Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Valget af Trump er slemt

Det var chokerende for mange af os, at amerikanerne valgte Donald Trump til verdens mægtigste embede. Er det virkelig muligt, at en mand som på én og samme tid er racist, sexist, svindler, løgner - ja gennemført anløben - kan blive valgt til USA's næste præsident?

Vi troede det ikke, men ja: det blev en realitet.

Alle kloger sig i disse dage på hvorfor det gik så galt. En gennemgående forklaring er, at der er tale om et "folkets" opgør imod "eliten" og mange drager paralleller til Brexit og fremkomsten af højrepopulistiske partier i Europa. Det glemmes imidlertid, at Trump så sandelig selv er en del af eliten. Han er en milliardær, der boltrer sig  i Manhattans overklasse - langt væk fra de mennesker, han påstår at repræsentere. Også Clinton lever i en overklasseboble - langt væk fra hendes vælgere. På det punkt har de ikke noget at lade hinanden høre. Lige så lidt som de europæiske højrepopulister har noget at lade andre høre - de er selv en del af selvsamme elite.

Men til forskel fra Clinton var Trump ubesmittet af politik. Han var snavset til på en række andre punkter, men politisk var han helt ubesmittet. Vælgerne ville noget nyt, hvilket Trump selvsagt kunne tilbyde - af den enkle grund at han selv var helt ny. Han havde frit slag for enkle løsninger på udfordringer, der ikke er helt så enkle at håndtere.

En væsentlig årsag til Clintons nederlag var at hun blev svigtet af de hvide industriarbejdere, der traditionelt har stemt demokratisk. Ulighederne i det amerikanske samfund er steget enormt, og ikke mindst arbejderklassen er blevet glemt og overset i en udvikling, hvor globaliseringen har taget fart og folk har mistet deres jobs - uden at få andre i stedet. Der er opstået en vrede mod establishmentet, som ikke har været i stand til at tilbyde dem en ordentlig fremtid. Clinton var en del af dette establishment, Trump var ikke. Det bliver han så nu og Gud nåde ham, hvis han ikke er i stand til at skabe den forskel for de oversete, som stemte ham ind. Ud fra den vinkel er hans nye job ikke særlig misundelsesværdig.

For resten af verden er valget af Trump meget slemt. Vi kender kun konturerne af hans udenrigspolitik, men det, vi har hørt, er dybt foruroligende.

Klimaaftalen i Paris må vi nok kigge i vejviseren efter. Han agter at skrotte atomaftalen med Iran. Han har erklæret at ville bombe "røven ud af bukserne" på Islamisk Stat. Han har sat spørgsmålstegn ved Nato's musketered. Han er fascineret af Putin. Han vil stække FN. Det er selvfølgelig svært at sige, om der var tale om ytringer i en ophedet valgkamp eller om han virkelig mener det. Én ting må der dog advares imod: undervurder ikke manden. Som Klods Hans trådte han ind på scenen som en lattervækkende pauseklovn. Han var ligeglad og som i eventyret endte han med at få prinsessen. Modsat Klods Hans er han et dumt svin, men han får hvad han vil have. Han er ikke en mand, der indrømmer fejl - end ikke de mest graverende. Selvfølgelig skal vi tage hans udenrigspolitiske ytringer alvorligt

Det er helt nødvendigt, at den danske udenrigspolitik tager højde for, at en ny mand har fået magten i Washington. Vi skal stadig have tætte relationer til USA og Nato er fortsat en vigtig hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik. Men det er uholdbart, at vi vedvarende definerer vores politik ud fra, hvad man ønsker i USA. At vi automatisk slår hælene sammen, hvis USA har et ønske. Vi skal i højere grad tænke selv ud fra hvad der er danske interesser. Og de svarer ikke altid til hvad der er amerikanske. Og da slet ikke efter valget af Donald Trump som præsident.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Nauja Lynge
23.02.19, 14:20
Ironisk nok bliver Riskær manden, der tvinger danske politikere til at gøre status over 40 års “selvstændighed.” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
Fire af fem efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her