Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er finere at sige: ”Jeg er direktør” end at sige: ”Jeg er social- og sundhedsassistent”

Tænk, at der er nogen i Danmark, der tror, at man tager mere end tre års uddannelse for at lære skifte en fyldt ble.

For et par dage siden var jeg inviteret på SOPU-skolen, som bl.a. står for at uddanne social- og sundhedspersonale. Da jeg blev bedt om at holde et oplæg til disse elever om karrierevejen, takkede jeg naturligvis med det samme ja og valgte at fokusere på de fordomme, man kan blive mødt med i sit virke som plejepersonale.

Dette gjorde jeg, fordi det fyldte meget i mit arbejdsliv. Der er for mig ingen tvivl om, at der især hos familier med anden etnisk baggrund eksisterer fordomme og en forskellig opfattelse af, hvad en god uddannelse er. Det er jeg selv tit blevet mødt med. Flere gange har min mor bedt mig om at droppe min uddannelse og bare være pizzamand som min onkel, fordi det bare ikke gav mening for hende, at jeg brugte mange år på disse uddannelser.

Men disse forestillinger, der tit kan gøre en ked af det, eksisterer ikke alene hos min mor, der er født og opvokset i en anden kultur, hvor medicin og jura er vigtigere end for eksempel sygeplejefaget. Det eksisterer desværre også hos ganske almindelige etniske danskere.

Da jeg indledte dagen med mit oplæg til de seje elever om mine oplevelser i disse fag, endte vi faktisk med gode diskussioner med eleverne, hvor de hver især udtrykte, at de ofte føler det samme.

»Det er finere at sige: ”Jeg arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser” end at sige: ”Jeg er social- og sundhedsassistent,” sagde en elev.

Det er det, fordi man i et samfund som Danmark stadig ikke har formået at få indblik i forskellige professioners indhold og arbejde, og fordi man har forkerte forestillinger om et fag, som taler ned til og devaluerer faget.

En anden fordom er, at der er mange, der tror, at man som plejepersonale kun kommer til at skifte ble og tørre de ældre bagi.

Tænk, at der er nogen i Danmark, der tror, at man tager mere end tre års uddannelse for at lære skifte en fyldt ble.

Jeg har personligt taget hele vejen i uddannelsessystemet. Både social- og sundhedshjælperuddannelsen, derefter assistentuddannelsen og bagefter sygeplejerskeuddannelsen. Og på alle disse tre uddannelser har jeg været meget glad for de øjeblikke, som også handlede om personlig pleje. Hvis gamle fru Jensen skulle i bad, var det her, man kunne have de hyggeligste samtaler, og også her, hvor mit kliniske blik udviklede sig, hvor jeg faktisk kunne observere borgeren fra top til tå, om der for eksempel var uopdagede sår eller andet, som trængte til pleje. Og derfor synes jeg også, det er så ærgerligt, at den mest basale, men også vigtige del af plejen i samfundet, bliver talt ned til, som om det skulle være bedre at arbejde med instrumenter end mennesket selv.

»Man mærker i et fint selskab, hvordan samtalens karakter ændrer sig, og jeg bliver uinteressant, når jeg fortæller dem, at jeg er social- og sundhedsassistent,« sagde en anden elev.

Tænk, at vi i disse tider, hvor der mangler personale i disse fag, er begyndt selv at tale ned til dem, fordi vores bimlende uvidenhed forhindrer nogen at tage disse uddannelser.

Derfor, kære dansker, vil du ikke være sød at lade være med at tale disse fag ned og vise lidt mere respekt for dem, som gør en kæmpestor indsats? Ikke alle skal være læger eller direktører! Det er lige så fint at være social- og sundhedsassistent og sygeplejerske!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.05.19, 06:00
De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.05.19, 14:53
Jeg synes, det er dybt respektløst, at hun bruger ordet “for bøsset” som nedværdigende i hendes udtalelser. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.05.19, 13:48
Bliver det virkelighed, vil det slå tunge søm i DF’s ligkiste. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.05.19, 21:19
Det siger Christen Sørensen, Ellemann- Jensen, Martin Lidegaard, Marcus Knuth og DF. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.05.19, 13:47
Jeg er faktisk der, hvor jeg foretrækker Grenov med hele pakken af antienergi, lav stemmeføring og stresstærskel. Ham ved man da, hvor man har. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.05.19, 14:18
Man kan vælge være naiv og tro på, at Socialdemokratiet er stort og stærkt, siden Venstre ønsker at samarbejde med partiet. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.05.19, 13:43
Læs videre og bliv advaret. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.05.19, 09:52
Havde DF dog blot været hudløst ærlige, kunne noget af nedturen være forhindret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.05.19, 11:22
Partierne må genfinde kompasset og afstikke en kurs. Stop med at rende efter hinanden og overbyde hinanden, så vi ikke ved, hvem der er røde, og hvem der er blå. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.05.19, 12:58
Under Løkke er der kommet 56.000 flere muslimer til Danmark. Læs mere