Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tid til omtanke

Det var gribende at deltage i den store mindehøjtidelighed for terrorangrebene i København. Det hele foregik i stor værdighed, hvad ikke mindst blev understreget af talernes advarsler imod splittelse og insisteren på sammenhold og eftertanke.

 

Der har med rette været udtrykt stor sympati med jødernes situation efter udåden ved synagogen. Så meget desto større indtryk gjorde det, da formanden for det jødiske samfund understregede, at begivenhederne ikke måtte medføre splittelse mellem det jødiske og muslimske samfund i Danmark og at der allerede havde været drøftelser med muslimske talsmænd desangående.

Formanden for politiforbundet var med rette stolt af politiets indsats, men også han påpegede nødvendigheden af ro om omtanke i efterbearbejdelsen af terrorhandlingerne.

Mange har brugt kræfter på at placere en ”skyld” for terrorhandlingerne. Forfatteren Carsten Jensen hævder, at det skyldes vores krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Jeg har selv været modstander af denne krigsførelse, men det er bare for langt ude at trække en lige linie fra de disse krige og så en ung islamists terrorhandlinger i København.

Andre hævder, at terrorismen har baggrund i den masseindvandring, der påstås at være en konsekvens af venstrefløjens indvandrerpolitik helt tilbage i 80’erne. De glemmer bekvemt, at indvandring ikke er et isoleret dansk fænomen, men har fundet sted i stort set alle europæiske lande. At det med andre ord er et europæisk langt mere end et isoleret dansk fænomen. Og at intet land i det 21. århundrede kan lukke sig om sig selv og leve i en isoleret boble.

Heri ligger ikke, at der ikke har været begået fejl – heller ikke fra venstrefløjens side.

Antallet af indvandrere har betydning, hvis samfundets sammenhængskraft skal fastholdes. Det er ikke holdbart, hvis en misforstået kulturrelativisme fører til, at der renonceres på demokratiske værdier som ytrings- og forsamlingsfriheden. Ej heller, hvis hårdt tilkæmpede rettigheder for kvinderne sættes under pres fordi man i andre kulturer har tradition for arrangerede ægteskaber. Det vestlige demokrati er et barn af oplysningstiden og det er helt galt afmarcheret, hvis vi begynder at udtrykke forståelse for religiøs fanatisme og  religiøs fundering af det politiske liv, hvis det udtrykkes af en marginaliseret gruppe, som vi ellers godt vil kæmpe for.

Der er såmænd masser at tage fat på i bagklogskabens klare lys. Også for de dele af højrefløjen, som tilsyneladende ikke vil erkende at en hadsk debat og stigmatisering af alle muslimer også har en virkning på den integration, som har haft så trange kår.

Men det vigtigste lige nu burde være at se fremad og på helt jordnær vis diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre fremover.

Hvordan vi kan forbedre sikkerheden og beredskabet, så vi forhåbentlig kan undgå lignende terrorhandlinger. Hvordan politiet og efterretningstjenesterne kan sikres ordentlige arbejdsvilkår. Hvordan vi kan forebygge radikaliseringen i fængslerne. Hvordan vi får de vrede unge mænd til at forstå, at det danske velfærdssamfund giver dem mulighed for at vende bande- og de radikaliserede miljøer ryggen.

Det vides ikke p.t. om den københavnske terrorist var en ”ensom ulv” eller om han på den ene eller anden måde var del af et større netværk. Vi ved imidlertid, at der findes islamistiske terrornetværk, der interesserer sig for Europa og dermed også Danmark. Den enkelte terrorhandling er for dem en taktisk manøvre, der i et større strategisk perspektiv skal vinde flere almindelige, ikke mindst unge, muslimer for sagen. Det er en del af konceptet, at terrorhandlingen skal skabe større polarisering og konflikt mellem den muslimske minoritet og flertalsbefolkningen.

Der er tale om en klassisk tænkning hos terrorister. Da Rote Armee Fraktion i 70’erne dræbte formanden for de tyske arbejdsgivere, havde de en forestilling om, at det ville få den tyske arbejderklasse til at rejse sig. Det skete naturligvis ikke. Lige så lidt som det skete i Italien, da De røde Brigader dræbte Aldo Moro. Det vil heller ikke ske i forhold til det store flertal af almindelige muslimer.

Ikke desto mindre skal vi være opmærksomme på den fælde, der er lagt. Det er derfor helt afgørende, at vi i reaktionerne sætter et skarpt skel mellem de islamistiske fanatikere og almindelige muslimer, der ønsker at leve et almindeligt liv. Der bakker fuldt op om de samme grundlæggende værdier og demokratiske spilleregler. Med de religiøse traditioner, der nu er deres og som i sig selv ikke gør en kat fortræd.

 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.