<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er alt for let at være rød

I København har Jobcenteret ikke henvist arbejde til nogen ledige i to år. Over næsten hele landet må man vente i uge- og månedsvis på at kunne lave en aftale med en speciallæge. Samtidig gør regeringen og dens støttepartier alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre private velfærdsudbydere i at demonstrere, at selvfølgelig kan tingene gøres meget bedre. Uden at de nødvendigvis bliver dyrere af den årsag.

Disse få eksempler peger på noget generelt: At velfærdsstatens institutioner enten slet ikke fungerer. Eller at de kunne fungere væsentligt bedre, end de rent faktisk gør.

Man skulle tro, at et sådant spild af (skatte)borgernes penge og tid ville føre til et massivt krav i befolkningen om, at Danmark skulle ind på en ny og radikalt anderledes kurs. Hvor dårlige og ineffektive leverandører af velfærdsservice blev sat fra bestillingen og tvunget til at lukke. Hvor der var en reel konkurrence om at levere mest mulig velfærdsvaluta for velfærdspengene.

Men oprøret eksisterer ikke. Og kan man ellers tro på meningsmålingerne, ville tilhængerne af den opfattelse, at ethvert problem med velfærdsservicen ene og alene kan løses med flere penge, vinde komfortabelt, dersom der blev holdt valg i morgen.

Man kan ikke fortænke de røde partier i, at de bliver ved med at hævde, at penge er løsningen på alle problemer med velfærdsstaten. For den folkelige kritik af vores dysfunktionelle system er nærmest ikke-eksisterende. Ligesom mediernes kritik i øvrigt også er.

Og dermed er vi fremme ved den største gåde i dansk politik overhovedet: At befolkningen i det hele taget vil finde sig i at blive plyndret i skat (Danmark er altid på podiet, når det højeste skattetryk i OECD skal kåres) uden at få andet ud af det end velfærd, der i bedste fald er middelmådig.

Hvor i alverden er demonstrationerne? Hvor er de høje mandattal til partier, som giver utilfredsheden et politisk udtryk? Hvor er de påtrængende krav om, at tingene skal ændres? Så man ikke længere skal betale kassen for dårlige tilbud, man ikke kan fravælge.

Så længe, der ikke er noget oprør af betydning, er de røde partier selvfølgelig i deres gode ret til at indbilde befolkningen, at hvis der bare var endnu flere medarbejdere af den kaliber, der mishandlede stakkels Else, ville plejehjemmene blive meget bedre. At hvis der bare tilflød folkeskolen endnu flere midler, ville reformen fra 2013 være en bragende succes. At hvis der bare var mange flere pædagoger, der brugte en væsentlig del af deres tid på i hovedsagen meningsløse indberetninger, ville det hele være meget bedre.

At det forholder sig sådan, er selvfølgelig løgn og latin. Der kan simpelthen ikke dokumenteres nogen sammenhæng mellem udgiftsniveau i en kommune og kvaliteten af dens service. De kommuner, der har de bedste skoler, er ikke dem, der bruger flest penge pr. elev. Og de meget høje omkostninger til børnepasning i Københavns kommune forhindrer ikke deres daginstitutioner i undertiden at være dysfunktionelle.

Det er velkendt, at kriminalitet i hovedsagen skyldes en kombination af dårlig, personlig moral og gruppenormer, der accepterer kriminalitet. Mon ikke en tilsvarende logik gør sig gældende i forhold til offentlig service? Dysfunktionelle institutioner har formentlig mange medarbejdere med en lav professionsmoral. Og en udbredt, kollektiv accept af, at det er i orden at sjofle borgerne.

Men som sagt: Borgerne finder sig i det. Og i hovedsagen er medierne fuldstændige tandløse, når det gælder kritik.

Der burde være mange flere afdækninger af dysfunktionelle institutioner, end der faktisk er. Og mange flere seriøse medier, der holdt de ansvarlige fast på deres ansvar. Men alt for ofte køber også medierne den falske historie om, at det er penge, der er problemet. Og så løber den principielle kritik ud i sandet.

Derfor er det så pærelet at repræsentere et rødt parti: De får ikke en brøkdel af den offentlige kritik, de i virkeligheden har fortjent. For aldrig at foreslå andet end absurde løsninger på de alvorlige problemer, velfærdsstaten står over for.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Henrik Dahl (f. 1960) er sociolog og medlem af Folketinget for LA. Han har de seneste knap 25 år udgivet en række bøger om kulturhistoriske og samfundsmæssige forhold. Nyligst en bog om den venstreradikale identitetspolitik, der kommer fra USA: "Den sociale konstruktion af uvirkeligheden" fra 2020.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere