Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem er fjenden?

Da det nye forsvarsforlig blev præsenteret, opstod der forvirring om, hvem vi skal forsvare os imod.

Regeringen mener, at de mange nye milliarder til mere militært isenkram skal imødegå truslen fra Rusland. Omvendt mente Dansk Folkeparti ikke, at Rusland udgør nogen trussel. Det er ærlig talt noget rod, at forligspartierne er uenige på et så fundamentalt punkt. Det er jo svært at lave forsvarspolitik, hvis man skændes om, hvem vi skal forsvare os imod.

Marie Krarup hævdede, at vi jo kunne blive angrebet af så mange andre. Hun præciserede ikke, hvem hun tænkte på. USA? Næppe. Storbritannien? Næppe. Kina? Næppe, men såfremt hun har Kina i tankerne, giver det jo ikke mening at etablere en brigade på 4000 mand – medmindre man tror, at kineserne pludselig invaderer Europa med tusindvis af soldater. Iran? Måske, men heller ikke her giver det i givet fald mening at opruste med en hærbrigade og missiler på fregatterne. Så vi mangler et svar fra DF på, hvem de mange milliarder skal forsvare os imod.

Så på trods af DF’s særprægede melding er det jo nok Rusland, der tænkes på. Som også regeringen selv hævder. Udgør Rusland en trussel imod Danmark? Nej. Rusland fører en ubehagelig konfrontatorisk politik overfor nabolandene, som vi har set det i Ukraine. Hvilket gør ikke mindst de baltiske lande hunderædde. Det kan jeg godt forstå. Det er derfor også fornuftigt, at vi fra dansk side deltager i det NATO-styrkebidrag, som er sendt til Baltikum. Ligesom det er fornuftigt, at vi deltager i air-policing med vore kampfly i området.

Men denne indsats nødvendiggør jo ikke at den yderligere oprustning, det nye forsvarsforlig er udtryk for. Den kan håndteres indenfor de eksisterende rammer – som der i øvrigt også kan prioriteres indenfor. Vi har brugt alt for mange penge på militære indsatser i Mellemøsten, som ikke har haft den store effekt.

Forsvarsforliget indeholder tre markante ting. Den ene er fornuftig. De to andre er ufornuftige.

Det er fornuftigt at opprioritere indsatsen imod cyberkrig. Der er ingen tvivl om, at det vil blive fremtidens krigsførelse. Ikke mindst fordi man kan ødelægge en fjendes samfundsstruktur langt mere effektivt end med krudt og kugler. Allerede i dag er det danske samfund kraftigt digitaliseret, men med udviklingen af selvkørende biler, robotter etc. er der mulighed for, at hackere kan få alt til at bryde sammen. Det er derfor vigtigt, at også det danske forsvar er i stand til at imødegå disse trusler. Jeg tror ikke, at der er afsat penge nok til denne del af forsvaret – det er karakteristisk, at det er det traditionelle militære isenkram, som løber med det meste.

Jeg har svært ved at se den dybere mening med den nye brigade på 4000 mand. Hvad skal den bruges til? Forestiller man sig, at Rusland angriber Europa med en stor landhær? I så fald aktiveres NATO’s art. 5, og vi er ude i en storkrig – hvor der også vil blive brugt atomvåben. Her gør en dansk brigade hverken fra eller til. Den eneste mening, jeg kan se med den nye brigade, er, at vi skal spille med musklerne – men med den konsekvens at det vil skabe en modreaktion i Rusland.

Tilsvarende forekommer der ikke at være den store fornuft i missilbevæbningen af fregatterne. Igen: Hvis Rusland angriber Danmark med missiler fra f.eks. Kalilingrad, vil det også aktivere art. 5 i NATO-traktaten og vi er ude i en storkrig. Der kan siges mange onde ting om Putin. Han går ofte til stregen, men han reagerer rationelt. Og intet tilsiger, at Rusland ønsker en omfattende krig med NATO. Bl.a. fordi NATO er Rusland militært overlegen.

Jo, det er nok Rusland, som er fjenden. Men det kan ikke begrunde den voldsomme militære oprustning. Eller risikoen for, at der kommer en russisk modreaktion, så vi kommer ind i et nyt våbenkapløb.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere