<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Du laver selv pseudoarbejde, Mette Frederiksen

Statsministeren har aldrig forstået, hvorfor ansatte på et plejecenter skal regne ældres BMI ud, i stedet for at sørge for at de gamle kommer på gaden og får frisk luft. Det siger alt om hendes realitetssans.

FH har holdt et topmøde for alle lønmodtagere i sidste uge, og her var flere ministre og politikere inviteret med flere fagpolitisk engagerede mennesker.

Statsministerens tale var noget af det, jeg var mest nysgerrig på at høre. For selvfølgelig ville hun sige et par ord om sygeplejerskekonflikten.

Og det gjorde hun også.

For nu var konflikten slut, og hun kunne derfor godt kommentere, som hun ville.

Hun startede med at takke sygeplejerskerne for deres indsats, mens hun bagefter gik i gang med igen at bortforklare deres ønsker. Pludselig stod hun og fortalte os sygeplejersker om, hvordan vi kunne skabe mere tid til at tage os af kerneopgaverne.

Under talen skulle hun også give et eksempel. Men det har kun tydeliggjort endnu en gang, at vi desværre har en statsminister, der ikke har føling med, hvad der sker derude, hvor syge og ældre er.

Hun synes, at vi bruger meget af vores tid på pseudoarbejde.

Statsministeren har nemlig aldrig forstået, hvorfor ansatte på et plejecenter skulle udregne de ældres BMI og bruge tiden på det, i stedet for at sørge for at de ældre borgere kommer ud på gaden og får frisk luft.

Yderligere karikerede hun – og fik faktisk også nogle fra publikum til at grine – ved at sige: »Jeg har aldrig regnet mit BMI ud, og det gider jeg nok heller ikke, når jeg er 87«.

Vi kan godt blive enige med statsministeren om, at vi skal blive bedre til at sige nej til alle opgaver, der intet har med sygeplejefagligheden at gøre. Men vi er også nødt til at fortælle hende, at det at udregne ældres BMI er en af de vigtigste opgaver. Det er på denne måde, man finder ud af, om den ældre er underernæret og derfor skal under særlig observation og have en særlig kost, så vedkommende kan begynde både at tage nogle kg på, men også sådan, man sikrer, at de får dækket deres nødvendige energibehov, så de kan overskue en aktivitet eller overkomme en lungebetændelse.

De sidste 10 år er gået med en politisk snak om at frigøre de ansatte fra adskillige dokumentationspligter. Men statsministeren er også nødt til at forstå, at situationen i dag er helt anderledes, og at mine kollegers frustration ikke forsvinder ved, at man står på en talerstol og lærer dem at være gode sygeplejersker.

I dag er det nemlig helt omvendt. Jeg oplever faktisk, at dokumentation er noget af det, vi kan få svært ved at få tiden til. Nogle gange skal man endda overarbejde for at kunne dokumentere.

Tiden er inde for de klassiske svar. Når de sundhedsfaglige råber op om hjælp og beder om ekstra tid, skal statsministeren høre det, de prøver at fortælle. Vi vil have flere kolleger og anerkendelse for det arbejde, vi udfører. Og så skal hun nok lade være med at blande sig i vores faglighed og slet ikke kalde det for pseudoarbejde.

Omvendt kan jeg blive bekymret for, om det er statsministeren, der er fanget i pseudoarbejde, da hun endnu ikke forstået, hvad det er, de ældre og syge har brug for.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere