Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stem #antiracistisk

Husk den tone, vi har været præget af de seneste par år på valgdagen.

I dag er torsdag, men ikke en almindelig en. I dag er det torsdag den 21. marts, som er FN’s dag mod racisme og diskrimination.

Derfor er jeg med i en kampagne, der bliver lanceret i dag med en række debattører og politikere, der vil råbe samfundet op og ikke mindst opfordre dem til at stemme #antiracistisk.

Jeg er med i kampagnen bl.a. for at få flere medborgere med etniske rødder til at stemme. For desværre, selv om det langt fra er de fleste, er der stadig nogen få, der vælger ikke at stemme, fordi de lader sig påvirke af grupper, der bekæmper demokratiet som f.eks. Hizb ut-Tahrir.

Men det mærkeligste er, at hvis muslimer fravælger at stemme til valg som folketingsvalget, har de ingen indflydelse, og i sidste ende kan de komme til at sidde med fornemmelser og følelser af, at systemet konstant laver love, der er meget aggressive mod dem selv.

I Danmark har vi de sidste par år oplevet mange debatter, diskussioner og ikke mindst set nogle love træde i kraft. Alt fra burkaloven til håndtryk, som tog selvbestemmelsesretten fra individerne. Men det værste af det har nok været paradigmeskiftet, som næsten ingen forskel gør mellem dem, som bidrager og forelsker sig i samfundet og kalder sig danske, og dem, som er det modsatte og kriminelle.

Derfor synes jeg først og fremmest, det er vigtigt, at alle stemmer. Men også, at de husker at stemme for en fremtid, der ikke skelner mellem dem og os, og som ser ligeværdigt på alle.

Mennesker bør stemme på politikere, der går ind for en politik, der prioriterer integration og muliggør den for dem, som har brug for det, men også et velfærdssystem, der ser og hører alle.

Derfor er det vigtigt, at man selv tager ansvar for dette samfund, uanset hvilken baggrund man har, og stemmer til folketingsvalget. Og er man en ildsjæl, der går ind for demokratiet, bør man også opfordre sine naboer og bekendte til at stemme. Det er nok vigtigst, at de stemmer. Men skulle det være muligt at give en opfordring til dem, så er det: husk den tone, vi har været præget af de sidste par år, inden du stemmer.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Marie Krarup: Danmark kan være væk om 100 år

Marie Krarup
Lader vi være med at vogte grænserne, og lader vi endnu flere migranter fra muslimske lande bosætte sig i landet, vil vi få et islamiseret land, der kommer til at adskille sig markant fra det land, vi kender i dag.

Debat: Det borgerlige Danmark tabte

Peder Bjerregaard
Når ”gevinstmaksimering” sættes over mennesker og klima, så siger vælgerne stop!
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}