Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi må sige fra overfor Tyrkiet

Jeg skulle i denne uge have mødtes med Saleh Muslim, tidligere leder af PYD, den politiske gren af den kurdiske bevægelse, som har været Vestens mest effektive allierede i kampen imod Islamisk Stat i Syrien.

Med en arrestordre udstedt af Tyrkiet hængende over hovedet blev Salih Muslim imidlertid efter en konference i Prag tilbageholdt og anholdt af de tjekkiske myndigheder i weekenden på vej til Danmark. Det er utilstedeligt, at Tyrkiet udsteder en arrestordre på en syrisk statsborger til anholdelse i Europa. Det er ærgerligt set med danske briller, fordi mødet mellem Saleh Muslim ellers var en oplagt mulighed for at få sat den kurdiske sag på dagsordenen.

Heldigvis er Saleh Muslim gået fri. Vi skal bekæmpe kriminelle og fange terrorister på tværs af landegrænser, men at bruge internationalt politisamarbejde som et led i at lægge mundkurv på sine modstandere, det er dybt kritisabelt.

Tyrkiets forsøg på at få udleveret Saleh Muslim viser imidlertid kompleksiteten i den syriske tragedie. Assad og russerne sønderbomber Ghouta med forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen. Samtidig er Tyrkiet – også med hjælp fra Rusland – gået ind i den kurdiske enklave Afrin, også her med store ødelæggelser og civile drab. Assad og Erdogan er modstandere, så den syriske befolkning må leve med at blive beskudt af aktører med vidt forskellige interesser.

Erdogans dagsorden er at bekæmpe kurderne – hvor som helst de er. Kurderne udgør et stort mindretal i Tyrkiet, og han er nervøs for, at en styrkelse af kurderne i Syrien kan få konsekvenser for Tyrkiet. Problemet er så, at YPG, den militære gren af PYD, som nævnt har været Vestens mest troværdige allierede i kampen imod IS. Dette har også USA gjort klart, og der er opstået en alvorlig konflikt mellem USA og Tyrkiet. Det er faktisk alvorligt, at to NATO-lande i den grad er kommet på kollisionskurs.

Vi har et internationalt og diplomatisk ansvar overfor de syriske kurdere. Og det går ikke, at Tyrkiet intervenerer militært i Syrien – af grunde, som i realiteten er indenrigspolitiske. Tyrkiet er et NATO-land, og det er uholdbart, at landet agerer i stik modstrid med de værdier, som er en del af NATO. Der skal derfor også protesteres overfor Tyrkiets forsøg på at anholde Saleh Muslim. Også den danske regering må sige fra – og samtidig gøre klart, at Saleh Muslim naturligvis kan komme til Danmark uden risiko for at blive udleveret til Tyrkiet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.04.19, 10:25
Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.04.19, 16:56
Danmark har nok en gang fået grønt lys til en særaftale, selv om det ifølge ja-siden og såkaldte EU-eksperter forekom nærmest umuligt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
19.04.19, 06:00
Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser. Læs mere
Af Signe Munk
18.04.19, 09:25
Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.19, 20:06
Løsningen er at ignorere disse typer og give plads til midtersøgende unge. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.04.19, 13:17
Jeg betragter nu ikke mig selv som hverken rabiat eller ekstrem på nogen måde, men den her åndssvage Paludan-sag tvinger mig til at tage stilling. Læs mere
Af Anders Vistisen
17.04.19, 13:13
Social dumping vil fortsat eksistere i transportbranchen efter ny EU-lovgivning. Og det til trods for, at socialdemokraterne roser den nye aftale til skyerne. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.04.19, 11:09
Hvis I virkelig mener, at I er sønner og døtre af Danmark, må I grine lidt mere og slås lidt mindre. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.19, 08:07
Alene rettigheder kan blive krænket. Følelser kan kun blive såret. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her