Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er sygeplejerske - ikke rengøringsassistent

Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og at tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne.

Slår man op på artikler og bøger for at få indblik i, hvad sygeplejerskernes arbejde bestod af i 1930, så var det blandt andet at vaske gulv, pudse kobbertøj og gøre gummihandsker i stand før autoklavering. Der er sket meget siden, og med seje træk og kamp har vi opnået både en god uddannelse og autorisation. Det har også betydet, at titlen blev til en beskyttet titel, som kun de uddannede og autoriserede mennesker kan kalde sig. Med tiden har vi fået flere uddannelser. Alt fra kandidatgrad til specialuddannelser der motiveret mange sygeplejersker til at videreuddanne sig og at forske for at skabe endnu bedre vilkår for de syge.

Det er heller ikke længere lægen alene, der underviser sygeplejerskerne på skolerne. I dag er det topprofessionelle sygeplejersker, der uddanner fremtidens sygeplejersker.

Jeg er en af de heldige, der er blevet undervist i dagens system af kloge sygeplejersker og har opnået en professionsbachelor i sygepleje. Men det undrer mig stadig, hvorfor er det, vi stadig ikke kan give slip på gamle dages traditioner om at behandlede sygeplejersker som servicemedarbejdere og rengøringspersonale?

Rengøring har aldrig været en del min uddannelse. Og det undrer mig, hvorfor sygeplejerskerne for eksempel altid skal sørge for, at der ser pænt ud på gangene, kontoret og i medicinrummet og ydermere tømme skraldespande og ikke mindst nogen nætter vaske gulve og kørestole og rollatorer i stedet for at lave mindst muligt om natten som er kroppens naturlige hviletid.

Sygeplejen har udviklet sig enormt meget, og der er endda evidens for, at sygeplejerskernes eksistens på en arbejdsplads med syge kan forebygge dødsfald. Sygeplejerskerne er efterspurgte alle steder, og de er blevet afgørende aktør for, at sundhedsvæsnet kan fungere.

Fra min gamle arbejdsplads husker jeg, hvordan en meget dygtig og erfaren sygeplejerske kom ind ad døren og bad mig og mine kollegaer rydde op på kontoret, fordi det skulle se pænt ud. Det var svært at tage samtalen med hende efterfølgende og gøre hende opmærksom på, at jeg ikke var ansat som rengøringspersonale. Det var en samtale, fordi man sagtens kunne blive stemplet, som doven, når de fleste sygeplejersker påtager denne slags opgaver som en selvfølge uden at tænke over om det overhovedet udgør en del af sygeplejens kerneopgaver.

Jeg synes ikke det at gøre rent er et dårligt arbejde. Men ledelsens manglende evne til at italesatte hvad en sygeplejerske kan og skal, når de er på arbejde er frustrerende. Vi er alle vigtige personer, der har betydningsfuldt arbejde, og vi skal ikke med vores forskellige uddannelse sættes til at lave hinandens arbejde. Vi skal lave forskelligt arbejde.

Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne. 

Vi er endda nået så langt, at vi når vi fejrer sygeplejersker, der har jubilæum diskuterer gammeldags sygepleje, og vi griner af, hvad en forstanderinde mente om det første ”eksperiment” med mandlige sygeplejeelever:

”Uden at forklejne mændene kan man også spørge, om mænd vil egne sig ligeså godt til sygepleje som kvinder. Det er de kvindelige egenskaber som moderinstinktet, trangen til at hjælpe andre, evnen til at indordne sig, et blidere temperament osv., der er brug for i sygeplejen.”

Men det er altså 70 år siden.

Hverken sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter er uddannet til at gøre rent, tømme opvaskemaskinen eller vaske gulv. De er uddannet til at passe og pleje syge mennesker og dække deres individuelle behov på bedste vis. Men virkeligheden er stadig den, at de sættes til at tage sig af den slags opgaver i stedet for at tage sig af borgere, der har brug for deres faglighed og kompetencer. Det skal vi gøre op med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Sonja Mikkelsen
21.05.19, 10:16
Fra 2.637 folkevalgte ansvarlige for sundhed til 0 med et pennestrøg. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.05.19, 14:40
Lars Løkkes utilgivelige svigt i de sidste fire år vil komme til at stå som en skamplet i Danmarks historie. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.05.19, 06:00
De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.05.19, 14:53
Jeg synes, det er dybt respektløst, at hun bruger ordet “for bøsset” som nedværdigende i hendes udtalelser. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.05.19, 13:48
Bliver det virkelighed, vil det slå tunge søm i DF’s ligkiste. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.05.19, 21:19
Det siger Christen Sørensen, Ellemann- Jensen, Martin Lidegaard, Marcus Knuth og DF. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.05.19, 13:47
Jeg er faktisk der, hvor jeg foretrækker Grenov med hele pakken af antienergi, lav stemmeføring og stresstærskel. Ham ved man da, hvor man har. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.05.19, 14:18
Man kan vælge være naiv og tro på, at Socialdemokratiet er stort og stærkt, siden Venstre ønsker at samarbejde med partiet. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.05.19, 13:43
Læs videre og bliv advaret. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.05.19, 09:52
Havde DF dog blot været hudløst ærlige, kunne noget af nedturen være forhindret. Læs mere