<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Til lommerne, Mette Frederiksen. Ellers må du ”leve med det”

Måske er den behandling, du har udsat os for, også slettet fra hukommelsen sammen med dine sms-beskeder. Men jeg kan forsikre dig om, at vi sygeplejersker intet har glemt. Ingen ekstravagter.

Det er alvorligt. Og der skal handles nu.

Da statsministeren til pressemødet stod og retfærdiggjorde sine motiver for de slettede beskeder fra sin telefon, mindede hun gang på gang om, at det var midt i en coronakrise – og at der var tale om danskernes sundhed. Alt skulle gå stærkt, og det var derfor svært at undersøge, om der var lovhjemmel for minkaflivningerne.

Men når samme statsminister sender sygeplejerskernes formand hjem med tomme ord og snak uden en eneste konkret handling, fortæller hun helt præcist, hvor ligeglad hun er med danskernes sundhed.

For er man optaget af danskernes sundhed, må man starte med at lytte til dem, der råber op på vegne af sig selv, og de vilkår, de tilbyder deres patienter, som nogle steder er i høj grad bekymrende.

Hvordan kan man profilere sig som en statsminister, der ville redde danskernes liv og nærmest bede om tilgivelse for den manglende lovhjemmel, og samtidig vende ryggen til de råbende ansatte i sundhedsvæsnet, der netop redder danskernes liv?

Og hvordan kan man undskylde den manglende lovhjemmel for danskernes sundhed, når hun ikke kommenterer på opråbende ansatte og senest dokumentaren fra hospitalerne på TV 2 om kritisable forhold for de syge?

Da vi som sygeplejersker strejkede i 10 uger, var statsministeren på ferie. Det samme var sundhedsministeren og alle de andre ansvarlige.

Coronakrisen var ved at være slut, vaccinerne rullede ind, og smittetallene faldt. Sagt med andre ord: Der var ikke mere brug for sygeplejersker!

I de 10 ugers lange strejke fik vi ikke en eneste kommentar fra regeringen, udover beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard, der gang på gang brugte den danske model som undskyldning for at gemme sig bag og ikke kommentere på, hvad han ville gøre for at sikre ligeløn til os sygeplejersker og andre kvindedominerede fag.

Statsministeren var så svær at få fat i, at nogle af mine kolleger måtte gemme deres røde T-shirt under jakken og køre til de byer, hvor hun havde planlagte møder, for at minde hende om, at der er uro på arbejdsmarkedet på hendes vagt. Hun var nødt til se dem i øjnene.

Selv der løb hun væk fra os.

Vi druknede i OL og EM og blev stemplet som usynlige i medierne, og det har regeringen nydt godt af.

Den dybe tavshed og manglende reaktion var i sig selv en god grund til at strejke for. Vi følte os tilintetgjort.

Det endte med et lovindgreb, og regeringen har sammen med arbejdsgiverne siden håbet på, at der nok skal komme ro på. Specielt når der bliver nedsat endnu en arbejdsgruppe (lønstrukturkomité) som skal kigge på problemstillingen.

Men nej.

Der er siden kommet meget mere uro.

Derfor er det i den grad mærkeligt, at denne statsminister, der udtrykte en ”ligegyldighed” med sygeplejerskerne og ikke ville møde eller se dem i øjnene, pludselig nu tror, at hendes appel til os sygeplejersker for at yde en ekstra indsats ville blive taget godt imod.

Det gør den ikke. Og vi kommer ikke til at arbejde ekstra.

Vi er nødt til at investere i sundhedsvæsnet, hvis vi skal klare os. Ikke bare under sundhedskriser. Vi har brug for et stærkt sundhedsvæsen altid, og det er derfor vigtigt, at statsministeren lytter til os, der råber op og ikke længere kan klare dette her pres og et fag, hvor man bliver tvunget til at give køb på kvalitet og faglighed.

Tænker man oprigtigt på danskernes sundhed, skal man komme med bedre vilkår og lønløft, så vi kan fastholde ansatte, så danskerne kan regne med behandling og sundhed ved sygdom fremfor at frygte at blive indlagt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere