*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er hårdt at være far på et sygehus, hvor alt handler om mor

At du skulle løbe halvtosset rundt på en hospitalsgang, tabe dig 10 kilo af stress og endda gemme dig helt alene på et toilet og græde af frustration, det har du og dine kære ikke regnet med.
Der er ingen tvivl om, at langt de fleste fædre er rigtig gode fædre. 

Men i dag vil jeg hylde dem, der er fædre til de syge børn, der er indlagte på hospitalerne.
 
Måske var det planlagt, måske var det ikke. Måske har du fortrudt, måske var du den allerlykkeligste, i det øjeblik du fik besked på, at du om nogle måneder skal være far. 
 
Men at du skulle løbe halvtosset rundt på en hospitalsgang, tabe dig 10 kilo af stress og endda gemme dig helt alene på et toilet og græde af frustration, det har du og dine kære ikke regnet med.
 
Som en mandlig sygeplejerske til de mest syge og skrøbelige babyer har jeg erfaret én ting, som ofte har bekymret mig.
 
“Det er hårdt at være far på et sygehus, hvor alt handler om mor.”
 
Selv om det overordnede ansvar for os på min afdeling ligger i at tage os af det syge barn og sørge for den bedste pleje og behandling, sørger vi også for moderen, selvom hun egentlig er en “medfølger” til barnet, enten direkte fra kejsersnit, barselsgangen, eller hjemme.
 
Jeg ved ikke, om det er smerterne, veerne eller en overvurdering af det helt essentielle og meningsfulde i moderskabet, som gør, at vi automatisk tager os mere af moderen end faderen.
 
Men mærkeligt er det! Faderen har godt nok ikke fået veer, men er lige så ked af det som moderen, når barnet er sygt. 
 
Når jeg hører vuggens hjul krydse afdelingens døre, er jeg ikke i tvivl om, at det første, jeg skal, lige så snart barnet er sat i den nødvendige pleje og behandling, er at tage mig af en halv- eller helforvirret far. 
 
For moderen får alligevel al opmærksomheden - og derfor er det i den situation faderen, der er udsat!
 
Det er en gang imellem sjovt, men også i den grad bekymrende, at se en far i kamp for at ikke give slip på kontrollen. Mens mødre nyder al opmærksomheden af hospitalet, familien og klager ved den mindste smerte eller udtrykker sin bekymring eller bare måske græder foran alle, fordi de har et sygt barn, insisterer faderen på at være den, der har kontrollen og lever op til maskuliniteten.
 
Der er ingen tvivl om, at familiens liv pludselig bliver ændret og brudt, når et barn bliver indlagt på en intensiv afdeling.
 
Men det mest frygtelige er, at når familien får et sygt barn, er det først der, det går op for en mand, hvor svært det egentlig det er at være far i et system, der af mange helt forståelige årsager taler mere om mødrenes ret end fædrenes.
 
Det er ikke løgn, at vi stadig har problemer med ligestillingen, når det handler om kvindernes status i samfundet.
Man kan finde på mange eksempler såsom problemer med ligeløn, arbejdsforhold, arbejdsfordeling derhjemme og alt muligt andet.
 
Men på et hospital er en mor altså mere ligestillet og værd end far.
 
Mens for eksempel kvinden får en voksenseng på min afdeling, så får faderen en stol.
Mens faderen skal ned og købe sig en salat fra 7 Eleven, får moderen mad af hospitalet, fordi kun én medindlagt forælder kan få mad.
Mens moderen ligger med sit syge barn, skal faderen måske endda tage på arbejde på trods af krisen med barnet. Og hvis de har andre børn derhjemme, ja, så er det også ham, der har ansvaret for, at der bliver passet på dem derhjemme. 
 
Selvom instrukser og retningslinjer på hospitalerne understreger relationen mellem barn og begge forældre, omsorg samt trygge rammer til hele familien, så overtager moderen altså mere fokus, end en faren gør.
 
Der er mange gode og helt naturlige grunde til, at der er et stort fokus på moderen. Men måske handler det i et vist omfang også om, at de fleste sygeplejersker er kvinder og derfor helt naturligt har nemmere ved at at identificere sig med mødrene end med fædrene. Ligesom jeg måske, fordi jeg er mand - er bedre til at se fædrenes behov. 
 
Men en ting er sikkert!
 
Jeg får ondt af fædre, fordi de ikke er gode nok til at sige fra.
 
Jeg ville ønske, at de var lige så gode til at slippe kontrollen, tude og græde, som mødre er.
 
De behøver ikke være maskuline og se ud, som om de har styr på det hele.
 
For vi ved det godt!
Styr på tingene har man ikke, så længe ens barn er indlagt og er syg.
 
En helt behøver de heller ikke kæmpe for at være.
 
Faderen er i forvejen en helt!
 
Han har gjort det godt nok og har været med til at skabe et stærkt barn, der kæmper sig igennem et svært forløb allerede ved livets start.
 
Så kære far - eller kommende far!

Lyt til din neonatalsygeplejerske. Der er intet galt i at lade tårerne løbe en gang imellem. 
 
Du er god nok. Du er en god far.
Og hvis du stadig ønsker at blive ved med at være det, skal du også passe på dig selv.
 
Giv slip på kontrollen og hiv endelig i lægen, sygeplejersken eller jordemoderen, hvis du synes, alting går får stærkt, og du har brug for et kram nu!
 
Og i denne måned hvor man i hele verden markerer jer med Fars Dag, ønskes du et kæmpestort tillykke!
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og nu sygeplejerske, der bl.a. ytrer sig om sundhedsvæsenet. Tidligere rådgiver for unge LGBT-personer, samt rådgiver om hiv og aids.
Seneste blogs
Af Rune Lund
18.12.17, 14:45
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.12.17, 10:57
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her