Der er meget snak om det borgerlige Danmarks fremtid for tiden. Nogle ser til Venstre for lederskab og ser, at det roder lidt for tiden. Jeg vil som partileder ikke blande mig i, hvordan andre partier ledes, eller hvem der ender i toppen. Det er helt op til medlemmerne af Venstre.
Dog synes jeg, det er interessant – og meget positivt – at der er flere måder at være borgerlig på. Der er flere holdninger i Venstre, og jeg ser det som en styrke for et parti, at meninger kan brydes. Med måde, selvfølgelig.
Jeg er partileder og peger på en borgerligt ledet regering. Men jeg er ikke, og bliver heller ikke liberal. Heller ikke, selv om vi kan pege på en liberal statsminister. Det er på tide, at vi dropper idéen om to blokke i dansk politik. Det er en myte skabt af medierne, som åbenbart ikke har tid og energi til at overskue mere end to politiske holdninger.
I stedet skal vi indse, at borgerlige holdninger og kampen for borgerlige frihedsrettigheder hører til hos mange partier og mange ideologier. Jeg er kristendemokrat og bakker kristendemokrati og personalisme op som ideologi. Ikke liberalismen. Jeg mener ikke, at markedet er løsningen på vores samfunds store udfordringer, og jeg ser ikke vækst som et ultimativt gode, der altid skal stræbes efter.
Til dem, der måtte sidde fast i blokkene, vil jeg bare lige nævne, at jeg heller ikke mener, at staten er løsningen, og ikke er socialist. Det er ikke enten liberal eller socialist – det er hverken eller.
De liberale har markedet, og socialisterne staten. Jeg har civilsamfundet som udgangspunkt, og mit politiske arbejde drejer sig mest om alt det, som sker i vores liv, når vi har fri. Om stærke foreninger og god relationer. Jeg tror, det er foreninger og ikke hverken offentlige konsulenter eller arbejde alene, som kan skabe god integration. Jeg tror på, det er familien og ikke hverken tvungne institutioner eller arbejdsmarkedets krav, der skal bestemme, hvem der passer børnene. Jeg tror på, det er os selv som mennesker, der skal tage et ansvar for klimaet og ikke alene vente på, at staten eller virksomhederne løser det hele for os. Stat og virksomheder skal OGSÅ tage ansvar, men ikke KUN.
Der er opbrud i den borgerlige lejr for tiden. Venstre kan ikke holde styr på tropperne. Det er ganske naturligt, for de mange borgerlige partier er ikke alle liberale. Det må Venstre indse, når vi skal finde sammen om finanslove i fremtiden. Der skal være plads til mere end én måde, at være borgerlig på.
