Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bland sygeplejersker uden om jeres diskriminerende politik

Sygeplejen bygger ikke på mistillid og mistænkeliggørelse af menneskers sygdom. Det må Skive Kommune og Kristian Jensen forstå

Finansminister Kristian Jensen bakker op om Skive Kommunes meget omdiskuterede og diskriminerende måde at arbejde med syge, der er i aktivering. Idéen går ud på, at man møder op hos en sygeplejerske i Skive Kommune og siger, man er syg, og sygeplejersken tager så stilling til, om personen skal være sygemeldt eller ej.

Forskellen fra det normale er, at når vi andre bliver syge, ringer vi til vores arbejde eller skole og melder os syge – og eventuelt også til 1813 for at få rådgivning eller ved akutte tilfælde til 112.

Men hvis man er på integrationsydelse eller på kontanthjælp og i aktivering, skal man altså møde op hos en sygeplejerske og blive tjekket på sin første sygedag.

Efter at denne praksis har vist sig at være ulovlig, har finansministeren nu meldt sig på banen og vil kæmpe for, at det bliver lovligt. Det groteske i dette er, at hvis det bliver lovligt, kan Skive Kommunes model blive et princip, som andre kommuner også vil følge, hvor menneskers sygdom altid vil blive mistænkeliggjort, bare fordi de er på kontanthjælp eller på integrationsydelse.

Som de fleste nye politiske idéer skal nogle naturligvis stå som repræsentant for denne idé. Og i dette tilfælde bliver det sygeplejersker. Det skal være sygeplejerskerne, de syge skal møde, som om det var dem, der fandt på idéen. Frustrationer, klage og irritation over, at man må tvinges ud af huset på trods af sygdom og trangen til dyne og seng.

En sygeplejerske, der er kendt for sin troværdighed og relationer, der bygges på tillid, skal nu tvinges til at være en del af en diskriminerende politik og være frontfigur på nogles respektløse politik. En profession, som er en af de mest troværdige i hele Danmark blandt befolkningen, skal nu arbejde for en ideologi, der bygger på mistillid og mistænkeliggørelse af menneskers sygdom og fremstiller folk som sociale bedragere. Det går ikke!

Ud over at denne ide er grotesk, er det først fremmest imod sygeplejens principper. Det er de syge og deres udtryk, der er i centrum i sygeplejen. Det er deres egen selvopfattelse og oplevelsen af deres smerte, sygdom og sundhed, vi tager i betragtning for at arbejde videre med det. Vi lægger ikke en plan for, hvordan vi kan fremstille dem som løgnere og pine dem og deres integritet ved at ikke tro på dem.

Nej tak!

Hvis Kristian Jensen og andre politikere med denne ideologi uden respekt for den enkelte tror på idéen, er de velkomne til at selv tage imod disse mennesker og forsvare denne uretfærdige og forskelsbehandlende sygdomspolitik over for dem. Det skal sygeplejerskerne ikke.

Sygeplejersker er der ikke for at skabe mistillid. De er der for at skabe tillid.

Bland sygeplejersker uden om jeres diskriminerende politik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.05.20, 12:19
Lad os stoppe mudderkastningen, Uhrskov, og i stedet debattere, hvorfor borgerlige bør tage afstand til Generation Identitær. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.05.20, 09:34
Generation Identitær er aldrig fanatiske, de er realistiske og har nu præsenteret et gennemarbejdet forslag til remigration. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.05.20, 09:33
Af hensyn til smittefaren er der mange steder indført minimumsnormeringer, selvom “Børnenes Statsminister” ikke mener, det er vigtigt. Vores børn trives som aldrig før og pædagogerne har fået ordentlige forhold. Tænk, hvis man kunne tage hensyn til børnenes trivsel også efter krisen? Men det tror jeg ikke, “Børnenes statsminister” har planer om. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.05.20, 18:13
De fleste er med på nedlukningen, men nu må det være tid at kræve svar: Hvem anbefalede at lukke Danmark ned?   Læs mere
Af Peter Kofod
26.05.20, 11:41
Først den ene vej og så den anden vej. Det synes at være logikken bag den konservative stemmeafgivelse de sidste to måneder. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.05.20, 10:31
Vi betaler til en radio, ingen mennesker lytter til. Træk stikket på Radio Loud og giv os Radio24Syv tilbage Læs mere
Af Henrik Højlund
25.05.20, 19:46
Vi er en del, der hele tiden har rumlet med en skepsis overfor nedlukningen, fordi vi mere eller mindre intuitivt har anet, at den på den lange bane kunne koste langt mere, end det ville have kostet, hvis vi havde beholdt en del af samfundsåbenheden. Læs mere