Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mistrivsel i sundhedsvæsnet skal løses, før kvaliteten kan forbedres

Rigshospitalet er Region Hovedstadens højest specialiserede hospital på mange områder. Men det er også det hospital, der ofte bærer flaget forrest, når de gælder om at være specialiseret i mistrivsel hos personalet.
Produktivitetskravet på sygehusene er sat i dvale i et år. Indtil politikerne stikker hovederne sammen for at finde et nyt system, der kan erstatte dette krav, er der indirekte kastet en bold til regionerne, som i meget høj grad har betydning for sundhedsvæsenets fremtid.

Selvom mange i sundhedspersonalet ligesom jeg opfatter dette et års pause som en sejr for vores kamp mod effektiviseringskravet, kan jeg ikke lade være med at tænke, om der mon ligger et spil bag det?

For hvad sker der, hvis regionerne ikke kan løse de problemer, der bliver ved med at forekomme, og som både har indflydelse på patienternes behandling og personalets trivsel, selv om nu effektiviseringerne er sat ud af kraft? Så vil vi om ikke lang tid høre de samme politikere slå endnu hårdere i bordet og sige:


”Tydeligvis er det ikke effektiviseringerne, der har fejlet. Det er regionerne og ledelsen på afdelingerne, der er impotente.”
Det er et skrækscenarie, men det kan blive til en virkelighed. For det har de faktisk allerede varslet, da de annoncerede afskaffelsen af produktivitetskravet.

Så hvad skal der ske i det her år, hvor produktivitetskravet er sat ud af kraft, og personalet får et pusterum? Skal de sidde og tage en slapper for at restituere sig?

Nej! Regionerne skal arbejde endnu hårdere for at gå dybere ned i hver enkelt sag og finde ud af årsagerne til, hvorfor der er så meget mistrivsel på arbejdspladserne.
Mistrivsel er et godt sted at starte, da mistrivsel ofte ender med sygemeldinger og opsigelser. En sygeplejerskes opsigelse kan sagtens erstattes med en ny sygeplejerske, men den kompetence, som går i tabt ved opsigelsen, kommer ikke uden videre med den nyansatte sygeplejerske.

Når jeg taler med politikere som finansminister Kristian Jensen (V), spørger de altid meget interesseret ind til, hvorfor det altid er Region Hovedstaden og specielt Rigshospitalet, der er omtalt som steder med problemer. Selv om svaret varierer fra, at der er mange ansat, og at Riget også er et hospital, der modtager patienter fra Grønland og Færøerne og har specialiseret sig og modtager de mest komplekse og intensive patienter, er det stadig helt uvist, hvorfor det ofte er Region Hovedstaden, der har problemerne.
Hvis jeg som ansat på Riget skulle hjælpe Regionen med at løse den opgave, så vil jeg anbefale dem at starte med at kigge på opsigelsesprocenterne på hver enkelt afdeling. Hvad er årsagerne til dem? Er der mon ledere, der har siddet fastlimet på deres stol de sidste 10-20 år uden en anelse om, hvad der sker på gulvet blandt plejepersonaler?

Rigshospitalet er Region Hovedstadens højest specialiserede hospital på mange områder. Men det er også det hospital, der ofte bærer flaget forrest, når de gælder om at være specialiseret i mistrivsel hos personalet.

Jeg har selv været meget bekymret over den høje opsigelsesprocent på min egen afdeling. Men min ledelse har meddelt mig, at tallet kun (!) er 14 pct., og at det er lavere end andre steder.
Jeg synes, 14 pct lyder af virkelig meget - og det er jo endnu værre, hvis tallet er endnu højere andre steder.
Da jeg en dag ringede til direktionen for at spørge, hvad deres overvejelser var i forbindelse med mistrivsel, der er, sagde hende, jeg fik fat i, at jeg var velkommen til at drikke en kop kaffe med hende og fortælle om mine bekymringer, men at direktionen ingen indflydelse havde på enkelte afdelingers ledelse og de beslutninger, de tager.


Jeg takkede nej til hendes invitation, da jeg ikke havde behov for at tale med en psykolog. Men vi har som medarbejdere behov for en direktion, der tager problemer som mistrivsel, der direkte har indflydelse på patientbehandlingerne, alvorligt, og tager konkret fat for at løse problemerne. 

Da jeg tidligere arbejdede hos en kommune i plejen, kiggede man altid først på ledelsen, hvis der var tale om personalemistrivsel, eller hvis en beboer ikke fik den pleje, han eller hun var berettiget til. For det er ledelsens ansvar at lede og sørge for, at tingene fungerer, som de skal. Ikke at alle vasker sine hænder og kaster bolden til de ansatte, som enten bliver nødt til at sige op for at ikke gå ned med stress på grund af dårligt arbejdsmiljø, eller får en advarsel eller bliver opsagt, som om det kun var de ansattes opgave at sikre, at tingene fungerer.

Problemer med at holde overenskomster og dårlige vagtplanlægninger er et kæmpe problem og er afgørende for, om mange ansatte har lyst til at blive.


Men tilsyneladende sker der ikke rigtig noget fra hverken regionen eller direktionerne:
Endnu et eksempel er Læbe-gane-spaltningsafsnittet under HovedOrtoCentret.
Tilsyneladende kan afdelingen ikke operere de nyfødte til tiden på grund af for få ansatte, hvilket betyder, at de børn, der får aflyst deres operationer, risikerer at få problemer med at udvikle deres sprog senere i livet.

Her er en familie, der har valgt at fortælle deres historie fra dette afsnit.

Det er en afdeling , som allerede for to år siden var omtalt i medierne med dårlig trivsel og behandling af patienterne.


Hvorfor har man ikke gjort noget ved det før? Hvorfor griber ingen ind over for de afdelinger, der har høje opsigelser?
Uanset hvordan man vender og drejer det, er jeg glad for, at produktivitetskravet er sat ud af kraft. Men nu venter en sværere opgave på alle os sundhedsansatte. Jeg håber, regionen vågner og ændrer spor.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og nu sygeplejerske, der bl.a. ytrer sig om sundhedsvæsenet. Tidligere rådgiver for unge LGBT-personer, samt rådgiver om hiv og aids.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
23.01.18, 11:34
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.01.18, 10:27
Revolutionens fortrop ankom med et fly fra Ryanair Læs mere
Af Morten Løkkegaard
23.01.18, 08:33
Briterne efterlader 73 tomme stole, når de forlader EU. Lad os benytte lejligheden til at skære Europa-Parlamentet til og desuden droppe drømmen om transnationale lister. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.18, 08:28
Manglende værdiforståelse hos VK-partner og støtteparti, der glemmer ægteskabets værdi Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her