Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Manden, der reddede verden

For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed

Stanislav Petrov siger ikke mange noget. Han døde som en ensom, halvfordukken mand i en trøstesløs lejlighed i Moskva. Men han døde som én af de historiens ukendte helte, som har haft langt større betydning end mange af de Nobel-pristagere, som modtager den store hyldest. Petrov fik ingen hyldest, men hans handlinger – eller rettere: mangel på handling – er en væsentlig årsag til, at vi alle sammen sidder her i dag.

Petrov var oberstløjtnant i den sovjetiske hær. Han gjorde tjeneste i et bunkeranlæg udenfor Moskva, som skulle overvåge evt. indkommende amerikanske atommissiler. Det var under den kolde krig og både USA og Sovjet var bevæbnet til tænderne med atomvåben – der var nok til at slå menneskeheden ihjel adskillige gange. Den militære doktrin var baseret på det som hed MAD: Mutual Assured Destruction. Hvis den ene part startede et atomangreb ville den anden slå igen med det resultat at alt blev lagt øde. Der ville komme en eskalering, som sandsynligvis ville eliminere menneskeheden.

Begge parter var fuldt bevidst om denne risiko. I forbindelse med Cuba-krisen i 1962 var det tæt på at gå galt, men fornuften sejrede og det lykkedes at inddæmme konflikten. Der blev efterfølgende etableret en bedre kommunikation og forhandlinger om kontrol med de mange atomvåben. Truslen om gensidig ødelæggelse betød, at atomkrigen ikke blev en realitet under den kolde krig, men vi bevægede os på et knivsæg. For på trods af kontrol og bedre kommunikation kunne der opstå misforståelser. Mennesker kan opfatte forkert, begå fejl og der kan være fejl i de kommunikationssystemer, som de betjener sig af.

Og det var, hvad der skete d. 26. september 1983, da Stanislav Petrov havde vagten i bunkeren udenfor Moskva. Kort efter midnat gik alarmen i gang: et amerikansk atommissil var på vej imod Sovjetunionen. Kort efter kom der en melding om, at yderligere fire var på vej. Petrov havde en klar instruks: var et amerikansk missil på vej imod Sovjet, skulle han straks melde det videre i systemet, så der kunne etableres et gengældelsesangreb imod de amerikanske byer. I det tidlige efterår 1983 var forholdet mellem USA og Sovjet højspændt –bl.a. efter at et koreansk passagerfly var blevet skudt ned over sovjetisk territorium kort tid forinden. Den sovjetiske ledelse var præget af paranoia og det er ret usandsynligt, at den ikke ville have reageret.

Men Petrov tøvede. Han fandt det ikke logisk, at USA i givet fald ville angribe med så få missiler og kunne ikke fatte hvorfor de ville risikere deres egen udslettelse. Hans intuition sagde ham, at der var noget galt, så han sendte ikke advarslen videre. Der var kun ca. 5 minutter at handle i, sekunderne gik – og der kom ingen amerikanske missiler. Det viste sig siden, at der var tale om en fejl i systemet. Eller rettere: et sjældent meteorologisk fænomen var årsag til, at varslingssystemet fejlagtigt troede, at der var tale om indkommende missiler. Som så ikke var der.

Men der er ingen tvivl om, at Petrovs mangel på handling reddede os fra en sovjetisk gengældelse – og dermed også reddede verden. Begivenhederne er beskrevet i en bog af Øivind Kyrø og den danske instruktør Peter Anthony’s film, ”The man who saved the world”.

Petrov fik ingen hæder for sin gerning, men måtte efterfølgende leve en kummerlig tilværelse. Det sovjetiske militær ville ikke indrømme fejltagelser og sagen blev derfor lagt i glemmebogen. Den kom delvis frem i lyset, da Petrovs overordnede på sit dødsleje talte om den. Peter Anthony fik nys om historien og brugte ca. 10 år på at komme ind på livet af den sky Petrov i den fascinerende film, som jeg kan anbefale alle at se.

Når Petrovs skæbne trænger sig på, hænger det naturligvis sammen med, at muligheden for en atomkrig igen er blevet nærværende. Den nordkoreanske leder Kim-Jong-un praler åbenlyst med at landet har atomvåben som det er villig til sende imod det amerikanske fastland. Det er svært at få helt på det rene hvad der er op og ned, men der er ingen tvivl om, at Nordkorea er kommet langt og at landet er en trussel, ikke mindst imod nabolandene. Den nordkoreanske oprustning er naturligvis helt uacceptabel og det er vigtigt at hele verdenssamfundet lægger et massivt pres på det nordkoreanske regime.

Men som i 1983 har også denne krise med kommunikation at gøre. Hvis parterne taler forbi hinanden, kan det få utilsigtede konsekvenser. Det er derfor dødsensfarligt at præsident Trump har skruet retorikken op i et leje, hvor det kan være svært at komme tilbage. Når Trump i FN truer med direkte at udslette Nordkorea er det en farlig retorik, som kan få en selvforstærkende virkning. Et lille fejltrin og det kan få altødelæggende konsekvenser. Vi kan ikke regne med altid at være så heldige, som da Petrov i 1983 brugte sin intuition.

Under alle omstændigheder bliver vi mindet om, at atomvåben er noget djævelskab, som bør fjernes fra Jordens overflade

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere