Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Aktiv dødshjælp – Europas aktive selvmord

I denne uge sluttede en to uger lang retssag i Belgien, som endte med frikendelse for tre læger, som hjalp en 37-årig kvinde med at dø. Kvinden var autist og havde kæmpet med depression og foretaget flere selvmordsforsøg.

Sagens kendelse vil formodentlig møde stor forståelse i store dele af Europa. Også i Danmark, hvor tilslutningen til lovliggørelse af aktiv dødshjælp stiger år for år. Man ser det som en udvikling i retning af endnu større frihed for mennesket. En human udvikling.

Men der er tale om det stik modsatte.

I lighed med frigivelsen af provokeret abort – som for længst har fået humanitetsstemplet på sig – er denne sag et spørgsmål om intet mindre end vores kulturs og civilisations overlevelse.

Heldigvis er det store flertal af læger i vores land endnu imod aktiv dødshjælp. De lader sig ikke i samme grad som politikerne forføre af folkestemningen. Gid de må holde skansen.

For vi taler om noget af det mest inhumane, man overhovedet kan forestille sig.

Tidligere overlæge Ole Hartling har lanceret udtrykket eutanasimentalitet om den mentalitetsændring, der vil følge efter indførelsen af aktiv dødshjælp. Hvis aktiv dødshjælp bliver tilladt i Danmark, vil det ifølge Ole Hartling »føre til en kultur, hvor man slår ihjel, når mennesker ikke vurderes egnede til at leve. Det er at skabe et brutaliseret menneskesyn og sætte spørgsmålstegn ved menneskers værdi.«

Lisbeth Arbøl, palliationssygeplejerske på et hospiceteam, har givet udtryk for, at man ved aktiv dødshjælp berøver ikke bare et andet menneske livet rent fysisk, men man berøver også det menneske muligheden for den berigende udvikling, der paradoksalt nok kan ske, når man gennemlever lidelse, smerte eller krise, selvfølgelig støttet af mennesker omkring en. Og de pårørende mister også den berigelse, der kan ligge i at gennemleve lidelsen sammen med den lidende.

Ved at give op over for smerter og lidelser med aktiv dødshjælp begår man faktisk tredobbelt drab. Drab på selve det fysiske liv, drab på de livsmuligheder og vækstmuligheder, den døende kunne have fået, og drab på de pårørendes livsmuligheder og erkendelser gennem processen.

»Vi skal alle tage os sammen og give tid og omsorg til hinanden gennem hele livet, også når det er besværligt og trættende til sidst på vej mod døden. Svaret er aktiv livshjælp til det sidste. Når livet og døden gør ondt i overført forstand, skal vi blive hos hinanden – ikke slå ihjel,« siger Lisbet Arbøl.

Aktiv dødshjælp er med andre ord ikke en udvikling i retning af større humanitet, men tværtimod en udvikling i retning af reduceret humanitet. Billedet af et vellykket liv indsnævres mere og mere. Alt ikkevellykket liv skal fjernes fra vores øjne. Det er ikke længere bare døden, som er tabu. Det er også det ikkevellykkede liv, som bliver tabu. Væk med det. Lad det dø. Vi kan ikke have det iblandt os.

Ovennævnte Lisbet Arbøl siger:

»Jeg har de seneste 18 år passet og mødt adskillige patienter, der havde ønske om aktiv dødshjælp, og nogle, som havde forsøgt selvmord. Ikke én af dem, eller deres pårørende, fastholdt ønsket. Flere gav udtryk for, at de undervejs var glade for, at det ikke var en mulighed, fordi de rent faktisk, trods lidelse, fik noget værdifuldt ud af den sidste tid af livet, både individuelt og sammen med deres nærmeste.«

Aktiv dødshjælp burde handle om én ting: aktiv hjælp til den døende, til en værdig død, til nærvær, til at leve livet fuldt ud, selv når døden nærmer sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
»Så vælger en af drengene at urinere på mig og filme det« Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere? Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere