg lover, der er mindre indestængt galde næste gang.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Isabella Arendt (f. 1993) er formand for KD - Kristendemokraterne. Hun siger ofte noget om børn og brænder for alt, der har med vores hverdag og familieliv at gøre. Derudover er hun inkarneret klimaoptimist med tillid til det gode i mennesker. Hun har arbejdet med lykkeforskning, skrevet rapporter om arbejdslyst og er uddannet bachelor i statskundskab. Privat er hun gift med Caspar og bor i København.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.12.19, 13:09
Grønland meldte sig ud af EU (dengang EF) og er stadig en del af rigsfællesskabet. Boris Johnson kunne jo hjælpe Skotland med at forhandle en god aftale på plads. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.12.19, 11:16
Selvom jeg i mit indlæg talte om den rige hvide mand, så fik jeg endnu engang middelklassens hvide mands vrede at smage. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.19, 20:00
England trængte til en afgørelse – og fik det. Selv Margaret Thatcher må smile anerkendende fra de evige jagtmarker. Læs mere
Af Martin Ågerup
13.12.19, 16:02
Skaber briterne et ”Singapore i Nordsøen” eller et ”Venezuela i Nordsøen”? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.19, 11:55
De mener det, de englændere, de vil ud af EU. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.12.19, 11:15
Tillykke med valget. Tillykke til UK. Tillykke til Europa. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.19, 09:15
Man kan ikke tale om Grønland uden at pege på landets svøbe: Socialområdet. Den usynlige mur af problemer og fordomme er et samfundsproblem, som vi er nødt til at bede både de grønlandske og danske politikere om at gå helhjertet ind i. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
13.12.19, 08:27
Hvorfor er vi begyndt at hylde folk, der er utro? Læs mere
Af Søren Gade
12.12.19, 14:30
Den ofte hadefulde tone på nettet afholder mange fra at give deres mening til kende. Det er et problem for ytringsfriheden. Og vi er ikke de bedste rollemodeller for vores børn, hvis vi selv hidser os uhæmmet op. Læs mere