<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er på tide, vi taler om, hvad fairness og balance betyder i undervisningen

Vi er inødt til at genoverveje hele det spørgsmål om indoktrinering i folkeskolen, man diskuterede i 1970’erne. Der skal være metodefrihed og åbenhed i folkeskolen. Men der må også være nogle retningslinjer som sikrer, at det kontroversielle ikke bliver forklædt som det ukontroversielle.

”Befolkningen i Mellemøsten har i gennemsnit en intelligenskvotient, der er betydelig lavere end gennemsnittet i Danmark. I takt med, at der kommer flere og flere personer i Danmark, der stammer fra Mellemøsten, følger det derfor logisk, at den samlede, gennemsnitlige intelligenskvotient vil blive lavere. Det er et problem, fordi det er svært at opretholde et demokrati i et land, hvor befolkningens IQ er lavere end 90”.

Er det acceptabelt, hvis Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal EMU rummer et inspirations- og vejledningsmateriale, der bygger på den præmis? Og bliver det mere eller mindre acceptabelt, hvis den tilgang til demokrati, befolkningsgrupper og intelligens, der er beskrevet ovenfor, fremstår neutral? Altså som om der var tale om den almindeligt accepterede sandhed, der ikke står til diskussion, og ikke på nogen måde er kontroversiel.

Passagen ovenfor er en omskrivning af et citat fra intelligensforskeren Helmut Nyborg. Han er - sagt uden polemik i tastaturet - en meget omstridt person. Derfor anser jeg det for helt udelukket, at EMU nogensinde ville bringe et citat af Helmut Nyborg. Med mindre det var omgivet af en sproglig berlinmur til beskyttelse imod, at det nogensinde slap ud i virkeligheden som en gyldig forståelse af noget som helst.

Derfor må det undre, at Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal EMU rent faktisk har indledt et samarbejde med Sex & Samfund om at fremme LGBT-dagsordenen. For den er mindst lige så kontroversiel som Helmut Nyborgs forskning – hvis ikke mere.

Lad os tage den obligatoriske indledning først: Seksuelle minoriteter har krav på anerkendelse, respekt og et liv i værdighed. Det kan der ikke være to meninger om. Og det er derfor, Danmark siden 1950’erne har været et foregangsland i den henseende.

Men LGBT-dagsordenen handler ikke om, at seksuelle minoriteter har krav på anerkendelse, respekt og et liv i værdighed.

Dagsordenen udspringer af såkaldte queer-ideologi. En ideologi, hvis omdrejningspunkt ifølge de to amerikanske forfattere Helen Pluckrose og James Lindsay er frigørelsen fra det normale.

”Normal” er et svært ord, fordi det mindst har to betydninger: En statistisk, hvor ordet betyder ”det mest almindelige”. Og en moralsk, hvor det betyder ”det alment anerkendte”. At de to ting hænger sammen, er ikke mærkeligt. Det er temmelig logisk, at det, der i matematisk forstand er mest af, også forekommer flertallet i befolkningen at være det mest ukontroversielle og u-opsigtsvækkende.

Når Sex og Samfund i samarbejde med EMU promoverer LGBT-dagsordenen, så promoveres derfor en dagsorden, hvor man principielt nægter at omtale noget som helst, der har med køn at gøre, som normalt. Hverken i moralsk eller statistisk forstand.

Og ikke nok med det: man promoverer faktisk en ideologi, hvor forestillingen om det normale skal angribes konstant. Enhver, der forestiller sig, at man kan leve fredsommeligt inden for rammerne af, hvad der er mest almindeligt, uden at behøve at tænke over det, skal udfordres. Og enhver forestilling om, at det ikke er noget problem at acceptere normalitet uden videre, skal nedbrydes.

Der er en række teoretiske forklaringer på, at LGBT-ideologien har dette udgangspunkt. Det fører for vidt at grave sig ned i dem her. Men sagt i al korthed, så afskyr LGBT-ideologien forestillingen om stabile kategorier. Stabile kategorier ser man som noget, magthaverne har skabt for at undertrykke resten af menneskeheden.

En anden ting, LGBT-ideologien afskyr, er biologi. Det er en form for tabu (der kaldes essentialisme) at påstå, at menneskets kønsidentitet og seksualitet som alt overvejende hovedregel er en afspejling af den fundamentale biologi, vi har til fælles med alle andre pattedyr (her iblandt kønnet formering; opdeling i hanner og hunner).

