Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ingen militær løsning på terrorproblemet

Så ramte den barbariske terror igen Storbritannien. Som ved tidligere angreb har Islamisk Stat igen påtaget sig ansvaret.

Islamisk Stat lever stadig – også selvom organisationen er stort set nedkæmpet i den regulære krig, der har været udkæmpet i Irak og Syrien siden 2014. Kalifatet er afværget men fjenden kæmper videre med andre våben. Det paradoksale er så, at den selvsamme militære sejr har fået som konsekvens, at krigen er kommet tættere på os alle. Der kæmpes ikke med traditionelle våben, men med en terror, der har vist sig at være effektiv i forhold til vores samfundsorden. Der er tale om desperation hos islamisterne, de opnår ikke andet end at sprede had og rædsel, men konsekvenserne er voldsomme for os.

Der er nogle, som underbetoner terrortruslen med at relativt få mennesker dræbes af terrorhandlinger. Det er rigtigt, at risikoen for at blive dræbt i trafikken er langt større end af et terrorangreb. Men problemet ligger på et andet plan: truslen om et evt. terrorangreb på hvert et gadehjørne kan gøre det uudholdeligt at leve det liv, vi holder af. Det er angsten mere end de konkrete angreb, som er terroristernes våben.

Det kan vi selv gøre en del ved. Vi kan insistere på at fortsætte det liv, vi er vant til. Vi kan blive mere årvågne i det offentlige rum. Vi kan også spørge medierne, om det nu også er nødvendigt at give terroristerne så megen opmærksomhed, som bliver dem til del.

Én ting er imidlertid sikkert: vi kan ikke vinde over terroristerne med militære midler. Også efter det seneste angreb har forskellige politikere været ude og sige, at der nu skal sættes hårdt mod hårdt, at vi må optrappe den militære kamp imod terrorismen osv. De glemmer, at vi siden 11. september 2001 har været involveret i militære indsatser i Afghanistan, Irak, Syrien og Libyen, som har kostet billioner af dollars og tusindvis af dræbte – uden at terrorismen på nogen måde er blevet udryddet.

Tværtimod har vores krigsindsats bidraget til øget terrorisme. Når Vesten kommer ind i rollen som besættelsesmagt er det ikke svært at rekruttere unge mennesker til Taliban, Al Queada, IS etc. i en kamp for at få de fremmede tropper ud. Osama bin Laden voksede sig i sin tid stærk i kampen imod den sovjetiske besættelse af Afghanistan – i øvrigt støttet af USA. Den rolle kunne fortsættes efter den vestlige besættelse. IS udsprang af Al Queada i Irak og blev samlingssted for de sunni-muslimer – herunder tidligere Saddam Hussein-støtter – som bekæmpede både USA og den shia-dominerede regering i Bagdad.

Da IS rykkede frem i 2014 var der tale om en regulær hær og militær offensiv. Det var rigtigt at støtte kampen imod IS’ fremmarch, hvad også Danmark bidrog til med vore F16-fly. Men i og med at IS har flyttet kamppladsen til vore egne storbyer og bruger terror som våben, er vi nødt til at tænke i andre baner. Man bekæmper ingen terrorceller i London, Berlin og København med F16-fly.

Bekæmpelse af terror er mere et anliggende for politiet og efterretningstjenesterne end for militæret. Efterretningstjenesterne skal have ressourcer til at kunne optrævle terrornetværk og forhindre terrorhandlinger. Det er man blevet bedre til – hvad også hænger sammen med, at der siden 2001 er tilført enorme ressourcer til området. Mange terrorhandlinger er blevet forhindret, men som eksemplerne viser, er også adskillige smuttet igennem nettet.

Problemet er her, at der findes terrorhandlinger som det stort set er umuligt at forhindre, også fordi de ikke kræver den store planlægning. Hvis man er villig til at ofre sit eget liv, er det ikke svært at køre en varebil ind i en menneskemængde eller begynde at stikke knive i folk. Men som London viste, gør det ikke terrorhandlingen mindre frygtindgydende.

Det er derfor helt afgørende at sætte en prop i rekrutteringen til terrorgrupperne.

Det handler i visse tilfælde om noget så banalt som penge. Når IS kan rekruttere unge sunni-muslimer i lande i Mellemøsten har det ikke altid baggrund i religionen. Det skyldes lige så meget at IS kan tilbyde de unge mennesker, som er uden job, penge og fremtidsmuligheder, en fast hyre hvis de vil stille deres liv til rådighed for ”sagen”. Det er vigtigt at der tilbydes dem andre muligheder.

Det er nødvendigt at gå mere aktivt ind i den ideologiske kamp. Det her er ikke en kamp mellem islam og kristendommen, som nogle national-konservative hævder. Islamistisk terrorisme er ikke en følge af islam som religion, men en politisk bevægelse som bruger religionen til at fremme egne mål. IS vil skrue tiden tilbage til Middelalderen men bruger paradoksalt nok de mest avancerede teknologiske værktøjer (opfundet og udviklet i det forhadte Vesten) til at fremme det mål. Internettet og sociale medier har været afgørende forudsætninger for rekrutteringen specielt i vores del af verden. Forvirrede, frustrerede og marginaliserede unge gribes af den forkvaklede tankegang – og pludselig er de i nettet. Det er vigtigt, at der skabes en systematisk ideologisk modoffensiv til den perverse fortolkning af religionen islam. Og vigtigt at vi kan gå ind og forstyrre påvirkningen på Internettet.

Der findes ingen nemme løsninger på det terrorproblem, som vi er nødt til at forholde os til. Det er nemt at sige, at nu skal militæret sættes kraftigere ind. Men det hjælper ikke. Det er politiet, efterretningstjenesterne, ideologisk kamp og en social indsats, der skal aktiveres.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her