Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Du synes, dansk statsborgerskab er en gave, men hvorfor gør du selv grin med det?

Nogle gange ville jeg ønske, at alle Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges folketingsmedlemmer skulle gå igennem statsborgerskabsprocessen. Man kunne godt have en mistanke om, at de ville dumpe undervejs

Først Marie Krarup (DF), bagefter Søren Espersen, og nu begynder Nye Borgerliges politikere også en efter en at lave forskellige opslag på deres sociale medier med forargelse over, at flere og flere bliver danske statsborgere.

Det mærkeligste er, at selv om de godt ved, hvor svært det egentlig er blevet at blive dansk statsborger, fremstiller de processen som noget, der er nemt. Krarup foreslår, at man bør først få dansk statsborgerskab, når man har boet i Danmark i 20 år.

Jeg er en af dem, der gennemgår denne frygtelige proces om at blive dansk. Og hvis det går, som det gør lige nu, har jeg udsigt til at kalde mig dansk statsborger om nogle måneder. En proces, jeg egentlig er blevet lovet KUN skulle tage 16 måneder, men som nu har rundet 20 måneder!

Det, jeg dog er meget forundret over, er, hvorfor de muslimkritiske stemmer i Folketinget bliver ved med at kalde dansk statsborgerskab for en gave, noget stort og noget, man skal gøre sig fortjent til, samtidig med at de selv lufter udemokratiske holdninger, som ender med at gøre grin med statsborgerskabet.

Helt ærligt! Hånden på hjertet!

Der er noget underligt dobbeltmoralsk i, at de på den ene side siger, at dansk statsborgerskab er den bedste gave i verden, samtidig med at de bruger statsborgerskabslovgivningen som en del af deres fremmedfjendske og muslimfjendtlige politik.

Bare fordi muslimerne i Danmark bliver mere og mere bevidste om deres rettigheder og gerne vil stemme, når der er valg, og helst på et parti, der er venligt, inkluderende og går ind for mangfoldighed, altså det modsatte af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så begynder Nye Borgerlige at bruge statsborgerskabet mod indvandrerne for at muslimforskrække danskerne.

Hvis vi skal kunne leve op til sloganet om, at dansk statsborgerskab er den største gave i verden, så bliver vi også nødt til at behandle det rationelt og ordentligt og ikke komme med nye og urealistiske krav, bare fordi der kommer nye danskere, der gerne vil bruge deres stemme i demokratiet.

Og kære DF og NB, de er altså ikke mindre danske end jer, bare fordi de stemmer på nogle andre partier end jer. Det er faktisk kun demokratisk, at de har deres egne politiske holdninger.

Det er totalt latterligt, at man på den ene side mener, at alle de, som får dansk statsborgerskab, skal være ligesindede med danskerne og tænke demokratisk, men at man på den anden side gør alt, hvad man kan for at holde dem væk fra statsborgerskabet og deltagelsen i demokratiet.

Nogle gange ville jeg ønske, at alle Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges folketingsmedlemmer skulle gå igennem statsborgerskabsprocessen. Man kunne godt have en mistanke om, at de ville dumpe undervejs (flere gange).

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
18.09.19, 08:18
Venstrefløjen er imod, fordi det giver kvinder større frihed til at gå hjemme - så meget for venstrefløjens snak om kvinderettigheder Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere