<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor bør Christiania erkende sit nederlag

Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider.

Christiania fylder 50 år. Det er en god anledning til at se tilbage og spørge: Hvad kan vi egentlig lære af Christiania?

I forbindelse med tv-dokumentaren ”Fristadens børn”, der oprindelig blev sendt i 2015, gav jeg et interview til Information. Her sagde jeg blandt andet, at hvis man tager Anker Jørgensens udsagn om Christiania som et socialt eksperiment alvorligt, så har det etablerede samfund vundet 3-0 over Christiania. Det viser eksperimentet helt klart.

For det første viser lovløsheden på Christiania helt klart, at lov og orden er at foretrække for anarki. Fordi anarkiet ret hurtigt slår over i den stærkes ret. Af det sociale eksperiment Christiania kan man altså lære, at lov og orden er til fordel for de svage. Fordi de uden lov og orden altid ville leve under vilkårligheden fra de stærke.

I politisk henseende er Christiania altså en bragende fiasko. Stort set alt, hvad grundlæggerne troede på, var nonsens og bullshit, der ikke kunne klare et møde med virkeligheden.

For det andet viser palaverdemokratiet på Christiania helt klart, at hvis alle skal være enige i beslutninger, så betyder det i praksis, at den skøreste deltager i demokratiet har vetoret imod selv den mest fornuftige idé. I vores repræsentative system kræver det ikke enighed, men flertal, at vedtage et eller andet. Det garanterer ikke nødvendigvis, at alle lovforslag er præget af den højeste visdom. Men det forhindrer, at selv de smallest tænkelige særinteresser kan nedlægge veto imod forslag, der er til gavn for langt de fleste borgere.

Prøv at forestille Dem en situation, hvor 999 husstande gerne vil have bygget et dige, fordi det beskytter imod de enorme materielle ødelæggelser, en stormflod typisk fører med sig. Mens husstand nummer 1000 er edderspændt over, at så ryger udsigten.

I vores system sætter den almene fornuft i at beskytte sig imod naturen og forebygge store ødelæggelser sig igennem over for den sidste excentriker, der måske ikke forstår eller anerkender risikoen. I det christianiaske system vinder den ene excentriker over de 999, der udviser rettidig omhu. Fordi den christianiaske ordning giver ham veto i forhold til en beslutning, der gavner uendeligt meget mere, end den skader.

Endelig viser eksperimentet, at et åbent system baseret på et marked er bedre end et lukket system uden marked. Som det er i dag, er der ingen mennesker, der på gennemskuelige vilkår kan komme til at bo på Christiania. Der mangler simpelthen enhver af de samfundsinstitutioner, som i det store samfund beskytter imod den stagnation, der har ramt Christiania. Derfor er Christiania blevet en fuldstændig lukket fest. En sekt, der med garanti aldrig rammes af nye impulser. Det garanterer den tågede måde, hvorpå man søger om at komme til at bo i fristaden.

Når alt det er sagt, har jeg slet ikke nævnt den udstilling af behovet for traditioner og nedarvede værdier, som Christiania også troede, det ville være gavnligt at kaste vrag på. Som man netop ved fra dokumentaren om fristadens børn, var frisættelsen fra klassiske normer og værdier overhovedet ikke frisættende for mange af de børn, der voksede op på Christiania. De endte med at lide under de voksnes almene uansvarlighed og deres infantile måde at være voksne på.

Derfor synes jeg stadig – som jeg gjorde for seks år siden – at vi skal fejre det sociale eksperiment Christiania.

Ja: Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på.

Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider.

Det er et gode for borgerne, at der er lov og orden. Det giver de svage deres ret og banker de stærke på plads, når de går over stregen.

Det er et gode for borgerne, at der findes åbne og gennemskuelige institutioner, der virker gennem saglige og upersonlige procedurer. Det giver alle de samme chancer for i enhver af ordets betydninger at investere i det samfund, de lever i. Til forskel fra det ugennemskuelige og lukkede system, der styrer Christiania.

Og så er det – selv om det er hårdt for en politiker at måtte sige – en betydelig visdom i vores repræsentative politiske system. Fordi det er konstrueret sådan, at de meget snævre særinteresser – for ikke at tale om deciderede landsbytosser – ikke kan nedlægge veto mod beslutninger, der gavner et stort eller ligefrem meget stort flertal.

I politisk henseende er Christiania altså en bragende fiasko. Stort set alt, hvad grundlæggerne troede på, var nonsens og bullshit, der ikke kunne klare et møde med virkeligheden. Men grundlæggerne skal ikke have utak. De viste for alle os, der var skeptiske, at vi havde noget at have vores skepsis i. Vores model er bedre end hippie-anarkisternes model.

Derfor ville det smukkeste være, hvis Christiania gjorde som DDR. Erkendte sit nederlag, lukkede sig selv og blev genforenet med sit moderland.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Henrik Dahl (f. 1960) er sociolog og medlem af Folketinget for LA. Han har de seneste knap 25 år udgivet en række bøger om kulturhistoriske og samfundsmæssige forhold. Nyligst en bog om den venstreradikale identitetspolitik, der kommer fra USA: "Den sociale konstruktion af uvirkeligheden" fra 2020.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.10.21, 13:45
Lad os nu sige det, som det er. En baby i folketingssalen er et mediestunt. Og medierne bakker op. Læs mere
Af Martin Ågerup
12.10.21, 11:00
I den seneste omgang er det blevet til 10 års bloggeri på JP. Nu er det farvel og tak for denne gang. Læs mere