Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor integrere sig, når landet pisser på en?

Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en.

I disse dage er der debatter om, hvorvidt det er en god idé at sende breve ud til nogle bestemte mennesker i nogle kommuner, hvor de får tilbudt 140.000 kr. for at rejse hjem.

Det mærkeligste, som dog ikke meget fylder i denne debat, er, hvorfor mennesker, der ikke har flygtningebaggrund, får dette tilbudt, når det egentlig er fundet på for at effektivisere flygtninges hjemrejse?

Dette bør kommunerne undersøge og kunne skelne mellem. Det er ikke gjort, siden den ene tyrker efter den anden får dette brev. Tyrkiet er et land, man normalt ikke får flygtningestatus fra, medmindre der er særlige omstændigheder, der taler herfor.

Uanset, hvordan man vælger at gribe denne debat an, synes jeg, det er dybt utaknemmeligt og grusomt af de danske myndigheder, der bliver drevet af skattekroner, at finde på at sende den slags breve til mennesker, der faktisk har arbejde, kan sproget og bidrager til samfundet.

Hvis hele formålet med ”repatrieringsordningen” er at hjemsende de folk, som egentlig bliver set som uintegrerbare, hvordan hænger det så sammen med, at en far, som de fleste danskere i den grad vil mene er integreret, får det brev? Det giver ikke mening.

Er den danske stat blevet så desperat, at den er blevet ligeglad med, hvem den rammer med denne ordning? Er kriterierne for at få dette brev blevet, at det bare er nok med et udenlandsk efternavn? Er vi virkelig blevet et system, der er til grin, og som slet ikke kan se den positive side af dem, der kæmper hver dag?

Jeg er så træt af det system, der hver dag kæmper for bevidst at ekskludere nogle mennesker i dette samfund. Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en.

Jeg ved, at dette blogindlæg nok ikke bliver populært blandt læserne her på Jyllands-Posten. Men de, som altid er hurtige og går til tasterne og kommenterer meget flittigt, må huske, at de altid har ment, at det var de kriminelle og uintegrerbare, som Danmark ville sende til deres hjemland. Hvad er så deres argument for, at de integrerede folk skal hjemsendes?

Dette system er ved at rådne op af fremmedgørelse af alle med udenlandske rødder, og jeg glæder mig til at se, om den nye regering kan rydde op i det. Tiden er inde til gennemtænkning.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Redaktionen anbefaler
Mere
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}