Uden for eget ekkokammer, er LGBT-ideologien yderst kontroversiel. Den amerikanske psykolog Steven Pinker har for eksempel skrevet en hel bog, der med fyldig dokumentation ikke mindst angriber ideen om, at man inden for kønsforskningen kan se bort fra biologi. For nylig gik en yngre, dansk homoseksuel også til angreb på ideologien i Politiken: Den bør ikke tage patent på, hvad det er at være homoseksuel. Men i virkeligheden rammes ideologien også af Merete Riisagers meget roste bog Selvbyggerbørn. Heri er hovedpointen nemlig, at vi lever i en tidsalder, hvor man overbelaster børn med problemer og beslutninger, det grundlæggende er helt forkert at byde dem. Det er også et fair gæt (som jeg absolut må understrege er et gæt og intet andet), at de fleste danskere betragter LGBT-ideologien som komplet skør.

Alene fordi LGBT-ideologien faktisk er så kontroversiel uden for eget ekkokammer, er det ikke rimeligt, at den får lov til at fremstå som ukontroversiel.

Lad mig gøre mit synspunkt fuldstændig klart: Jeg mener, at man kan undervise i alt. Men jeg mener ikke, det er fair eller rimeligt over for børn og forældre at skjule, hvad der er kontroversielt og menes af meget få mennesker, og hvad der er ukontroversielt og menes af de fleste. Når man underviser i holdningsbaserede emner, har man som lærer en implicit forpligtelse til at sætte det, man underviser i, ind i en større sammenhæng.

Men der er yderligere en grund til, at jeg mener, man skal være kritisk over for LGBT-ideologien. Det er, at den er berygtet for sin personforfølgelse. For eksempel af J.K. Rowling, som i al uskyldighed har sagt, at hun finder det fjollet ikke at kalde personer, der har menstruation, for kvinder.

Der tegner sig et billede af, at LGBT-ideologerne ikke tåler hverken kritik eller modsigelse, også i Danmark. I dette link kan man for eksempel læse, hvordan man forholdt sig til helt uskyldig satire og problematisering fra Signe Molde. Det korte af det lange er, at satire kun er tilladt på præmisser, LGBT Danmark kan godkende.

Samlet set fremstår LGBT-ideologien (ud over, at den formentlig ikke holder vand rent videnskabeligt) som totalitær og hensynsløs over sine modstandere. Den accepterer ikke kritik og opfatter i det hele taget ikke kritik som legitim. Derfor har man – ligesom islam, der uden sammenligning i øvrigt fungerer på samme måde – opfattet et kunstigt vrøvleord, der minder utrolig meget om udtrykket ”islamofobi”. Det hedder ”transfobi” og er tænkt til at virke på samme måde som ordet islamofobi: Som en sygeliggørelse og delegitimering af enhver form for kritik. Hvor berettiget, den så end måtte være.

Igen ser man den sandhed demonstreret, at mennesker, der gør sig til fortalere for mangfoldighed, som hovedregel afskyr holdningsmæssig mangfoldighed, når det gælder egne ideer og forestilinger.

Jeg mener på baggrund af alle disse overvejelser, at vi i Danmark er nødt til at genoverveje hele det spørgsmål om indoktrinering i folkeskolen, man også diskuterede i 1970’erne.

Der skal være metodefrihed og åbenhed i folkeskolen. Det er selvklart. Men der må også være nogle retningslinjer som sikrer, at det kontroversielle ikke bliver forklædt som det ukontroversielle. At der hersker en pluralisme, som gør det muligt, at alle synspunkter kan udfordres og bliver udfordret. Og at der hersker en transparens, som forhindrer skjulte dagsordener i undervisningen.

At EMU lader Sex & Samfund kolportere LGBT-ideologien uden modsigelse eller indplacering i en større sammenhæng, er derfor ikke noget godt tegn.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Dahl (f. 1960) er sociolog og medlem af Folketinget for LA. Han har de seneste knap 25 år udgivet en række bøger om kulturhistoriske og samfundsmæssige forhold. Nyligst en bog om den venstreradikale identitetspolitik, der kommer fra USA: "Den sociale konstruktion af uvirkeligheden" fra 2020.
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.06.21, 10:17
Vi har som sygeplejersker stået helt i frontenlinjen mod Corona. Og det gør vi gerne igen. Men nu er det vores tur, og vi får brug for at danskerne står sammen med os.  Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere