Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ingen skal tvinges til at springe ud som homoseksuel over for deres kolleger, men ingen skal heller tvinges til at skjule det

Vi er ikke så langt, at der i dag er et decideret tredje arbejdsmarked for LGBT+ personer lige nu, men hvis politikerne ikke handler snart og søsætter initiativer, må det altså ikke overraske nogen, hvis vi snart får et LGBT+ arbejdsmarked

Den seneste undersøgelse fra ALS Research for Ligestillingsministeriet viser, at der stadig er mange LGBT+ personer, der vælger at skjule deres seksuelle identitet på deres arbejdspladser.

Derfor har ligestillingsminister Mogens Jensen indkaldt ministeriets samarbejdspartnere til at indgå i et samarbejde om at finde løsninger, som kan gøre det nemmere for disse personer at springe ud.

Jeg mener, det er positivt, at ministeren gerne vil handle. Men problemet blandt LGBT+ personer kan man ikke løse, hvis man alene fokuserer på seksualitet.

Det er først og fremmest kønsnormerne på arbejdspladserne, man bør rette fokus på, hvis man oprigtigt gerne vil løse problemet.

Hvis man som homoseksuel er bange eller ikke tør springe ud over for sine kollegaer, er det arbejdskulturen i det fag, vedkommende arbejder i, man bør have øje på.

Det er arbejdsmarkedet, vi i dag har, som i den grad er formet heterosexistisk, der er et problem. Det er det, at der er en forventning om, at man er heteroseksuel kvinde eller mand, der er et problem.

Se bare på mig.

Jeg er uddannet som sygeplejer-ske. Selve titlen signalerer først og fremmest en kønsnorm om, hvordan vi ser på faget.

Det har konsekvenser. F.eks. er der nogle, der mener, at det er titlen i sig selv, der gør, at man ikke kan trække flere mænd i faget, fordi det med sit navn udtrykker, at det skulle være et kvindefag, og at samfundet forventer, at man er en kvinde, hvis man skal være sygeplejer-ske.

Men det er også nemmere at springe ud som homoseksuel i et kvindedomineret fag, mens jeg hører, det er sværere, hvis man arbejder i et mandsdomineret fag, hvor selve faget opfattes maskulint, som f.eks. at være politi-, militær- eller brandmand.

Arbejdsmarkedet og arbejdsdeling er dermed også knyttet til køn og individernes opfattelse af femininitet og maskulinitet. Og diskriminering af individer afhænger af hans eller hendes nærhed til disse kønsroller, der faktisk er forudbestemt af andre. Blandt andet af politikere.

Man kunne selvfølgelig bare lade stå til og fortsætte med at have et arbejdsmarked, der er opdelt efter maskuline og feminine roller – og dermed de facto kønsopdelt, som det er i dag.

Problemet er dog, hvis en person ikke definerer sig som en del af de to grupper og hverken vil være politimand eller sygeplejerske, men heller ikke risikere at skjule sin seksualitet eller blive udsat for diskrimination. Hvor skal man så arbejde henne?

Så bliver personerne indirekte skubbet til at finde et arbejdsområde, der er LGBT+ -venligt.

Det er for eksempel meget interessant, at flere og flere homoseksuelle mænd vælger at arbejde i modebranchen, hvor de selv kan bestemme, hvem de vil arbejde sammen med og have friheden til at selv bestemme, hvem de skal sidde sammen med ved et bord, når der julefrokost.

Vi er ikke så langt, at der i dag er et decideret tredje arbejdsmarked for LGBT+ -personer lige nu, men hvis politikerne ikke handler snart og søsætter initiativer for at trække flere mænd ind i kvindedominerede fag, sørger for ligeløn, flere kvindelige ministre og kvinder på topposter - og får arbejdspladser til at rette blikket mod de ansattes kvalifikationer frem for deres udseende – så må det altså ikke overraske nogen, hvis vi snart får et LGBT+ arbejdsmarked.

Vi skal have mangfoldige arbejdspladser. Ingen skal tvinges til at springe ud som homoseksuel overfor deres kollegaer, men ingen skal heller tvinges til at skjule det.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti, Atassut, vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere
Af Annika Smith
15.01.20, 12:58
Lad os droppe fløjkrigen og kæmpe for børnene sammen Læs mere