<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Social kontrol findes i alle miljøer

Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet.

Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet. Ikke mindst på grund af en nylig udgivet rapport fra RUC om temaet.

Baggrunden for rapporten er utvivlsomt mere end noget andet de muslimske miljøer. Og det er stærkt medvirkende til, at problematikken tiltænkes en religiøs grundfarve. Hvilket indebærer, at den ene efter den anden, bl.a. SF-formand Pia Olsen Dyhr, også langer ud efter kristne miljøer. Miljøer som i sin grundtone ikke repræsenterer andet end det, der har været den udbredte grundtone i Danmark for blot 4-5 generationer siden, men som nu er en minoritet i landet. Og derved anses minoritetens holdninger til mangt og meget for at være suspekte, og miljøernes forsøg på at overbevise og fastholde medlemmerne i disse holdninger kaldes ”social kontrol”.

Men findes der nogen som helst fællesskaber, som ikke har elementer af den slags ”social kontrol”? I fællesskaber af alle mulige slags, er der ting, man forventes at gøre og mene, og ting man forventes ikke at mene eller gøre.

Kristne fællesskaber med stor vægt på troen som altafgørende omdrejningspunkt repræsenterer som sagt en minoritet i det danske samfund. Desto tydeligere bliver afvigelsen fra de dominerende meninger inklusiv livsstil. Men der er lige så meget ”social kontrol” i den meningsdominante sammenhæng. Det ser bare ikke sådan ud, fordi det er det almindeligste. For 100 år siden var de meninger og holdninger, dagens kristne minoriteter repræsenterer, de almindeligste i hele landet, og ingen ville forbinde det med ”social kontrol”, at de allerfleste levede mere eller mindre med de holdninger.

Når jeg skriver, at ”social kontrol” dækker meget dårligt over det, der foregår i f.eks. kristne fællesskaber, skyldes det, at det i bund og grund drejer sig om noget helt andet. Det drejer sig helt enkelt om, at man i den slags kristne fællesskaber har en klar overbevisning om tilværelsens beskaffenhed med deraf følgende konsekvenser for det liv, der skal leves. I sådan et fællesskab forsøger man at hjælpe hinanden med at tro og leve efter den sandhed, som man er overbevist om. Alt andet ville være sært. Der er uden tvivl en hel del eksempler på, at forsøget på at ”hjælpe hinanden” falder dårligt ud. Der findes tåber og magtmennesker og fjolser i alle sammenhænge, som kontrollerer i stedet for at hjælpe, med friheden til selv at vælge som selvfølgelig forudsætning. Faktisk kommer vi nok alle sammen galt afsted overfor andre mere end én gang, selv når vi forsøger at hjælpe i allerbedste mening.

Det svarer sådan set til det, forældre gør i forhold til deres børn. De har en mere eller mindre klar forestilling om det sandeste og bedste for deres børn. De forsøger at påvirke børnene med denne sandhed og dette gode med alle forhåndenværende midler. Tit er de (vi) temmelig ukloge. Men forsøget skal gøres. Alt andet ville være svigt.

Begrebet ”social kontrol” kunne såmænd også bruges i sådan en familiesammenhæng. Men netop kun som et begreb, der dækker en lillebitte flig af helheden. Helheden drejer sig om det billede, forældre har af det bedste liv, og som de forsøger at påvirke deres børn med. Under frihedens fortegn, hvis det er kloge forældre.

Lad os blive langt skarpere i brugen af begrebet ”social kontrol”, så det rammer præcist, altså der hvor der er tale om virkelig social kontrol, som ikke bør findes i samfundet.

Med den uskarpe brug af begrebet social kontrol ender det med at blive samfundsmajoritetens sociale kontrol med minoriteterne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Rune Lund
27.10.20, 08:36
Drop den meningsløse propaganda om ikkevestlig indvandring Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.10.20, 20:41
Flyselskaberne risikerer at lide samme skæbne som i tusindvis af raske mink Læs mere
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.10.20, 04:51
Danskerne er ikke vant til de store udsving i deres levevis. Derfor har coronaen været en rutsjebanetur – også for mig, der bor i USA Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.10.20, 15:58
Hviderussernes frihedskamp bør være en folkesag Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.10.20, 12:00
Den mistænkeliggørelse af troende mennesker, som Mette Frederiksens nye "kirkepoliti" er udtryk for, er ubehagelig og fremkalder for den historiekyndige meget grimme billeder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.10.20, 20:41
Peger danske forskeres undersøgelse på, at brug af mundbind ikke har den store virkning? Er det derfor, de ikke kan få undersøgelsen ud?   Læs mere