Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen om Danmarks Radio

Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes.

Der er mange gamle regnskaber, der skal gøres op i forhold til den sump af kulturradikalisme og venstreorientering, som ifølge de borgerlige politikere præger DR. Man sætter Ole Bornedal til at filmatisere krigen i 1864, de sympatiske figurer i Matador er kulturradikale, også Birgitte Nyborg i Borgen er vist radikal, og næsten værst af alt: Den stort anlagte historieserie nævnte i sidste afsnit slet ikke Poul Schlüter. Uha.

Kritikken af DR’s venstreorientering er ikke af ny dato. Tilbage i 1968 lancerede Venstre-politikeren, Jens Sønderup, udtrykket ”de røde lejesvende” fordi en række DR-journalister efter Sønderups mening var for kritiske overfor den daværende Hilmar Baunsgaard-regering. Erhardt Jacobsen byggede i 70’erne en hel bevægelse op på bekæmpe venstreorienteringen i DR, og der var ikke grænser for, hvad han kunne finde af historier.

Så den blodtørst, vi oplever nu, er såmænd ikke af ny dato. Og den hviler ligesom i 60’erne på et tyndt grundlag. Blandt de såkaldte ”røde lejesvende” befandt sig folk som Ole Andreasen og Uffe Ellemann. Venstreorienterede? Øh … Og hvis vi vender tilbage til sidste afsnit af historieserien, er det da rigtigt, at en række borgerlige koryfæer ikke blev nævnt, men det var der så sandelig også mange på venstrefløjen, som ikke blev. Skulle jeg brokke mig over, at heller ikke Aksel Larsen blev nævnt? Det er og bliver en håbløs diskussion, som ikke fører hverken det ene eller andet sted hen. De enkelte udsendelser og indslag kan hælde til den ene eller anden side, men samlet set befinder DR sig i den gyldne midte. Kedsommeligt, javist – men sådan må det være.

Debatten vil altid være der, men problemet i dag er, at rundbarberingen af DR finder sted på et tidspunkt, hvor pluralismen i mediebilledet ikke er truet af Danmarks Radio men af globale mediegiganter som Google, Facebook m.v. Det er derfor også besynderligt, at dagbladene sidder som klakører på sidelinjen og opildner de aggressive mediepolitikere. De har tilsyneladende en forestilling om, at nedskæringerne i DR vil give dem flere penge, hvilket forekommer at være særdeles naivt.

De globale giganter suger annoncekroner til sig, og de kommer i stigende grad til at sidde på nyhedsbilledet. De er ikke styret af hverken public service eller publicisme men af kolde kontanter. Væsentlighedskriteriet for dem er, hvor mange clicks en historie kan generere – ikke hvilke konsekvenser den måtte have for samfundet. I en ikke fjern fremtid bruger vi muligvis kun fjernsynet til at se film på Netflix, mens vi orienterer os om verden gennem Facebook. Hvad skal vi med aviser, TV Avisen og TV 2 Nyhederne, når vi langt hurtigere kan blive opdateret på Facebook?

Tja, det gør os næppe klogere, og vi bliver næppe bedre forberedte på at tage del i demokratiet. Det kommer dog ikke til at gælde alle. En del veluddannede vil fortsat læse Weekendavisen og se Deadline og anden kvalitets-TV. Men det vil afspejle en ghettoisering i medieforbruget, som i høj grad kendes fra USA. I USA har man fantastisk kvalitets-TV: informativt, dybdeborende, seriøst i enhver henseende. Problemet er bare, at kun en lille procentdel af befolkningen ser det.

Det karakteristiske for den danske mediepolitik har været det brede public service-begreb. Dvs. at public service ikke bare er Deadline og højpandede kulturprogrammer, men også ”Kender du typen”, ”Hammerslag”, Melodi Grand Prix etc. Dette ud fra en tankegang om, at programfladen skal ses som en helhed, som alle befolkningsgrupper skal kunne spejle sig i. Og i forlængelse heraf at de måske kommer til at se noget, de ellers ikke ville have set – og at de i alle tilfælde finder det naturligt at frekventere nyhedsudsendelserne.

Javist kan der rejses kritik af DR. Der har været eksempler på mærkværdige aflønninger. DR har ikke altid været lige følsom overfor dagbladene i konkurrencen på de digitale platforme – hvor dagbladene virkelig er trængte. Dagbladene ømmer sig over, hvad de kalder unfair konkurrence fra statspenge. De kan have en pointe, men i stedet for at kaste sig frådende over Danmarks Radio ville det måske være en idé at fokusere på de virkelige konkurrenter: Facebook og Google. Her kunne DR og dagbladene måske endda tage hinanden i hånden i en bestræbelse på at sikre fortsat kvalitetsjournalistik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her