Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vise mænd fra Østerland og Vesterland bøjer knæ for barnet i krybben. Tro og videnskab går hånd i hånd

I disse tider, hvor Iran og Irak i den grad tiltrækker sig opmærksomhed på den ene og den anden måde, får jeg lyst til at kaste et blik langt bagud i historien på de to lande.

Lysten kommer af, at vi befinder os i det, man i kirkelig sammenhæng kalder helligtrekongerstiden. Det er tiden efter den søndag lige efter nytår, hvor det fejres, at Jesu fødested i Betlehem også blev besøgt af »vise mænd fra Østerland«, som det hedder i Grundtvigs julesalme ”Dejlig er den himmel blå”. Det er faktisk også det, der står i den danske oversættelse af Mattæusevangeliet, som fortæller om denne begivenhed. »Nogle vise mænd fra Østerland,« står der.

Hvordan de blev til ”de hellige tre konger” er en anden og længere historie, som ikke umiddelbart har noget afsæt i den historiske kilde, Det Nye Testamente, men mere er forbundet med senere legender om hændelsen.

Betegnelsen ”vise mænd” angiver, at det efter al sandsynlighed drejede sig om astronomer fra ”Østerland”, mere præcist området, som i dag går under navnene Iran og Irak.

Fra ældgammel tid, længe før år 0, var der i det område af verden et overraskende indgående kendskab til astronomiske forhold. Man var i stand til at forudberegne stjerners og planeters ændrede positioner, længe før de fandt sted. Således findes der nogle lertavler fra det nuværende Irak, som viser et års forudsigelse af et fænomen, som af flere forskere anses for at have været det stjernefænomen, vi hører om i forbindelse med Jesu fødsel, og som altså fik disse vise mænd til at rejse mod vest, fordi astronomi på den tid blandedes sammen med astrologi. Man tillagde altså stjerners stilling en dybere betydning.

Min pointe med at trække det her frem er, at begivenheden giver et vigtigt signal op imod noget, som er en meget udbredt fordom imod kristendom og tro. Nemlig at det er svært, nærmest umuligt, at forene et personligt trosengagement i kristendommen med et moderne videnskabeligt blik på verden.

Jeg var forleden aften inviteret ud i en politisk afdeling af Radikal Ungdom. Vi havde en meget livlig debat om diverse ideologier og livssyn, deriblandt kristendommen. Og på et tidspunkt opstod der et intermezzo, hvor jeg fik anledning til at nedlægge fordommen om kristendom og videnskab som uforenelige størrelser. Det var der tydeligvis nogle af de tilstedeværende, som oplevede som overraskende.

De vise mænd, den tids naturvidenskabsfolk, kom for at tilbede barnet i Betlehem. For dem var der ingen modsætning. Det er der heller ikke for en lang række af videnskabsfolk fra øverste hylde i dag. Selv ikke i lille Danmark, som ellers hører til et af de mest sekulariserede lande i verden, hvor det religiøse gang på gang fejes ud af det offentlige rum.

Jeg sidder for tiden og læser en udgivelse fra 2019, skrevet af en række naturvidenskabelige forskere og professorer fra danske universiteter, alle med kristen tro som åben vedkendt livsbasis. (Jeg anbefaler bogen på det varmeste – ”Tro og videnskab”).

En anden naturvidenskabelig forsker, som ikke har bidraget til bogen, seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen ved DTU’s rumforskningsinstitut, har i en artikel om samme tema skrevet følgende:

»Naturvidenskaben kan typisk besvare spørgsmål, som hvad universet består af, og hvordan det fungerer, og så bør forskerne endda optræde med en vis ydmyghed, fordi mange af de svar, naturvidenskaben giver i dag, med stor sandsynlighed vil ændre sig i fremtiden, hvor man vil smile overbærende ad det, vi lige nu betragter som sikker viden. Derimod kan kristendommen belyse, hvorfor vi er her, og hvad meningen er med livet.

Derfor er det heller ikke er et spørgsmål om at vælge mellem tro eller videnskab.«

Kort sagt: Der findes vise mænd både fra Østerland og Vesterland, der bøjer knæ for barnet i krybben uden at bøje det mindste af for deres naturvidenskabelige forskning. Nogle af dem vil endda sige, at de bøjer knæ for barnet i krybben som den naturligste konsekvens af deres videnskabelige blik på verden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
06.04.20, 23:30
Fordi den med alle sine mangler er den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor mere fred og fordragelighed end alle andre former for økonomi. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.04.20, 22:22
Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.04.20, 12:54
Partiet ønsker statsstøtte til aktionærer. Og viser dermed sit sande ansigt - og hvem, de mener, der skal slippe for at være med til at betale for krisen. Læs mere
Af Isabella Arendt
06.04.20, 10:35
KD vil gøre op med den helt grundlæggende fejl i systemet, at alle arbejdsløse bliver betragtet som lønmodtagere og dermed afhængige af, at andre giver dem et job. Vi har brug for et system, hvor man først og fremmest ses som et ansvarligt menneske, der selv kan skabe sin indtægt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
06.04.20, 02:00
Klimakrisen er den absolut største og mest katastrofale udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for. Men efter coronaen ved vi nu, at vi kan løse den. Det kræver blot, at vi vil. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Kriser har sine ofre - og vi er ikke forpligtet til at holde hånden under dem, der alligevel ikke ville klare sig. Eller rigmændene. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.04.20, 10:30
Den er ikke nogen selvfølge, velfærdsstaten. Derfor skal vi passe på den og sørge for, at den ikke går amok og smadrer sig selv indefra. Læs mere