*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det bliver med søstershånd fremover

Hvorfor skal fru Jensen bare tilbydes en kørestol, mens nogen bliver tilbudt at køre i super seje biler?

Velfærden går tabt.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2025 vil vi være ca. 258.000 flere børn og ældre end i dag. Det svarer til et ekstra Aarhus på Danmarkskortet - befolket hovedsageligt af ældre. Den befolkningsudvikling bliver ikke dækket af en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent, som regeringen lægger op til i de kommende år. Målt pr. borger bliver der reelt tale om minusvækst, fastslår eksperter. Der er nemlig brug for 1,1 procent årlig vækst, hvis den offentlige sektor skal matche befolkningstallet og afspejle samfundsudviklingen.

"Det bliver med søsterhånd i dag" lød det fra en ledende sygeplejerske på en medicinsk afdeling for et år siden. 

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad ordet betød. Men det viser sig, at vi på grund af overbelægning og færre medarbejdere på afdelingen måtte prioritere. 

Sagt på en anden måde: "Tænke smartere". 

Altså ingen personlig pleje, ordentlig gangtræning eller mad til tiden. Men mere sikre, at patienterne får medicin og stuegang. 

En gang imellem får jeg lyst til at give slip.

Ikke løbe, ikke tage flere patienter, end jeg kan klare, gå på toilettet, når der er trang, spise min frokost, selv om mine kolleger løber stressede rundt i sved og tårer.

Kun for at overbevise sundhedsministeren og ikke mindst de andre politikere om, at der ikke er noget at komme efter.

Når politikere i dag sænker skatten, som er sundhedsvæsenets eneste forsyning, skal man gøre sig parat til, at det snart vil kollapse. 
Kollapset har truet sundhedsvæsenet, fordi gnisten i forsyningen fra skat i forvejen var komisk i ubalance. 

Men med et sundhedspersonale, der insisterer på at holde ud og håbe på det bedste, bliver kollapset heldigvis forebygget.

Til gengæld må politikerne forvente et kollaps om ikke så længe, da en skattelettelse ikke "bare" vil udløse endnu en lille gnist, men et voldsomt jordskælv og kollapse hele sundhedsområdet. Og det kan ingen forebygge.

Med al respekt til mennesker, der ønsker skattelettelser og måske endda en bil at køre i, er jeg nødt til at fortælle, at jeg synes, det virker ret egoistisk.

Jeg kan godt forstå, at de vil køre i en federe bil eller få et par tusinde kroner mere om året. Og det synes jeg et helt fair. Men jeg synes, det er urimeligt, at bare fordi det skal være lettere at købe og køre i fede biler, så skal fru Jensens genoptræningsforløb forringes, fordi forsyningen bliver dårligere og dårligere. 

Hvorfor skal fru Jensen bare tilbydes en kørestol, mens nogen bliver tilbudt at køre i super seje biler?

Mange borgere finder sig allerede i dag i dårlig pleje og får skemalagt toiletbesøg og bad eller får hjemmepleje gennem et frygteligt webcam, hvor de gamle og deres pårørende bliver narret med snak om, at det skulle være smartere og gavnligere end fysisk besøg til gamle. 

Man kan ikke lade være med at tænke, at hvis staten virkelig på længere sigt havde en fornemmelse af, at der vil være et overskud i kassen, hvorfor tvang de så borgerne til at finde sig i dårlig pleje derhjemme, og tvang sundhedspersonalet og andre offentligt ansatte til løbe stærkere de sidste par år - og endda holdt fast i effektiviseringerne på hospitalerne, selv om de råbte om hjælp hver dag? Og hvorfor vælger de i dag at bruge pengene på skattelettelser?

Hvis man skulle gå ud fra det stærkt voksende antal borgere, som kræver pleje, tager regeringen altså ikke højde for dem i sin bebudede vækst i det offentlige forbrug på 0,5 næste år og 0,3 procent i de følgende år.  Faktisk er der med de planer lagt op til, at der er 52.000 færre ansatte i offentlige sektor frem til 2025, end der ellers ville have været. 

Jeg kan godt forstå det, hvis formålet med besparelser og effektiviseringer havde været at styrke forsvaret eller andet, man syntes det var nødvendigt at styrke.

Men at tvinge de offentligt ansatte til at løbe stærkt, sige, at der ikke er nok penge, og så bagefter sige, at der faktisk er penge, og derfor vil vi lette skatten frem for at lette den offentlige sektor, det er ikke til at forstå.

Med al respekt for folks ønsker og drømme om at betale mindre i skat og køre i en fed bil, vil jeg blot minde dem om, at når de vælger en skattelettelse og bil, skal de være klar over, at de selv, deres kære, naboer og bekendte også bliver tvunget til at få hjælp med "søsterhånd" fremover.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og nu sygeplejerske, der bl.a. ytrer sig om sundhedsvæsenet. Tidligere rådgiver for unge LGBT-personer, samt rådgiver om hiv og aids.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her