Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mandag den 13. december var en god dag for det danske demokrati

Dommen i Rigsretten sætter en ret hård grænse for den mængde af bullshit og spin, en minister kan tillade sig. At have magten er ikke noget, vi bare leger. Med den følger ansvaret for, at tingene går rigtigt til.

Det var en god afgørelse, der faldt i Rigsretten mandag. Den fastslår, at ministeren er øverste chef for sin forvaltning. Den fastslår, at der ikke er nogen bagatelgrænse for lovlighed. Selv om der er pokker til forskel på at cykle over for gult og at stjæle en million, er de to ting – og det bliver vi mindet om – kendetegnet ved det samme: at de er ulovlige. Og så fastslår dommen, at det er og bliver Folketinget, der definerer rammerne for en regerings magtudøvelse.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg på et meget tidligere tidspunkt i forløbet skulle anstrenge mig for at forstå juraen. Hvorfor var det for eksempel ligegyldigt, at Danmark har underskrevet FN’s børnekonvention? Der definerer et barn som en person under 18 og har en artikel om at beskytte børn mod seksuelt misbrug.

Det var det, fordi FN’s børnekonvention hverken er skrevet ind i dansk lov eller på anden måde har en domstol knyttet til sig. Det gør, at den i virkeligheden blot er en smuk erklæring, der ikke har nogen retsvirkning i Danmark.

Og hvorfor havde Ombudsmanden ikke nogen indvendinger imod, at par, hvor den ene var under 15, blev adskilt? Det havde han ikke, fordi straffeloven så at sige har forkørselsret i forhold til forvaltningsloven (og bestemmelsen om strafbarhed for samleje med personer under den seksuelle lavalder hører hjemme i straffeloven).

Men det er kun godt, at man tvinges til en bedre forståelse af den slags komplicerede spørgsmål.

Alt i alt betyder dommen i Rigsretten, at Folketinget står styrket over for den til enhver tid siddende regering. Den sætter nemlig en ret hård grænse for den mængde af bullshit og spin, en minister kan tillade sig. At have magten er ikke noget, vi bare leger. Med den følger ansvaret for, at tingene går rigtigt til. Det er godt.

Men dommen er også afslørende på andre måder.

Den viser for eksempel, at der er meget firkantede grænser for den stramme udlændingepolitik. Uanset hvad der blev sagt på det retoriske plan, var først VK-regeringens, så V-regeringens og til sidst VLAK-regeringens politik aldrig strammere, end EU og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillader. Med de dynamiske fortolkninger, navnlig den, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol benytter sig af, har mennesker, der kommer til Europa og Danmark, ganske mange rettigheder. Dem kan en dansk regering ikke blæse på – selv om det for en menig borger kan forekomme underligt.

I Danmark tillader vi sjældent, at personer under 18 år gifter sig. Og hvad angår personer under 15 år, så vil det som allerede nævnt blive kategorisk afvist, fordi der er en seksuel lavalder.

Omdanner man politik til jura, så vil man uvægerligt også omdanne jura til politik.

Men retten til familieliv skal fortolkes på den måde, at hvis man er begyndt på noget, der er forbudt i Danmark, og har fået de stedlige myndigheders velsignelse til det, så må man gerne fortsætte i Danmark. Har man besvangret en 13-årig – hvad der kan udløse en meget lang fængselsstraf i Danmark – og kommer man hertil som 15-årig, så er der tale om ”familieliv” og noget, man har ret til uden yderligere diskussion.

Sådan er loven. Det har Inger Støjberg nu fået forklaret på den hårde måde. Og hvad der måtte stå i FN’s børnekonvention, er ligegyldigt. På den måde kan dansk udlændingepolitik aldrig blive strammere, end den er nu. Medmindre der skulle tegne sig et flertal for at ændre på Danmarks stilling i den internationale retsorden. Men det har overordentligt lange udsigter. Og Danmark kommer aldrig til at gå enegang i den type af spørgsmål.

Hvad bliver konsekvensen på længere sigt? Det kan man selvfølgelig ikke vide med sikkerhed.

Når dommen først er blevet læst og forstået, vil der sikkert være mennesker, som tænker: Det er vigtigt, at vi skaber et samfund, hvor den enkelte er beskyttet af et omfattende sæt af rettigheder. Men det er også vigtigt, at vi bevarer vores åbne og liberale samfundsmodel. Så hvor ligger balancen mellem at give mange rettigheder til den enkelte og at beskytte selve den samfundsmodel, de fleste foretrækker?

Sagen er nemlig: Dette er en ligning, der ikke nødvendigvis går op. Hvis man er sløset med den måde, hvorpå man definerer rettigheder, kan man ende med at give folk omfattende rettigheder til at ødelægge vores samfundsmodel. Det tvivler jeg på, at selv de mest rettighedsorienterede går ind for.

Omvendt skal man selvfølgelig ikke blive så ihærdig i sit forsvar for den eksisterende samfundsmodel, at tingene begynder at bevæge sig i retning mod kollektivisme og ensretning.

Derfor er hensynet til den enkelte og hensynet til samfundsordenen lige præcis en kompliceret balance – som det i øvrigt også fremgår indirekte af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Artiklerne har ikke så få steder et stykke to, som fastslår, at grænsen for den enkeltes rettigheder netop er opretholdelsen af den samfundsmæssige orden.

Så alt i alt: Mandag den 13. december var en god dag for det danske demokrati. Selv om dommen i Rigsretten også giver stof til meget alvorlig eftertanke. Både i forhold til muligheden for at opretholde en stram udlændingepolitik og i forhold til muligheden for at beskytte borgerne imod ikke-intenderede samfundsforandringer, som det meget store flertal er lodret imod.

Her tror jeg, det er vigtigt at være yderst forsigtig og principiel. For som en af mine meget indsigtsfulde bekendte har bemærket: Omdanner man politik til jura, så vil man uvægerligt også omdanne jura til politik.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.