Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU bygger på nationalstater

EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil.

Jeg har slukket for mange af kampene midt i 1. halvleg men har holdt fast i optakten, hvor spillerne vandrer ind på banen med pavestolte børn i hånden og hvor de derefter afsynger nationalsangen. Det er dybt interessant.

Ikke mindst fordi landsholdene afspejler den multikulturelle forskellighed, som ligger i det moderne Europa. Özil. Khadira, Boateng, Payet, Pogba, Lukaku,  - you name them - er alle efterkommere af det vi Danmark kalder "indvandrere". De tilhører en minoritetskultur i det land, de er vokset op i, hvilket imidlertid ikke forhinder dem i at repræsentere landet ved fodbold-EM. Her står de på stadion og synger med på nationalsangen. Ikke alle brøler som italienske Buffon. Nogle forsøger at finde en passende grimasse som Spaniens catalanske Barcelona-spillere. Men de står der og de er med.

De finder det ærefuldt at repræsentere deres land, også selvom de har haft en lang sæson i deres klubber og med sikkerhed har brug for ferie. Men at repræsentere landet er noget særligt, også selvom man er fodboldmillionær i Real Madrid, Arsenal eller Bayern München.

Nogle EU-modstandere forsøger at fremstille EU som et ondt væsen nede i Bruxelles, som vil fjerne de nationale forskelligheder og skabe en ensrettet europæisk superstat. Det er uomtvisteligt, at den slags tanker findes, men det overses, at det ikke er det føderalistiske men "nationernes Europa", som i disse år har vind i sejlene. Med den konsekvens, at eksempelvis EU-kommissionen er svækket. Vist fører Jean Claude Juncker sig frem, men han ved udmærket at hans indflydelse baserer sig på, hvad medlemslandene er med på.

Og de demokratisk valgte regeringer i medlemslandene ved også udmærket, at deres befolkninger vil fastholde den nationale identitetsfølelse, som bl.a. fodbold-EM er udtryk for. Europa er baseret på nationale og kulturelle forskelligheder. Sådan er det.

Men præcis derfor er det nødvendigt at samarbejde forpligtende om de grænseoverskridende problemer, som det er meningsløst at forsøge at løse i nationalstaterne alene. Miljø, klima, flygtninge, skattesnyd osv. Og det er nødvendigt med overnationale institutioner, som stiller forslagene og sørger for at de retsakter, medlemstaterne vedtager, faktisk også efterleves. At der med andre ord opbygges et demokratisk samarbejde, som er baseret på en retsorden, som medlemslandene har forpligtet sig på.

Efter Brexit har vi hørt de tilbagevendende proklamationer om, at EU skal tættere på folket, at det skal slankes, at det skal være mere demokratisk osv. Jeg er fuldstændig enig. Problemet er bare, at der ikke er enighed om, hvad det konkret betyder. Som venstreorienteret ønsker jeg mig et stærkere EU når det gælder kamp imod skattesnyd og forurening. Og jeg ønsker mig et slankere EU hvis man vil blande sig i strejkeretten eller undergrave velfærdssamfundet. Mange borgerlige vil have det på en anden måde. Der er med andre ord tale om politiske prioriteringer, som ligger i forlængelse af de demokratiske diskussioner, vi har i nationalstaterne.

Et samarbejde mellem 27 lande er vanskeligt. Det vil være nødvendigt med kompromisser ud fra både nationale og politiske interesser. Mange spørger om det er umagen værd at bruge kræfter på et samarbejde, der nødvendigvis vil indeholde mange kompromisser og dermed uklarheder. Mit svar er et ja. Ikke fordi det er ideelt, men  fordi alternativet vil være forfærdeligt. Og jeg kan garantere for, at den nationale stolthed ikke forsvinder ved et tættere samarbejde. Lige så lidt som den forsvinder ved at inddrage fremmede kulturer. Se bare på Özil.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
17.01.18, 08:21
Det er klynk, når Socialdemokratiets gruppeformand påstår, at politikere ikke kan komme til orde i medierne. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her