Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Helt ærligt, mens hele verden kæmper en kamp mod racisme i USA, godkender mit land Danmark Rasmus Paludans nye parti

Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold?

Fysisk vold, der stammer fra et sekunds magtsyge, kan vi bekæmpe demokratisk.
Men hvad gør man, når demokratiet bliver misbrugt for at pine andre?
Bekæmper man demokratiet mod demokratiet? Og i så fald, hvordan?

Der er ingen tvivl om, at jeg og mange andre borgere sætter stor pris på vores demokrati. Ordet frihed er ikke bare et ord i vores land.


Vi kan være dem, vi er og leve præcis det liv, vi vil, uden nogen får lov til at bestemme over os. Det er stort. Og denne ret er jeg dybt taknemmelig for.

Vi må også gerne have forskellige menneskesyn og italesætte det uden at være bange for, at staten vil komme efter os.
I det land, jeg har mine rødder fra, går Erdogan efter alle, han er uenig med eller bliver kritiseret af. Vi er heldigvis langt fra denne opfattelse af ytringsfrihed.

I disse dage er der heftige diskussioner og demonstrationer i verden.
Det skyldes, at en sort mand bliver dræbt af en magtsyg politibetjent i USA. Hele verden kommer i oprør mod racisme og udtrykker sympati og sammenhold med mennesker, der stadig udsættes for diskrimination på grund af deres hudfarve.

Og Danmark er med. I Danmark samles flere tusinde mennesker til demonstration for at støtte disse mennesker. Man bliver glad og rørt at se sammenhold på tværs af landegrænser.

Det er fantastisk.

Men jeg bliver også træt.

I dag er hele min instagramkonto gået i sort. Mine dejlige følgere deler et sortskærmsbillede med et hashtag #blackLivesMatter for at støtte op om deres kamp i USA.
Selv de mennesker, som skriver de værste kommentarer til mig som: “skrid hjem”, synes, det er ret rystende, at politiet kunne slå et menneske ihjel.  Som resten af hele verden krydser de fingre for, at denne politimand bliver hårdt straffet, eller der kommer et mere retfærdigt system for mennesker, der må leve med systemets undertrykkelse.


Der skal død og blod til, før stærke demokratier som vores åbner øjnene op for, at racisme findes - og den vokser!

Mens nogle mennesker i dag i USA, mens hele verden ser til, kæmper en kamp for mere retfærdighed og mod racisme, godkender mit land Danmark Rasmus Paludans nye parti og giver det ret til at samle underskrifter for at kunne stille op til valg.

Helt ærligt!

Hvor er mit stærke samfund og demokrati henne, når denne mand går rundt med kun et formål: at pine muslimer?
Hvor er retsstaten, når denne mand på statens regning holder demonstrationer og får politi- og PET-beskyttelse på vores regning?

Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold?

Jeg læser nyheden om, at han er der, og hans parti er der.
Jeg læser også, at denne her stat ikke alene betaler millioner kroner for hans beskyttelse, men også godkender hans nye partinavn, så han kan komme igang med at samle nye underskrifter for at udsætte muslimske borgere for ydmygelser.

Det værste er, at staten kender formålet med partiet, og jeg ved det, min nabo ved det, alle mine venner ved det, men ingen gør noget.

For vi har demokrati.

Racisme findes i mange udgaver. Nogle bruger fysisk vold. Andre misbruger demokratiet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Isabella Arendt
04.07.20, 15:03
I et års tid nu har vi alle ventet på, hvad de borgerlige partier mon stiller op med sig selv. Vi har brug for en fælles borgerlig vision. Ikke som krisehåndtering eller valgflæsk, men som en reel vision for, hvor Danmark skal bevæge sig hen om ikke bare fire år, men 40 år. Læs mere
Af Mikael Jalving
04.07.20, 14:00
Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en ny kolonisering begynde. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.07.20, 15:00
Den står på ferie i Danmark, og på vej rundt i landet er der stor rigdom at hente i kirkernes kalkmalerier, for de fortæller også en historie om det moderne menneske. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.07.20, 10:14
Det nytter ikke at give danskerne skylden for de mange fordomme mod grønlændere, som lever i bedste velgående og forhindrer grønlændere i Danmark i at kunne hvile i deres identitet. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.07.20, 14:14
Er det tilladt at maskere forbrydernes etnicitet for befolkningen? Læs mere
Af Martin Ågerup
02.07.20, 08:47
Der er forskel på at være pragmatisk (en nødvendighed i politik) og at være principløs. Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.07.20, 19:05
Vores forbrug og vækstfokuseret levevis har tydeligvis en negativ effekt på klimaet. Læs mere